Der var en familie i Norup, der havde en voksen datter, som på én gang blev tosset, så de ikke kunde holde hende af ilden. Når de ikke passede på hende, krøb hun ud i skorstenen og blev tit dygtig forbrændt. Forældrene besluttede da en dag at tage over til den kloge mand i Lindeballe; det var en halvanden mil, og de var ikke selv kjørende, men så skulde...
Der var en mand i Skanderborg, der hed Lavst Thomsen, han var en dygtig kjøbmand og i stor velstand; men al hans rigdom havde han kjøbt af Fanden, som han havde forskrevet sig til. Så gik der en tid, han blev lidt fordrukken, og det så ud, som det gik lidt tilbage ad. Folk mente jo, det var af ærgrelse over, at han kom ham hver dag nærmere. En dag kommer...
I gammel tid har der været talt om, at der var så galt inde i Estrup skov ved et sted, de kalder £ Sandkule, det er omtrent midt inde i skoven. Ingen turde gå der igjennem ved nattctider. Den ene så sådan, og den anden så sådan. Så var der en præst her, de kaldte pastor Andresen, ham beklagede folk deres nød til. Ja, det var ikke så let at tage sig det...
På Palsgård i Bjerge herred var der en gang en forvalter, som var meget hengiven til kortspil. Han havde to medspillere, som var hans fortrolige, og når de kom sammen med fremmede, der let lod sig forlede til at spille med dem, var de altid sikre på at tabe deres penge. Nu døde disse skjælmer, og så skulde man dog tro, at deres uvæsen havde ende; men...
Ikke snarere var de fjendtlige tropper komne til Løgum sogn (1627), forend også smitsomme sygdomme indfandt sig. Blodgangen begyndte 1617 og rasede til hen imod jul. Man begravede visse dage 3 til 4 lig. I nov. 162S begyndte pesten i Gjenner. Efter Nis Frederiksens død angives hans hustru Anna og 3 børn som de forste, der døde af pesten. Imidlertid...
En pige skulde igjennem en skov. Midt i denne seer huu en hule, som hun af nysgjerrighed gik ind i. Næppe var hun kommen ind, før hun hører, der kommer nogen. I sin befippelse skjulte hun sig bag en vældig vintønde, hvorfra hun så en hel del del dragne karle komme slæbende med en ung smuk pige, som de dræbte. Hendes legeme kogte de og åd. Deraf blev de...
To mil nord for Hjørring ligger den gamle herregård Asdal. En af dens tidligere ejere hed Karl Pølse. Navnet Pølse fik han på følgende måde: Ejeren af herregården Odden og Karl fra Asdal havde sviu i skoven. Da svinene så skulde hjem, kom de to herrer i strid om et svin; den ene vilde have det, og den anden også. Da sagen kom for retten, dømte denne...
I Ugilt og Tårs sogne ligger nogle hoje, Ilbjcerge kaldet. I den storste hoj, StueJwj (Stowvvhoj), rugede en drage over en stor skat. Denne vilde folk jo gjærne have fat i, og en gang vilde da tolv stærke karle prøve at hente skatten op. Det skulde ske torsdag ved midnatstid og under dyb tavshed. De grov første og anden torsdag aften uden at finde noget,...
En milebrænder fra Ry lå en nat ved sin kulmile i den midterste slugt i Ry Norskov. Ilden knitrede uden for hans milehytte, hvori manden lå og strækkede sine lemmer, medens han samtidig holdt vagt ved milen, sådan at ikke kullene skulde brænde til aske. Da klokken var tolv om natten, kom der en ellepige, satte sig for ilden og vendte ansigtet imod...
Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
Når pastor Molbech i He katekiserede med børnene, plejede han at sige: Jeg vil have svar, om det så skal ud af sidebenene på jer, og når han ikke fik svar, sagde han altid: Så kjender I ikke et eneste ord af jer bibelhistorie. En gang var han til eksamen i en skole i den nordre del af sognet. Så siger han blandt andet: Kjender I en munk? Nej, intet...
I Tirabæk ved Vejle var der for en 80 år siden en forvalter, som var en slem bondeflåer. Mens nu prinsen opholdt sig i Frederits, kom rygtet om denne forvalters hårdbed ham for øre, og han besluttede sig til selv at ville forvisse sig om sandheden deraf. Forklædt som en bonde kom han en aften til en bondegård og bad om nattely, hvilket han og fik. Men da...
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
Biskop Tage Millier var meget pedantisk med påklædningen. En gang kom han ud til Grene på visitats, og der var en lærer Anders Fugl. Han havde først været bogbinder og blev så skuespiller, men i Viborg blev han trakteret med rådne æbler, og så vilde han til at være skolelærer og fik examen. Han var et godt hoved, men kunde ikke synge, og avtoriteterne...
Der levede en mand nede ved Tårum, som var så uhyre ræd af sig. Derfor kom han tit galt af sted. Nu skal jeg fortælle et par af hans gjenvordigheder. Så var han da en vinterdag gået over til nabobyen og havde fået et par nye knæbugser på. Da han skulde hjem igjen, var det imidlertid blevet aften, og nu var han kun en lille karl. Da han kommer lidt...
Mads Klavsen i Vejby og Mads Olesen i Ejstrup de vilde gjore julebesøg hos min fader. Så sad de nu og fik en bid brød til deres meldmad. Da siger min fader: De er bleven så meget i bande til at stjæle fra mig i den sidste tid, det er snart ikke til at være bat (o: tjent) med. À kommer til at vise det igjen, og det er a snart kjed af, for det er så længe...
I Tved var præstens husbestyrerske bleven syg. Doktoren blev så hentet og foreskrev hende medicin. Så siger præsten til karlen om at tage en hest og ride ind til apotheket i Æbeltoft og få sagerne. Niels syntes, at det var bedst at låne en hest, da deres egne nu nylig havde været af sted efter læge, men præsten sagde nej, det gjaldt om at skynde sig, om...
Døve^Lars var ingen Tater. Han hed Lars Larsen Andrup og var af profession glarmester. På sine rejser havde han hele sin familie med sig, for vel havde de nok et hjem, men de benyttede det sjælden eller aldrig. Han var så tunghør, at han måtte have et af børnene til at sige sig, når diamanten skar i glasset. Deres virkekreds var i regelen på egnen mellem...
Der var i gamle dage et stort roverkomplot i Blakjær skor. Så var der en stor flok ridende ude at lede efter dem, og da trådte en af deres heste gjennem et lille hul, og da de så kom til at undersoge det, fandt de der røverkulen, som var dækket med ris og blade og lidt jord, så ingen kunde se andet, end at det var skovbunden ret og slet. La)ige-Jens var...
