En mand på ca. 70 år fortæller, at drengene i Sjelle i hans barndom slog kat af tonde. En levende kat indsattes i en tonde. som var ophængt tværs over gaden. Drengene, hver med en knippel i hånden, gik under tønden og slog på den. lil katten kom ud. Den, der slog det afgjorende slag, var konge. Nar de havde fået katten slået af tonden, gik de omkring i...
I Vinding ved Bræstrup skulde en enkekone giftes med røgteren på Vinding Nygård, og der var lyst, og brylluppet bestemt. Men så går brudgommen til præsten og siger, om han ikke kunde få brylluppet udsat nogle dage. Præsten spørger, om han havde fortrudt det, eller der var anden grund. Nej, han havde ikke, men Stines (brudens) ko stod for kjælven, og de...
En aften, da posten kjørte fra Skive til sit hjem i Linie, og han kom midtvejs, kom der en kvinde hen til vognen og spurgte, om hun ikke kunde komme op at kjøre. Det kom hun da også, men da hun kom op, og de havde kjørt lidt, blev han noget forskrækket, ti han opdagede, at hun havde kvindeskjæg, der stak ud fra hovedtørklædet. Han lod imidlertid som...
En pige. der gik til hove, fandt en mantelsæk fuld af penge. Nogen tid efter kom der en hestepranger, det var ham, der havde tabt den, og ban vilde både tigge og true hende til at bekjende, at hun havde beholdt den. Der var tydelige spor af, at hun var kommen ad vejen og ingen andre. Men hun siger nej og forfægter, at hun ikke havde taget den. Ja, har...
Der er en by i Gadbjærg, der hedder Tofthøj, og der havde de en byhyrde, der hed Kejj, han havde en hund med sig, og den fandt en gang en kat med penge i, den kom slæbende med den. Den, der havde tabt den, havde haft den bunden om livet. Så fortalte han hjemme, at han havde ligget og rodet i et dige, og der havde han fundet en potte med penge i, og sådan...
Folketro om juledag, steffensdag og nytårsdag. 1. Det er slemt at komme fastende til kreaturerne julemorgen og nytårsmorgen. Bedst er det, om man julemorgen kan fa æbler, ti sa bliver der dygtig med frugt næste år; og nytårsmorgen er det bedst at få blodpølse, det giver nyt blod og frisk mod. Men værst af alt er det at ga spisende ind i stalden, ti sa...
En mand fra Tirstrup, der var fæstebonde til Nørholm, havde gjort en hestehandel med en mand fra Andsager. Han hed ellers Per Feld. Idet han solgte hesten, sagde han til Andsagermanden, at han vilde sige ham, han havde selv fået den for godt kjøb for et halvt års tid siden, og var i mening om, at den var stjålen. Men i fald der blev noget i vejen, skulde...
Den kloge Smed Mathisen i Kjærby ved Kjærteminde havde en Gang fremmede. Så kom de jo til at tale om Spøgelser og sådant. Nu var der ikke langt fra Gården en stor tør Mergelgrav, og så sagde Smeden til en af Gjæsterne, der for Resten var hans gode Ven: »Ja, jeg kan godt vise dig vild i Aften, inden du kommer hjem.« Nej, siger han, det kunde han da ikke...
Kusken Tyge på Engelsholm var en Gang kommen galt af Sted og havde fået hans ene Ben brækket, og så var det blevet så skjævt af det, at han siden fullest med det (sådan siges om den, der har meget skjæve Ben). En Gang kjørte han fra Vejle, og da blev de gale på ham i Bræsten Kro, for det han gav ingen Drikkepenge, og hjalp Bæsterne til at løbe for ham,...
Der var et Par Folk i Kvong, Manden var gammel, og det var hans anden Kone, så han var meget ældre end hun. Så havde de en Tjenestekarl, og Konen og ham de blev ens om, te Manden skulde af med Livet. Han lejede så hans Broder til det, han tjente på Frøstrupgård og havde endda et Stykke Vej at gå derover. Han tog en Hammer med sig og slog den gamle ihjel...
Der har ligget en stor Borg på Samsø, som hed Brattingsborg. Her boede en ung Røverhøvding, som var Anfører for en hel Del vilde og rå Karle, der hærgede rundt omkring på Jyllands og Fyens og Sjællands Kyster. En Dag, da de lå ved Jyllands Kyst, gik Høvdingen alene op i Landet og opdagede en Mils Vej fra Stranden en stor Borg, som han fik Lyst til at...
På den Tid, da Taterne kom her til Landet, var der et Par unge Folk i Stybbæk By, der skulde have Bryllup, og Dagen var bestemt, men det blev udsat på Grund af, at Fjenderne kom. Nu var Bruden så grov kjøn, og så bestemte Faderen og Brudgommen sig til at skjule hende for dem, for at de ikke skulde lægge hende øde. De gravede så 4 Pæle ned det gjorde...
I det 16de Århundrede var der på min Fædrenegård i Sommersted en Mand af min Slægt, som hed Jens Nielsen. Da Landet så blev oversvømmet af Wallensteins Tropper, fik den Øverstkommanderende sit Hovedkvarter på Revsø. Jens Nielsen var en formuende Mand og holdt 12 store Køer det havde nemlig meget at sige i den Tid, at de var store. Nu kom der Ordre fra...
Det er en Selvfølge, at der er Vagt over Skatten i Hjælpensbjærg. Det er en Kjæmpe eller Høvding, som sidder på Skibets Dæk ved et Guldbord på en Guldstol, og ved Bordet hviler han Armene og Hovedet i en sovende Stilling. Således bliver han siddende, indtil Solen kommer til at skinne på ham, da vågner han og forsvinder med alle Skattene. Det vil i alt...
Det var, mens a tjente på Tårupgård, da havde a været ude at gå en Aftenstund og kom hjem lige ved Midnatstid. Da a nu kommer ned i Gården, så hørte a sådan Brølen og Skrigen af Kreaturer ovre i Kostalden, og a hørte lige så tydelig, at de savede med en Sav. A kunde jo ikke begribe, hvad det skulde betyde, men det fik a snart at vide. Ogsenhuset lå i Syd...
Der var en familie i Norup, der havde en voksen datter, som på én gang blev tosset, så de ikke kunde holde hende af ilden. Når de ikke passede på hende, krøb hun ud i skorstenen og blev tit dygtig forbrændt. Forældrene besluttede da en dag at tage over til den kloge mand i Lindeballe; det var en halvanden mil, og de var ikke selv kjørende, men så skulde...
Der var en mand i Skanderborg, der hed Lavst Thomsen, han var en dygtig kjøbmand og i stor velstand; men al hans rigdom havde han kjøbt af Fanden, som han havde forskrevet sig til. Så gik der en tid, han blev lidt fordrukken, og det så ud, som det gik lidt tilbage ad. Folk mente jo, det var af ærgrelse over, at han kom ham hver dag nærmere. En dag kommer...
I gammel tid har der været talt om, at der var så galt inde i Estrup skov ved et sted, de kalder £ Sandkule, det er omtrent midt inde i skoven. Ingen turde gå der igjennem ved nattctider. Den ene så sådan, og den anden så sådan. Så var der en præst her, de kaldte pastor Andresen, ham beklagede folk deres nød til. Ja, det var ikke så let at tage sig det...
På Palsgård i Bjerge herred var der en gang en forvalter, som var meget hengiven til kortspil. Han havde to medspillere, som var hans fortrolige, og når de kom sammen med fremmede, der let lod sig forlede til at spille med dem, var de altid sikre på at tabe deres penge. Nu døde disse skjælmer, og så skulde man dog tro, at deres uvæsen havde ende; men...
Ikke snarere var de fjendtlige tropper komne til Løgum sogn (1627), forend også smitsomme sygdomme indfandt sig. Blodgangen begyndte 1617 og rasede til hen imod jul. Man begravede visse dage 3 til 4 lig. I nov. 162S begyndte pesten i Gjenner. Efter Nis Frederiksens død angives hans hustru Anna og 3 børn som de forste, der døde af pesten. Imidlertid...
