Tæt ved Ashøjene det hojeste punkt i Ty boede for flere år siden en kone, der hed Ane Astrup, i en af de gårde ind ad Vestervig til. Den gang brugte de meget bygbrød i Ty, for de bildte dem jo ind, at de ikke kunde avle rug. Et år det kneb med korn, havde folk hostet, før det blev rigtig modent; det kunde nok bruges, men kunde dog ikke males, inden...
Det var en aften, karlen kjørte hjem med pastor Bloch, han havde været i Store-Ajstrup. Så sad han og smålo. »Hvad mon fåer ler æd?» sagde karlen. »Å, det er Kjesten, hendes kjæreste besøger hende, og nu vil hun opvarte ham med en drik af vort gammeløl, som vi skulde have i høst. Men nuskai jeg lave det sådan, at hun skal sidde med fingeren i hullet, til...
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
Gadelamsgildet var gjærne søndag efter Voldborg aften. Vi havde også hoslætsgilde. Ved stoftønde fik vi en tønde øl, som mændene gav. Niels Kristensen, Tørring.
Man må ikke drikke over en Tønde, så bliver man tunghør. Lars Frederiksen, Ryslinge (Gudme H.).
I det sydvestlige hjørne af Stàlbøj på Besser mark ligger en tønde guld begravet. n. p. olsin. Mtdd. af Jern Holm.
da.etk.DS_03_0_02223
Når de har en stor mjødtønde, og de lader mjøden blive for gammel og tapper den ikke omkring, så bliver der en basilisk, og han slår tønden i stykker, og så dør de mennesker, han ser på. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Der var gårdboer på Hesthave og en anden stor gård i Krejbjcerg, Bakkegården, og de kom til at slås ude på marken. De havde overtrippet en hel tønde bvgsædeland. Peder Kristensen, Hvidbjærg.
Kongen vilde lægge en skat på bønderne. Så sagde en herremand, at hvis han trængte til at tigge, så vilde han give ham en tønde guld, men han vilde ikke have hans bønder beskattet. Niels Uglsø.
Går en svanger hen at tappe 01, må hun ikke drikke, så længe hun endnu er ved Tønden. P. Jensen, Kværndrup (Sunds H.).
Den Ordonnants, der skulde passe på Sølvtøjet, han blev rumlet ihjel i en Tønde med Gajte i, og så var der spændt vilde Heste for. Lars Larsen, Mesing. Åsum S., Åsum H.
På vejen fra Run i Jerslev sogn til Haraldskjær skal det spøge slemt om natten. Flere vil således have mødt et gjenfærd, der går og triller med en tønde fuld af penge. j. m.
De vilde til at bygge en kirke ovre i Bræsten sogn, og det var den første kirke her i landet, så gammel er den. Men muren faldt ned om natten, og de kunde ikke komme nogen vegne med det; troldene heksede det vel ned . . . spænde to nybær køer for en tønde. Nu kunde de jo gå til hvad side, de vilde, og på den måde kom kirken til at ligge på sin nuværende...
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke. Så sagde Do vel et lille passende ord til ham. Ja. ...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Den forste dag, når gjæsterne var blevne satte til bords, kom der to karle ind med et stort messingfad (havde de ikke det, så et stort trug), der var fuldt af kjodmad, og midt på lå en stor flæskeskinke, omgiven af pølser og fårelår i pyntelig orden. Skinken var der sat pinde i, og på dem var anbragt blomster og grønt, æbler og kulørt papir og flag, som...
