515 datasets found
Danish Keywords: tabe Place of Narration: Værslev ved Kalundborg
Der gik somme tider en kræmmer omkring fra Tjørntved ved Holbæk og handlede, og han fortalte, at en morgen, som hans kone var gået ud at malke, og han passede den lille i vuggen imens, blev hun så længe borte, at han til sidst måtte nd efter hende, men hun var ikke til at finde, skjøndt alle gårde is folk ledte med. Kun fandt de hendes træsko og...
da.etk.DS_01_0_00850
Når man spiser og taber krummer af munden, skal man spørge snart lig. M. Møller, P. K. M., J. G. Pink
da.etk.JAT_03_0_01616
Taber man i drømme en fortand, og det gjør ondt, betyder det en slægtnings lig. II. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01462
Trækker man af vanvare en strømpe vrangt på, får man fremmede. .1. M.
da.etk.JAT_03_0_01195
Finder man en hestesko på sin vej, betyder det, at man kommer i slagsmål inden ret længe; tager man den op og gjemmer den i lommen, så vinder man i slagsmålet, når man bruger den til at slå fra sig med. Vendsyssel. A. E. Jakbs.
da.etk.JAT_03_0_01049
Han går sin lykke ind (går skjævt på fodtøjet). P. V. Jensen, Stige.
da.etk.JAT_03_0_00993
Når man har brændt hul på forklædet over knæet, vil man blive gift inden et år. H. V. Ii.
da.etk.JAT_03_0_00664
Manden i Knudigurd (Oland) fandt en gang en hestesko som til et lille fol. Det var da en af ellefolkenes heste, som havde tabt den. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_00135
En mand t Skjødstrup hans kone skulde have en lille selve juleaften. “Du kommer til at efter jordemoder”, siger hun til ham. “Kan a ikke få tid til at få min juleaftensnadver forst?” svarer han, “du kommer <il at vente så længe”. Men hun kunde ikke vente, og han måtte af sted. Jordemoderen fik han godt nok med sig på vognen og kjorte, men tabte hende...
da.etk.JAT_06_0_00181
Ingen må sy på sit tøj, mens do har det på, så syer de deres lykke hen. A har hørt om én, der syede al tid på sine klæder, når han havde det på, men han fik også en sølle lykke i verden.
da.etk.JAT_03_0_00980
Vand, der er brugt ved hjemmedåbeu, hældes ud i dammen, bronden eller en andeu vandsamliug. Eller på steder, hvor det snart kan sive i jorden. Uet må ikke kastes ud som andet vand. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00869
Dersom sneen falder i vand (o: når det har regnet lige forud), bliver mange piger lokkede. Steffen Sørensen, Søby.
da.etk.JAT_03_0_00683
Man må ikke have en skilling i mumlen, når vinden drejer sig, for så bliver hovedet siddende stift i den stilling, man holder det, D. J.
da.etk.JAT_03_0_00445
De folk, som øjenbrynene er groede sammen på, er tvetuller eller hverken. Chr. Moller, Hingivo.
da.etk.JAT_03_0_00403
Man skal altid, når man begynder at skjære af et brod, begynde ved den spidse ende. Her om hedder det ellers: Skjærer man bul på det højest', skal man dø, når man vil nøjest (o: nødigst). K. Timmerm.
da.etk.JAT_03_0_00165
Man skal lægge 13 eller 15 æg under en høne for at få et lige tal kyllinger. Der går nemlig ét tabt. M. J!.
da.etk.JAT_01_0_01144
På den sydlige Del af Skjern Å, vesten for den gamle Lundesnæs Borgvold, er et Sted, der kaldes Kong Hanses Hul. Her skulde han være falden i, da han var ovre at besøge Herremanden, og så bleven forkjølet. For nogle År siden fandt de en Sølvsko der i Hullet, som de mente, hans Hest havde tabt. Egvad S.. X. Horne H. Lærer Alkærsig, Mellerup Højskole.
da.etk.DSnr_04_0_00037
En karl, der tjente her i Hovgården, han tabte sin klokke ude i heden, da han gik og slog lyng. Så tog han ud til en kone i Hobro, og hun sagde ham, hvor den lå. Der var en tue, som han nær var falden over, mens han gik og slog, og idet han sådan stumlede, så havde han tabt klokken. Da han kom hjem, gik han derud og faudt deu også. Knud Jørgensen, Nørbeg.
da.etk.DS_06_0_01070
Vest og nord for Tolstrup præstegård og nord for Linderup by har forhen været tæt skov. Længere vester oppe i Skrollis hede var også skov, og da den ødelagdes, gik også Linderup hedes skov tabt, fordi den anden skjærmede for den. a. c. chistensen, tolstrup.
da.etk.DS_03_0_01933
Imellem min fødeby Jesivg og Børkjær ligger deten lavning eller sig, der kaldes Toskesig. Der skulde det spøge, men hvad det spøgte for, det véd æ ikke. Så var der en gang i Høstrup en gammel præst, der hed Eichel, han havde en dag været henne på visitats i Rørkjær skole, og da han gik hjem om aftenen, skulde han forbi Toskesig. Så falder han over noget...