Forleden år fandt de en tønde ude i Klim Remme, da de harpede grus. Den gang de fik den slået i stykker, fandt de skelettet af en mand. De mente, at det var af en kræmmer, der for mange år siden var helt forsvunden. Han havde siddet i selskab med nogle andre om natten, og så var han bleven helt væk. Andre siger, at han fandtes i Tortip Klit af en, som...
En hest kostede 3 rigsdaler, en rigtig pæn hest. Et pund smør kostede 10 skilling, en tønde byg 9 mark, en tønde havre 1 rigsdaler. De samlede jo kun lidt smør. Lars Spillemand, Gjøtrup.
Kjøbmanden havde en tønde, som han kaldte landmandstønden, og den målte han bøndernes korn med, som de solgte til ham. Den var naturligvis dygtig stiv, for den gang var der ikke tale om at have justeret mål. Når bondemanden så tog hjem, gav kjøbmanden ham en pægl brændevin, et brev knappenåle, lidt rosiner til børnene og noget andet småpilleri med hjem...
Forhen var der trang tid pá moller. Til en mølle i Hobro-egnen kom en dag en mand med et læs korn og skulde have malet, for han havde en, der var død, og han skulde have begravelse om et par dage. Møllersvenden mente, at de havde nok. Ja, han måtte da endelig male det, nu har a kjørt i 3 dage fra én mølle til en anden og alle steder havde de nok. ...
Når der var indhøstet, skulde der en klog Mand til at bevare Kornet for Musene og binde dem. Der blev sat 3 Neg på en bestemt Måde, og det var jo de første, der kom i Laden. Der blev vel også nok brugt en Formular, men den måtte jo ingen høre. Da kom Musene ikke længere end til de tre Neg, som blev fuldstændig opædt. Andre brugte at sætte en Tønde ned,...
På Gammel-Grønlunds Marker er en Klint lige ud til StoreBælt, og her skal have ligget en Borg, som hed Sarpsborg. Stedet hedder sådan endnu. Hele Pladsen er kun 1 Tønde Land stor og med stejle Skrænter. Til de tre Sider er der nu Enge, og Vand til den fjerde. På den Borg skal også have boet en Sørøver. Stubberup S., Bjærge H. Peder Hansen, Hersnab.
I Nordfyen fortælles, at Hertugen af Augustenborg sad forvaret på Grevskabet Gyldensten i Begyndelsen af Treårskrigen 184850, men da Folk begyndte at fatte Mistanke derom, blev han sejlet over til Æbelø i en Tønde, hvorfra han blev udskibet. A. E. Jakobsen. Nørre-Sandager S., Skovby H.
Kjøbmand Nielsen her i Vedsted fortalte, at et Sted i Ålborg, hvor han var som Handelsbetjent, fandt de nede i Kj ælderen en Mjødtønde, som havde ligget der i mange År, og når de kom til den, slog det det ene Slag efter det andet inde i den. De blev da rådet til at få den af Huset og få den begravet, ellers vilde det gå galt; hvis Basilisken der inde...
Et Sted boede nogle Dværge i en Gård. De kom til Konen og lånte af hendes 01 og kom godt nok tilbage med det. Det hældte hun i hendes Tønde, og siden var der altid så meget dejligt 01 der, det smagte så godt. Så siger Konen: »A undres over, Øllet ikke svinder i vor Tønde,« og så vilde hun til at se i den, men da var der ingen Ting. Else Mikaelsdatter,...
Der er et sted i Snævre, i Bjærgby, de kalder Maren Egholms hul. En kjælling, der hed Maren Egholm, var anset for en heks og gjorde så mange anstalter og lede kunster. Så blev folk kjede af hende, og hun blev dømt til at tromles ihjel i en pigtønde, og så skulde huu graves ned i et hul der, hvor øgene blev stående med hende. Hun blev så gravet ned på det...
Der var en dødning begravet østen for Klemmensgård i Bratten. Den dødning var vistnok meget hengiven til drik, for hvert år de bryggede juleøl i Klemmensgård, gik der al tid fald på det, enten gik bunden af karret eller tappen af tønden, eller båndene sprang, og øllet spildtes, og det fik dødningen skyld for. Men den er gravet op, og siden den tid har de...
Der var præstebesøg i Hvorslev, og så vilde de andre gjøre nar ad hr. Mikkel i Hovlbjærg, fordi han kjørte med klaver i stedeu for kobler. Men da de på hjemvejen kom ned til Kovdal, to gårde, der hører til Vellev, til noget, de kalder Spundshidlrt, kunde de ikke komme længere. Endeligkom hr. Mikkel: »Hvad, er I ikke kommen længere?« »Nej.» »Hvorfor...
Lige vesten for Mjellerup Bakholm i Jerslev er der nogle gamle diger, der indeslutter firkantede pladser og ligner forskandsninger. Det er over en stor strækning, og der er ikke så få af dem, hele pladsen er vel over en tønde land. Firkanterne kan lignes med gamle haver, og de er ikke så nær lige store. Noget af Bakholm ligger i Serritslev, og alle...
I Tornby sogn nordvest for Hjørring er et højdedrag, som kaldes Tornby bjærg. På dets højeste punkt findes en stor sammenført høj, som af bønderne kaldes Hjannbøw. På højen er en stor sten, kaldet Hjannsten. I højen ligger kong Hjann begravet med syv tønder guld, som han vil komme til hjælp med, når gamle Danmark er stedt i den højeste nød, og hver tønde...
Der boede to brødre i Nørre-Onsild, den ene var rig, den anden fattig. Den fattige drømte en nat, at han skulde finde hans lykke på Sønderbro i Randers. Så gik han derud. Endelig kom der en anden én til ham og siger, hvad han gik der efter. "Ja-a, det er også narreværk, a går efter. 'A har nemlig drømt, te a for en mands bordende i Nørre-Onsild med det...
IAstrup sogn har været en høj, kaldet Volhøj. Der fortælles, at forhen havde ejeren af marken, hvorpå højen har været, en søn, som stjal en af hans heste. Manden blev yderst forbitret over tyveriet, og da sønnen blev overbevist om at have stjålet hesten, lod faderen spænde to heste for en tønde, og sønnen blev sat deri, og hestene joges af sted, til...
Signes brønd, hvor hun kastede sin guldkjæde ned, ses nu ikke anderledes end en hulning, man plojer hen over. Ikke langt derfra plojer man også over Natravnshullet på gamle Niels Larsens mark. Der blev nemlig sat en stor tønde ned med bunden i vejret, så den dækkede hullet, og bærer både et lag sten og muld. Men endnu går toget lige fuldt derfra om...
Fra Bladhøj på Snare-Biastrup mark og hen til en nærliggende gård fandtes al tid en frisk banet sti, uden at nogen vidste, hvem der trådte den. I gården savnedes aldrig øl, og det kom af, sagde folkene, at katten al tid lå på øltønden. Men andre folk sagde, at de havde færdsel med højfolkene, og derfor var stien al tid frisk, og tønden fuld. Chr. N.
Kalkmændene er skyldte for at ville se sig selv vel meget til gode. Der fortælles, at de på deres kalkrejser førte tønder med sig til at måle kalk i, hvor der var en bevægelig bund, og de kunde da efter behag skyde don op og ned, eftersom de vilde unde vedkommende kunde en stor eller lille tønde kalk. En gang de leverede kalk til en godsejer i...
Sådan hen i tredserne døde der en gammel kone i Almind fattighus, de kaldte Grete Tøndes. Hun havde fået det tilnavn efter sin moder, som de kaldte for tøndekonen, og jeg kan så godt huske Grete, for hun var sådan en rar gammel kone, så fredelig og venlig imod os børn. Hendes moder var bleven født i dølgsmål under helt mærkelige forhold. Moderen til...
