I Futdal mellem Ørum og Velds går der ved midnatslide en kjælling, som kaldes Futdah-kjÆngen. Når nogen taler om hende, kommer hun. En gang gik en mand fra Fårdal fra Velds til Ørum, da kom hun og hængte sig i hans ene ben. I Mårdal mellem Ørum og Hulbæk går en hovedløshest. j. jensen, mollerlt.
En præst vester ude vilde så gjærne gå fra byen om aftenen. Så kom karlen.....Han taler til ham 3 gange..... »Det er for sildig, min ven, jeg kan ikke redde dig.« Kirstine Madsdatter, Havredal.
Der fortælles, at i åen, som løber forbi Sallingholm, skal være nedsænket en stor kiste med penge, og flere har prøvet på at få den op. Men der måtte ikke tales. Så sagde dog én: "Tag nu fat!" og da plumpede kisten ned igjen. kristen mortensen, risum.
En gammel mand har fortalt, at han en julenat gik ned for at høre kvæget tale. Men hvad de sagde, kunde han ikke høre, ti det gik i en mumlen, som når en del mennesker taler i munden på hverandre. A. C. P.
Pastor Gottschalk i Flødstrup stod med et stykke papir på prækestolen og læste op af. Han havde kun to ligtaler, den ene til børn og den anden til ældre folk. Når han holdt den, stod han og talte om, hvordan menneskelivet er fra vuggen til graven. Lorents Nielsen, Martofte.
Provst Albrektsen i Ellidshøj havde bestandig den samme skriftetale. En gang kom der et par ind under talen, og så sagde han: Der kom min salighed to drattende. Da jeg vilde forpagte jordlodden bort, og gik til ham for at meddele ham det, sagde han: Det holder jeg Fanden piske mig ikke af, for hvor jeg har en dygtig landmand, der har jeg gjærne også...
Pastor Vaupell i Lunde-Ovtrup kunde holdo on rigtig rørende ligtale, så folk græd over den. Men når der under talen kom nogen kjørende ad vejen forbi kirkegården, kunde han lige med ét vende sig og sige til dem, der stod nærmest, om også de græd: Så du, hvem det var? Derpå fortsatte han i talen, hvor han slap. Hans Jørgen Weiss, Øse.
Pastor Top i Vejersier pa Mors kunde ingen ting uden at have det skrevet. En dag skulde han holde en ligtale, men da det var en stærk blæst, blæste hans skrevne tale ned i graven for ham, så han nu ingen ting kunde sige. Det var folk også godt nok tilfredse med, for det var jo den døde, der skulde have talen, og nu havde han også fået den. Ammidsbol.
Det er et slemt ordsprog, som bruges af visse folk, nemlig, at når der kommer ildløs i en by, og der tales om at redde kirken, der da svares af gemene folk, at kirken er et gammelt hus, det står nok. j. Bircherod.
Omtrent 1894 gik der en Kalv i Brande Krat, og den havde Menneskeansigt. Det var den døde Ottosen fra Hjortsballe, som gik igjen og ledte efter sine Penge. Sådan gik da Talen imellem Skolebørnene, og de var bange for at komme i Krattet. Sypige Johanne Nielsen, Gjedsø. Brande S., Nørvang H. Optegnet af S. Pedersen.
Ikke langt fra Maglehøj løber en liden bæk og tæt ved samme er en lille rund banke, som bønderne kalder Bagerovnen. Det er den lerovn, der tales om i Thieles danske folkesagn. p. Holm. Hellested 1823. Oldn. Ark.
Min moder har fortalt om en kone, der havde en søn, som ikke var hjemme. En dag ser hun ham stå ved sin dragkiste med en skuffe udtrukken. Hun taler da til ham om nogle kraver, der ligger i den, men idet samme er han forsvunden. Nogle aftener eiter kommer han virkelig hjem og vil hente kraverne. Han døde nogen tid efter, og moderen kunde kjende ham efter...
Den sorte hund, der går gjennem Randers går lige forbi amtstuen, og når skildvagten går til side for den, gjør den ham intet. Skrås over for skildvagtens plads i et hjørnehus hørte a borneskrig, da a stod der som soldat. Det varede et kvarters tid, og mange andre har hørt det. "Mads Velling spurgte mig ad, om a havde hørt det, og vi taltes så ved om den...
Der var et gilde her i egnen, og så i lag de sidder ved bordet og taler om så mange ting, så er der en kone, som spørger en mand ad, om han ikke nok kunde kurere hende for tandpine. Manden, hun talte til, var en bekjendt kvaksalver. »Jo, det kan godt være,« sagde kan, «kom så ben og kys mig.« Så gik hun også hen og kyssede ham, men fra den dag af havde...
da.etk.DS_04_0_02013
En gang da min bedstefader og en anden mand fra Kragelund havde været i Stenholt og om aftenen gik hjem, kom de, om ved en sandflugt, hvor det ikke var rigtig fat. Som de går og taler allerbedst, sprang en hvid hest uden hoved over vejen foran dem, de kunde i det mindste ikke se bedre. Der blev ikke talt et ord, for de nåede deres hjem, da først spurgte...
da.etk.DS_02_H_00144
Endvidere fortalte Hr. Berthel Aggerholm mig, at da han for nogle År siden stod og prædikede i Ådum Kirke, så' han en Kone blive hovedløs i Kirken. Han standsede ved dette ellers for ham usædvanlige Syn, men dog sluttede deraf til hendes Død, som og, inden 8 Uger var forløbne, fulgte derpå.
En Gang skete det, medens han (Hr. B. Aggerholm) var sin Kones Faders Adjunctus i Ådum, at han en Aften gik igjennem Storstuen, hvor han så en Del Folk i Sørgedragt med Flor, og en Liglugt kom ham for Næsen. Begge hans Kones Forældre levede da. Hendes Fader var Hr. Jep Tarm, Provst i Nør-Herred, han sluttede deraf, at Dødsfald vilde ske, sagde det og til...
Han (Hr. B. Aggerholm, Ådum) berettede mig videre, at der var en Mand i Ringkjøbing, som han iblandt besøgte og kom til. Han havde en Løj bænk, som han tit lånte ud til andre at lægge Lig på. Der skete det ikke så få Gange, at Hr. Aggerholm om Aftenen så deres Gestalter ligge på samme Løj bænk, som skulde snart dø og lægges på samme Løj bænk, som blev...
Blandt andet berettede Hr. B. Aggerholm mig følgende, som jeg siden af andre i Ringkjøbing har hørt bekræfte, at der var et 5 Års Pigebarn i Ringkjøbing i hans Tid, medens han der var Hører, som kunde se slige Syner, men var meget bange derved, skreg og råbte højt. Barnets Navn var Ane Marie Bøtker. Hun så Gespenster om højlys Dag foruden om Aftenen. En...
Man skal forbi Ørum, før de river på r. D3r taler de som her. Imellem Gleesborg og Fjellerup, imellem Ørum og Kastbjærg, imellem Enslev og Ginnerup er grændsen. Grændsen mellem Eugsømål og dette er åen og dalen syd for Ørsted ud til Kattegat. Skjellet for endt og blødt d er dalstrøget syd for Avning, GI.-Lystrup, Pindstrup. Men ved Kolindsund i Sonder...
