Der var en kone i Hornborg ved Horsens, som varmeget dygtig, men det var ikke fri for, at hun af og til vilde tage sig en lille donner. Det var der en andenmand, som skulde have vær et skyld i, for da han en gang havde været der og vilde haft brændevin, havde hun sagt nej, og han havde da udtalt sig med, athun skulde blive lige så hægen efter det, som...
Her i Fravde i Fyen findes en kilde, som siges i forrige tider at have været navnkundig af de mange lægedomme, som folk fandt derved, men siden, da en bonde vilde to sit skabet øg deri, siges kilden at have tabt sin kraft og nu besøges aldrig. j. B.
Der er et bjærg ved Sebbersund, der kaldes Sundbjærg. Der fortælles, at en kjæmpe vilde tage det og lægge det i sundmunden for at dæmme over til den anden side. Han bar det på hovedet, men var så uheldig at tabe det under vejs, og så blev det liggende. Der er helt fladt rundt omkring bjærget. jacob nøhr, skrolde.
Hugormen gjor ikke born fortræd, når de ikke gjor den fortræd. Vor datter Karoline kom en dag hjem og sagde: «Moder, a har fundet en ål der ude i heden, og den har sådan en b'å tunge, der må én have tabt den; her skal du se.> Så tvivlte hun nok på, hvad det var, og sagde: «Slip ved dit forklæde.* Det gjorde hun, og så faldt hugormen ned og gjorde...
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Bliver et menneske sygt på en søndag, tager man det som et varsel om, at det vil dø under denne sygdom, p.j.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
Har kirkeklokken en pibende klang, vil et menneske snart blive bgravet. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01555
Dersom det lyder for os, som nogen kaldte os ved navn, uden at dette er tilfældet, så betyder det, at vi snart dør. P. Jensen.
Når der uden nogen ydre anledning påkommer én en gysen, så siger vedkommende: Nu gik døden over min grav. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01526
Drømmer vi om vand. eller at \i skal erer vand, så betyder det modgang. P. jensen.
da.etk.JAT_03_0_01477
Når vi drømmer om æbler eller anden slags frugt, betyder det sygdom. p. Jensen.
Det betyder så meget godt, når vi drømmer, at vi kysser en gammel mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01441
