Der har i gamle dage været spøgeri i Vejen præstegård. Ovre i nørre ende af det østre hus var et rullekammer, og der stod en seng ovre, men ingen kunde ligge i den om natten. Så var der en småmand, som arbejdede i gården, og han var meget dristig, og ingen ting kunde kyse ham. En aften sad folkene og snakkede om det spøgeri. "A gad nok vide, hvad det...
Der var én, der boede i Hæstrup gamle mølle, han var så slem til at gå igjen. Mester Niels fra Hjørring var så der ude for at mane ham, men han kunde ikke få bugt med ham, med mindre de skulde kjøre om kap. Gjengangeren skulde gå under jorden, og præsten kjøre overjorden. Præsten måtte vælge, hvad kant de skulde på, og så valgte han en strækning, der var...
Da herredsfogden (Himmark?) i Harris døde, var der nogen snak om, at han gik igjen, og man fortæller, at han på begravelsesdagen var før hjemme i sin gård end ligfølget. Samme dags aften blev der banket hårdt på præstegårdens dør i Brede, og pigen lukkede op, men der var ingen. Det bankede anden gang og endnu stærkere, og der var endnu ingen. Da sagde...
Provst Bendix i Vestervig var en aften til selskab på Kloster. Ligesom gjæsterne så skal til at gå til bords, giver han nogle stamp i jorden og siger: »Stå!« Da nu de andre gjæster vilde vide, hvad det havde at betyde, så siger han: »Ja, jeg må øjeblikkelig hjem, men jeg skal snart være her igjen«. Han går så, og da han nu nærmer sig hjemmet, kommer den...
Fru Ingeborg og Otto Banner levede som fraskilte. Hun var jo et Satans menneske, et rigtigt asen. De havde en proces med hinanden om, hvor vidt hun skulde give Otto penge, og han skulde give afkald på Vorgård og flytte til Asdal; men under den proces, hvori ingen kunde vinde, da de jo dog var kone og mand, foreslog hun, at de skulde slagte et svin, og så...
Etatsråd Arnstorjf (den krogede) på Overgård han sagde i Svenskekrigen: »Taber min herre, så vinder min herre, og vinder min herre, så taber min herre.« Kort sagt, han holdt med begge parter, de var ham akkurat lige gode. Da freden var sluttet, blev han dømt for forræderi, og hele hans gods konfiskeret. Jørgen Lykke blev også dømt, for detj ban bavde...
I Grimstrup er en vold på en tusend alen, der kaldes Kamp dige. Der er stor krat der, og i en udkant af krattet findes volden. Det er tydeligt at se, at den er kastet op. Den går omtrent i retning af syd og nord, og i nord er marken dyrket op, og volden altså sløjfet, så den taber sig på den dyrkede mark. I syd taber den sig ude i beden. Der skal en gang...
I en gård i Dronninglund tjente en karl, og han var der en tre år. Hver gang han var ude og kom hjem om aftenen, så han et lys stå på deres havedige. Så en vinter havde de fået tidlig optorsken og havde ikke videre noget at bestille. Sønnen i gården sagde da til karlen: "Kan du gå hen og gjøre havediget op." Han tog så en spade og gik hen og begyndte at...
Mellem Gyrstinge sø og kilden ved Vintre mølle (afstanden er omtrent tre mil) er der en underjordisk forbindelse, og derfor er det, at disse møller får vand nok selv i den tørreste årstid, uagtet der ikke er nogen beholder at samle vandet i, men det strømmer lige ud af jorden til vandhjulet. Mølleren fra den øverste mølle havde en gang tabt sin...
da.etk.DS_03_0_01882
Jungshoved slot sydost for Præstø skal være blevet skudt ned i krigen. Man kan finde glasstumper og store sten på slotsbakken, som er omgiven af en grav, uden om hvilken man ser spor til volde. Fra slottet skal der have gået en løngang til den nærliggende kirke. Ligeledes skal der have gået en vindebro fra slottet over noret (en smal og temmelig lang...
Ligesom flere steder i landet findes her på egnen en hellig kilde, nemlig på Skjørping kirkegård. Her strømmer en mængde mennesker til dagen før st. Hans dag for at få vand af denne kilde enten til at drikke eller bade sig med. Det skal nemlig kunne helbrede for alle slags sygdomme. Troen på dette vands helbredende egenskab har tabt sig noget blandt...
På en mark i udkanten af Lyngå sogn er der en brønd, om hvilken fortælles, at mange mennesker har valfartet til den. Når nogen havde uheld på en eller anden måde, gik de straks til brønden og vaskede hånd eller fod, eller hvad det nu var. Var det et kreatur, som fejlede noget, så fik det vand fra brønden at drikke. Det var især st. Hans aften eller...
En fattig jomfru, der boede på Kalbygård, vilde en søndag morgen sejle til kirken og var da så uheldig at tabe sin guldfingerring. Hun vilde ikke lede om ringen, men begav sig ufortøvet til kirken. Næste morgen var søen løbet tør, og en masse fisk blev fangede på det tørre. En del blev bragt op på herregården, og den første fisk, man skar op, havde...
Trolden Lars Krands vilde lægge en dæmning fra Odden til Sejrø og fyldte sin handske med sand. Han kom dog ikke ret langt, før han mærkede, at han havde tabt det meste af sandet, og derved fremkom den tre fjerdingvej lange Asebakke. Der var dog endnu lidt tilbage i enden af hver finger, men i sin ærgrelse over det mislykkede forsøg rystede han også dette...
I min morfaders tid var Vendsyssel fuld at Norskere. Disse var for det meste synske. Således var der en gang en gammel Nordmand, som sagde: «A ja, Gu ja! gid jeg kunde lægge mine ben "i Norja, men den Satans heks i Dronninglund har hver gang forholdt mig derfra.> En dag kom han ind til en kone i Åstrup, og da han havde været noget hos hende, stak han...
Ikke langt herfra var en mand, som en aften, da han kom ud, så en lang ildrød drage flyve hen over hans gård. Når ban nu blot havde haft et stykke stål at smide hen over den, vilde eller rettere skulde den have tabt enten sølv eller guld, for sådanne drager flyver omkring og opsamler gamle nedgravede skatte, og de nødes til at lade noget falde fra sig af...
Jens Hårby på Hestliave stod sig svært godt med gårdboen. Det var skik at sætte sødgrød med dygtig smor i ud til ham juleaften. Men nu var der noget kunster i Jens Hårby, og han stopper da smorret ned til bunden af fadet. Ud ad aftenen kommer gårdboen hen til grøden, og han bliver vred, går op i nødset og slår den bedste ko ihjel. Derefter går han...
Der gik somme tider en kræmmer omkring fra Tjørntved ved Holbæk og handlede, og han fortalte, at en morgen, som hans kone var gået ud at malke, og han passede den lille i vuggen imens, blev hun så længe borte, at han til sidst måtte nd efter hende, men hun var ikke til at finde, skjøndt alle gårde is folk ledte med. Kun fandt de hendes træsko og...
På grænsen af Vigerslev og Sonderso sogne på Rasmus Andersens lod ligger en kjæmpehøj. En endnu levende kone, som for en 50 år siden passede køer der på marken, fandt ofte store sølvskillinger på højen; hun gav sin fader dem, og han gav dem ud som andre penge, men det var penge, som troldene havde tabt, når de spillede klink om natten. Hendes fader havde...
Det første dampskib, der sejlede her i Limfjorden, blev ført af kapitain Søren Tonnesen fra Løgstør. Han havde lovet at løbe derind, men der blæste en sydoststorm den dag, så han kunde ikke løbe ind. Han gjorde hans tur lige fra Tisted til Ålborg. Baden han sejlede af, havde han skrevet til Viborg folk, og de var her i svære mængde og ventede på at se...
