Lidt syd for Vium ligger Bredhøj. Folk havde flere gange set lys på den, og det var derfor sandsynligt, at en skat var skjult der. Et par mænd prøvede på at hæve den, hvilket naturligvis skulde gå stiltiende af. Da de havde arbejdet en tid, kom en lille person kjørende med seks mus for et skovlblad og spurgte om vej til Vium. Men uagtet deres undren over...
da.etk.DS_01_0_01234
Drømmer man om natten om æg. da har man en sygdom i vente. Vest-Sjællaud. Martin 1)., V. .1.
Drømmer man om høns, vil man få glade (gode) dage. P. Jensen, Annette Jensen (også 1421).
da.etk.JAT_03_0_01420
Vi må aldrig kjøre rundt med hænderne på samme måde, som en garnvinde går. P. Jensen.
Trækker vi med fingrene et enkelt hår af hovedet på en anden, og håret derefter slår bugter og krøller, så tyder det på, at vedkommende er stolt (forfængelig). Holder håret sig der imod ret og slet, så er den pågjældende ikke stolt. Det samme gjælder, når et løst hår rives over. Lars Fred., P. .lensen.
Kvindfolkene må ikke spinde under fasteprædikenerne om vinteren. p. Jensen.
Hvis grisene slåos merl staldkosten, få r de tinter. P. Jensen, P. L. J.
da.etk.JAT_01_0_01252
De andrikker, vi tager ud til tillægsæuder, må vi passe bar deres to krøllede fjer i halen, ellers duer de ikko. Kaldes også andrikkeriimper. P. Jensen.
Når himlen ser ud som loftet tov, sæ far vi regn, det må I trov. A. Jørgensen Sams.
Aftenrod gir' (gjør) morgensod. og morgenrød gir' (gjør) aften blod. J. F., P. J., H. Nygård, C. L. Rasmussen.
Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
Mens man søber af et fad, skal det stå stille på bordet. Drejer man det, og nogen så sober videre, får han bugvrid. Chr. Weiss.
Der bor endnu en gammel mand i Høje, Lunde sogn, som hedder Hendrik Sten, og han fortæller, at han en gang i sin ungdom har set en flok ellefolk (eller bjærgmænd). Det var en aften, sådan lige i tusmørket, at han så en 7, 8 stykker af dem komme henne fra Lillevonesbankerne (o: Lide-Vandmosebankerne) og gå over den vestlige vej, der forer fra...
En på Tømmerby mølle, Hannæs, boende enke havde afslået sin tjenestekarls frieri, hvorover ban vilde tage en frygtelig hævn. Han foranstaltede spøgeri både i molion og dagligstuen og nar folk kom ind i mollen, lod han sækkene dandse mod hinanden og mod de indtrædende. Samtidig hortes frygtelige brøl på loftet. Lige så galt blev det, når fremmede bænkede...
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
Den gamle præst Prior i Nors havde megen lyst til at spille kort, men ikke stor lyst til at præke. Så træffer det sig en vinterdag, han kommer til Tved kirke, at der slet ingen var mødt. Følgelig kjører han straks hen til Ræær præst og siger: Vil du nu spille, for jeg var skam så heldig i dag, at der ingen folk var mødt. Om den samme præst fortælles:...
Pastor Heinsen var meget godgjorende. Kom et menneske til ham og klagede sig, kunde han få snart alt, hvad præsten for øjeblikket ejede af penge, så familien undertiden lod nød. Deraf benyttede forskjellige mennesker sig, der i grunden ingen medlidenhed fortjente. Sådan f. eks. manden pæ anneksgården. Når han hørte, at præsten havde fået penge ind, så...
Hans Oksen i Forballum var en meget rig mand og ejede 4 gårde i Forballum og 2 i Hybjærg. Han opdrættede mange stude og førte til Kjøbenhavn, og han var en gang der ovre med 100 på én gang. Alligevel kunde han for resten snart hverken skrive eller regne. En gang havde han tre stude i græs for en præst henne ved Haderslev, som var lidt i familie til ham....
Det var i 1850, da skulde vi have tre læs brændevin og sprit over åen her omme vesten for Hjortlund. A havde et folog for, der var tyk af føllet, og skulde have fire ankere sprit, og de andre to vogne skulde have hver seks ankere brændevin, for at prisen kunde blive omtrent ens, og assarten også ens. Den ene vilde ikke kjøre æbag, og den anden heller...
