I Oddeshede, en Gård, der ligger en Mils Vej norden for Tisted, blev for nogle År siden en Tønde 01 gravet ned i Jorden, fordi der var en Basilisk i den. Man kunde høre den slå der inde. Ingen tør nemlig åbne en sådan Tønde, da den første, som ser Dyret, skal dø. ' Lærer J. Søe, Gudum.
I en Mjødtønde kan der blive en Mjødkalv, når Tønden står længe, og der er Mjød i den. Det er en Slårk, og den kan omsider blive levende og blive til en Basilisk. En skal passe på, når en slår sådan en Tønde op, at ikke Basilisken får én at se, for så døer det Menneske. Slårk er det samme som en Hjanke. Kristen Frederiksen, Bindslev.
Tilføjelse til Sagnet om Lindormen: Den første Kone på Lundø var en Kone, der boede på Kjelderbakke. Hun opelskede en Lindorm, det havde fra først af været en Orm i en Nød...... (Sml. D. S. II, E, 28.) Hun havde den i en Tønde, og den kunde trimle efter hende. Kristen Nielsen, Lundø.
Et sted var der en skolepige, som havde lært nogle kunster. Hun viste således folk, at hun kunde få eu stor melsæk, der kuude tage en tønde, til at daudse, og det gik lystig længe. Men pigen kuude ikke få sækken til at standse igjen. Endelig kom hendes moder og fik den til at holde op, og så skjældte hun pigen ud for de kunster, hun havde gjort. Præsten...
På Præstehøj på Junget præstegårds mark mødtes i gamle dage, da- der var kirke og præst i Grætrup, denne præst og Junget præst og sad og røg af deres piber. De gravede også en tønde gammeløl ned i højen, og den tappede de af, medens de røg, og fik dem en snak, men om der endnu er mere øl tilbage, véd man ikke. a. h. schade.
da.etk.DS_03_0_00343
Drengen beder bjærgmand til fadder. Havde taget en posefuld sten med og sagde, at Vorherre havde givet ham den fuld af penge. Gav ham en halv tøndesæk fuld. Nik. Christensen.
En dag grov jeg efter oldsager i eu stor høj lidt nord for Fannerup i Nørre-herred. Så kom den gamle smed hen til mig og fortalte, at hans oldefader også havde gravet i den. Noget nede stødte han på en stor tønde, og på den lå en stor sort hund. Han drog nu hans trøje af og lagde hunden derpå, og tog nu så mange af pengene, som han behøvede til at bygge...
Der var en mand i Karby, der fik navnet Per Skorsten, han hed ellers Per Skomager og var murer. Det audet navn fik han, for det en mand en gang havde sagt, han skulde have Per Skorsten at sætte en skomager på hans hus. Han gik til sidst på hold omkring i sognet og kunde fortælle historier fra morgen til aften. Vor gård var på halvfjerde tønde hartkorn,...
En gammel kone fortalte om Engelskmændenes indfald 1801. Der var én, der hed Nielsen, han kommanderede dem. og han var så bange, de skulde skyde ham, derfor havde han ladet sig lave en jærntøude, og der stod han inde i den og kommanderede. Men så var der en dansk matros, der klatrede op i toppen af masten og skød ned i tønden. Så ramte han Nielsen i det...
Mikkel Storm skal have ladet ophænge en tavle i kirken lige for kirkedøren med den indskrift: År 1662 i M. Storms 3. præstedoms år kosted en tønde rug her i landet 20, ja 24 slette daler o domino in qvo tempora nos reservanti! Åar 167071 blev en tomle rug solgt for 1 daler Dominus abstulit dominus iterum dedit, sit nomen Dei benedictum in æternum...
Når enten forældrene eller børnene doer, da skal der gives en tønde øl i lavet efter dem til afgang. Det synes at være en sjælemesse, at de i disse skåler vil ihukomme den døde og bede godt for hans sjæl efter deres vedtagne: Gud glæde hans sjæl i Guds rige! David Monrath.
Her havde vi fastelavnsriden. Den, der slog katten af tønden, kaldtes kattekongen. Han var sa pyntelig klædt ud, og så red de fra dør til dør. og hvert sted fik de beværtning. Så red de hjem med hestene, og nu kom de hen til fastelavnsgildet. Der drak kongen frit. Kristian Kristensen Norge, Gjotrup.
Når de kjorte korn ind i Lerkenfeldts store lade, satte de en tønde ned midt i gulvet, og den trak de op ad. eftersom de kom til vejrs, så længe, indtil de fik det hele gulv fyldt. Den, der så kunde gå ned gjennem hullet og hente en håndfuld sand fra bunden, havde gjort sit mesterstykke. Kristen Lille-Torup, Vesterbølle..
Her oppe ved Korsvejen syd for Harridslev By står en stor Elm østen for Landevejen, der kommer en Tønde rullende over denne Vej om Natten, og man har ofte kunnet se en Hegs sidde under Træet. Den Vej, der skjærer Landevejen på dette Sted, kommer ovre fra Fjerløkken og går over til Guldbjærg Station. Skovby S., Skovby H. Lærer Møller, Harridslev.
Da Diget mellem Daler og Højer blev slået, blev der sat en Tønde med et lille Barn i derned. Barnet fik en Sennepskage i Hånden for at stille det tilfreds, og så blev både Barn og Tønde dækket til med Jord. Dette skete, for at Diget skulde holde Stand imod Floden. Barnet findes altså i Tønden den Dag i Dag. Stedet, hvor Barnet blev sat ned, er omtrent...
Pastor Zahrtmann kjørte en søndag hjem fra Fårup, hvor han havde været til sogne. Så siger han til kusken: »Nu sidder pigen med fingeren i taphullet.« Det tænkte karlen ikke videre ved. Men tappen var bleven henne for hende, da hun var ved at tappe øl af præstens tønde, og hun måtte sidde der, til han kom hjem. Da kunde hun finde den, men kom ikke til...
Mens a tjente på Kjeldgård, hvor manden hed Kossel, målte de korn op om natten på rullestueloftet og væltede tønden og slog til sagerne og tog på som en hel del gjælle katte. Det var hver eneste nat, og a sagde til manden, at det var forskrækkeligt. Han sagde: "Ja, vi har min sæl ikke flere senge, og du skal ligge der, det kommer ikke til dig." maren...
På Præstehøj i Junget præstegårdsmark mødtes i gi. dage, da der endnu var præst og kirke i Grættrup, dennes og Junget præst jævnlig her. De gravede da en tønde gammeløl ned i højen og tappede så af den, medens de røg deres piber og fik dem en snak. A. H. Schade.
På He/nsvig prækestol står Julernes våben og følgende indskrift: "Christiernus Jullus 1592." Han har boet på Donslundgård, som nu kun er en almindelig bondegård, men af den gamle herregård er der endnu spor. Da man for nogle år siden grov et hul til en kjælder, fandt man så meget som en tønde læsket kalk. p. jensen, hejnsv1g.
I Oshøj og Salthøj på Mærsket har i ældre tider boet trolde. En mand kjørte en gang der forbi med en tonde øl, men pludselig blev hestene stående, og hvor meget han slog, hjalp det ikke, han måtte trække dem hjem og lade vognen stå. Da hørte han nogen råbe: "Oshøj stodder og Salthøj kjælling, kom nu, lad os svire." Om morgenen, da manden kom efter...
