Gadelamsgildet var gjærne søndag efter Voldborg aften. Vi havde også hoslætsgilde. Ved stoftønde fik vi en tønde øl, som mændene gav. Niels Kristensen, Tørring.
Man må ikke drikke over en Tønde, så bliver man tunghør. Lars Frederiksen, Ryslinge (Gudme H.).
I det sydvestlige hjørne af Stàlbøj på Besser mark ligger en tønde guld begravet. n. p. olsin. Mtdd. af Jern Holm.
da.etk.DS_03_0_02223
Når de har en stor mjødtønde, og de lader mjøden blive for gammel og tapper den ikke omkring, så bliver der en basilisk, og han slår tønden i stykker, og så dør de mennesker, han ser på. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Der var gårdboer på Hesthave og en anden stor gård i Krejbjcerg, Bakkegården, og de kom til at slås ude på marken. De havde overtrippet en hel tønde bvgsædeland. Peder Kristensen, Hvidbjærg.
Kongen vilde lægge en skat på bønderne. Så sagde en herremand, at hvis han trængte til at tigge, så vilde han give ham en tønde guld, men han vilde ikke have hans bønder beskattet. Niels Uglsø.
Går en svanger hen at tappe 01, må hun ikke drikke, så længe hun endnu er ved Tønden. P. Jensen, Kværndrup (Sunds H.).
Den Ordonnants, der skulde passe på Sølvtøjet, han blev rumlet ihjel i en Tønde med Gajte i, og så var der spændt vilde Heste for. Lars Larsen, Mesing. Åsum S., Åsum H.
På vejen fra Run i Jerslev sogn til Haraldskjær skal det spøge slemt om natten. Flere vil således have mødt et gjenfærd, der går og triller med en tønde fuld af penge. j. m.
De vilde til at bygge en kirke ovre i Bræsten sogn, og det var den første kirke her i landet, så gammel er den. Men muren faldt ned om natten, og de kunde ikke komme nogen vegne med det; troldene heksede det vel ned . . . spænde to nybær køer for en tønde. Nu kunde de jo gå til hvad side, de vilde, og på den måde kom kirken til at ligge på sin nuværende...
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Pastor N. M. Åboe. passede selv sine kreaturer og gik stadig og flyttede dem der ude på marken. Om søndagen stod folk tit og ventede på ham ved kirken. De så ham så komme, ikke fra præstegården med kjole og krave, men fra marken med begge hænder på ryggen, og tøjrkøllen bag ved sig. Straks efter var han færdig til at gå i kirken. Han holdt da jævnlig en...
Knud Tysk i Have havde et barn, der var sygt, og som han så vilde have døbt. Han kjorte da med den lille til Vinderslev skole, hvor præsten den dag holdt eksamen. Knud kommer ind til præsten og fremfører sit ærende. Han var også straks villig til at følge med. Men, siger Knud, a har ellers selv døbt barnet. Så, siger præsten, hvordan bar De...
Lærer Àboc i Engesvang havde altid to eller tre hunde med sig til kirken. En gang havde en af hans hunde lagt hvalpe inde i kirken i degnestolen under tjenesten, men så havde han jo en rundpullot hat, og den tog han dem i og bar dem tid af kirken. Når han var ude at gå, og der kom en større bund efter en af hans små, tog han den og bar den under armen....
Lars Gregersen i Kragelund var en tid skoleholder i Engesvang. Når børnene ikke vilde være rolige, sagde han: Da skal jeg Gud døde mig lære jer. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_06_0_00391
Den gang jeg gik i skole, henlå Kragelund kirkegård i den største uorden. Der var næsten ingen indhegnede gravsteder, men nogle gamle græsbevoksede jordforhøjninger. Enkelte steder var der et tæt buskads, og det var gamle familiebegravelser, som dog aldrig blev holdt i orden. Lige øst for kirken fandtes en sådan, og de,r havde familien Stabel til Klode...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
Kristen Jørgensen i Engesvang var en temmelig brutal mand og hård af sig. Når ban var ude at kjøre, væltede ban tit, og en gang fik ban ved den lejlighed sit ene lår i stykker. Han søgte ingen læge, og da pinen blev temmelig hård, tog han og smurte stedet ind i skedevaud. Nu blev låret galt for alvor. Haus nabo kom i det samme om og vilde spørge til ham....
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for...
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...