Der må ikke ske standsning i et brudefølge, for så bliver ægteskabet ikke lykkeligt. Især er det slemt varsel, om brudevoguen kommer til at stoppe. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00701
Når hyrdedrengene kaster sten efter storken, taber de en kjær gjenstand f. eks. deres kniv. A. E. Jakobsen.
En gammel kone sad og så på, hendes søn spillede kort med en anden ungkarl. Ror hvert spil spurgte hun: -Hvem vandt nu? Når de så sagde: Det var jer søn, så sagde hun: Nå, hvad. ja, én skal jo vinde, og én skal tabe . Blev der derimod sagt: Det var den fremmede, så sagde hun: Gid Fanden had de kwåtspel. Den kone har jeg kjendt, manden var dod, før...
Der er mest held ved at spille kort, når man har lånt pengene til spillet. Chr. Møller, Ringive.
De døbte børn fik efter hjemkomsten fra kirken en hammer i banden for at 1)1 i ve smånyttige. II. P. F.
Vil man vide, fra hvilken kant, man skal have sin tilkommende ægtefælle, så tager man en tændstikke, sætter den opret på et bord og tænder ild i den; når den er udbrændt, falder den omkuld, og fra den side, den falder, kan man vente sin tilkommende. Falder den omkuld, før den er opbrændt, betyder det, at vedkommende ikke bliver gift. Vendsyssel. Påbøl....
Ænder, der står på sti for at fedes, skal kun være der i ni dage, så er de fede nok, og for hver dag de står længere, taber de i vægt. A. E. Jakobsen.
Amtsprovst Fog i Viborg havde tabt sin hukommelse på Skovsgård banke, sagde man. Der havde han en gang væltet, men tog ellers ingen skade. Han tog dog det til påskud, at han ikke kunde forrette tjenesten senere. Så sad han dag ud og dag ind og spillede kort med stiftamtmand Blom. j. p. ibo, Engesvang.
En gårdmand i Lønborg gik en sildig efterårsaften hjem fra fisken og havde en stor borren skaller på nakken. Oppe på marken hører han noget, der ringler, og tror strags, det er landmåleren, han véd, der går igjen. Ræd blev han, men nu havde han hørt, at det var godt at sige: Sæt pind på! og så siger han det, men det blev ved at ringle. Han siger det...
Når en kone taber sit skjørt, det betyder, at manden tager fremmede guder, men om det end synes utroligt, at en kone kan tabe sit skjørt, så er det dog ganske sikkert, at borgmester Yillum Jensen Rosenvinges første hustru i Odense tabte sit skjørt i kirken og fandt det aldrig, men den tid var de åbne for til og bundne sammen, j. B.
Det skal være et godt Middel mod Kjærtelsvaghed at have sine Madratser eller Underdyner og Hovedpuder udstoppede med torrede Bregner. Disse Bregner må plukkes før Midsommer, ti Midsommernat bærer Bregnen en Blomst, der falder af den samme Nat, og efter den Tid har Planten tabt sin Kraft. Postbud Pedersen, Fredericia.
Vi havde en Stud, der døde af sig selv, lav a var hjemme i Bjærggård, og da den var død, blev den slæbt fra Stalden og ud ad det ostre Gårdsled, og så ned under æ Bakke, hvor den blev kast ned. Længe i Forvejen havde vor Hund gået og tudet fra Kohusdoren og ud ad den samme Vej helt ned under Bakken og så samme Vej tilbage. Der må altså have gået Varsel...
I det Hus, der ligger lige østen for den vestre Skole i Bedsted, har de flere Gange set et Lys komme skridende forbi. Det går så til Vejrs og taber efterhånden sin Glands. Mads Grontoft, Bedsted.
Her ovre i Dalby er Kirkevåret en Gasse. Den gamle Lærer Rejstein skulde en Højtidsaften op at ringe, og så havde nogle Gavtyve sat Peder Larsens Gasse op i Tårnet. Da han nu kom derop og så den, blev han så angst, at han nær havde tabt Sands og Samling; han kom hovedkulds ned og fortalte, at han havde set Kirkevåret. Peder Hansen, Hersnab.
da.etk.DSnr_02_H_00007
En Mand kom kj ørende forbi en Høj imellem Vrensted. og Løkken. Da han kunde høre, de smedede inde i Højen, råbte han: »Mester Kannis har tabt en Sko.« Så kom der strags en lille Dværg ud af Højen og kastede en rød Sko bag i Vognen. Mester Kannis var Hestens Navn. J. M. Jensen, Stenum.
En gammel Mand fra Radhede havde været i Sæby og kom kjørende forbi Tværhøj. Da så han, at der var Ild i Højen, og Dværgene smedede. Nu havde hans Heste netop tabt et Par Sko på Vejen, og så siger han: »Det var dog bandsat, at a ikke skulde få de Sko lagt under.« Men strags som han sådan sagde det for sig selv, kom Dværgene springende og lagde Skoene...
Min fader, der boede i Dejbjærg, hans næse var kommen til at bløde, og ban havde til sidst tabt så meget blod, at han ikke kunde gå. Så var der en nabomand, der hed Jens Lavsten, ban kunde stille blod, og ham gik der bud efter. Men han var ikke hjemme lige i øjeblikket, så snart ban kom hjem, skulde ban komme, lovede de bestemt. Han kom også og tog ved...
Heksene red på deres ovnsrager til Troms kirke. De havde smurt dem i heksesmør, og det sad i græsset, eller der lå en klat hist og en anden her, når man kom ud næste morgen. De havde jo tabt det på vejen, og det så ud, som når æg sjaber. Bertel Krog, V.-Hassing.
I nødhuset i Elbæk præstegård tror man, at den gamle røgter Peder Vorsøe endnu går og leder om en tabt toskilling, og i gjæstekammeret til haven sidder den gamle provst Lavrits Jordhøj og skriver, ti der var hans studerekammer, hvor han arbejdede, og det selv i den strængeste vinter, uden at have ild i kakkelovnen. h. brøchner.
da.etk.DS_05_0_01001
