En Dreng skulde gå hen og bede en Bjærgmand til Barsel. Han kom så og sagde: »A skulde hilsen fra min Madfåer, om du ikke vilde komme på Søndag og være Fadder til vort Barn.«..... Så vilde han give en Faddergave. De kom ned i hans Kjælder, og der var så mange Penge, te han øste dem i Sækken med en Skovl. Manden vilde ikke godt have ham med, for det han...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
A ja, å ja, hvis dug mon a ska bree, hvis seng mon a ska ree, hvis bny mon a ska vææ, hvis navn mon a ska bææ? Ane Berg.
Når man ikke godt kan sove og er slem til at tromme, skal man have sin hovedpude fyldt med humle i stedet for fjer. Chr. Møller, Ringivo.
Morten Hansen boedo i Giede i Ty. Man kaldte ham Morten Ha'e, ti når der var noget, som Morten ikke vilde høre, så sagde han altid ha'e? (i stedet for hvad?) En gang bød en nabo ham at holde hans får af sin rug, ellers tog han dem ind, men Morten svarede ikke andet end ha'e. Da naboen ingen vej kunde komme med ham, sagde han omsider: A havdo...
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
Den, der har store orer, hedder det om, at den en gang vil blive rig. P. Jensen.
Lige så mange dråber vand der bliver i det vredne tøj, man har vasket, lige så mange dråber skal man græde for sin kjæreste. Ane N.
Hvad de ønsker dem i et stjærneskud. det får de. Hvad de tænker på, mens en stjærne falder, går i opfyldelse. J. B., P. J.
da.etk.JAT_01_0_00489
Da Hejnsvig hørte til Grindsted, vilde præsten en dag op til Hejnsvig at præke, og sa kom han ridende hen til to huse, der lá tæt sammen. Der træffer han en lille dreng. > Kan jeg ride der igjennem? siger han. Ja, det tænker a vel, han kan. for Skurkpølse løb da der igjennem i går. Det var en af de stude, ban skulde passe. Lavst Jensen, Udtoft.
"Nå, Maren, skal du ikke snart giftes?" s>Nej. a tænker ikke på at blive gift, kunde a blot blive godt lokket." E. T. K.
Nede i Grenå-egnen boede en svært klog Mand, som hed Klemmen. Så var der en Gårdmand, som havde et Par Kvier, og de var helt blevne borte. Manden troede, at de var stjålne, og så gik han hen til Klemmen for at få ham til at vise dem igjen. Men så siger han, det gjør Klemmen: »Nej, dine Kvier er nu slet ikke stjålne, som du tænker, for de står ude i...
Møllebygger Sørensen i Tebslrup havde en daler i hans pung, ihvor tit han gav den daler ud, så havde han den alligevel. Men han blev lige godt fattig til sidst. A tænker, det var, for det hans arbejde slap op. J. B. og M. H., Lille-TåniDg.
For mange år siden gik en mand en aften på Glud gade. Ligesom han nu bedst går og tænker ingen ting på, får han et lys at se ved den ene side af ham, og det blev ved at følges med ham. «Da vil a ikke have ham at følges med,» tænkte manden, og så vender han sig lige om til det og siger: «Gå væk, dit svin!» Det første han havde sagt det, så var lygtemanden...
Molboerne di tænker endt, di teenker. 1 Nørre herred siges: Høwden, på Mols: BiT'stæen; Nørre h.: Hållemlåend, Mols: Forager; Nørre h.: den er møj gamtøer, de ær ino gatøer.
En gammel degn i Klakring, Terkildsen, traf en dag Henrik Mikkelsen. Så siger Henrik: A skylder Dem nogle penge, hvor meget er det? Nej, De skylder mig ikke noget. Jo, tænk Dem om, De har alligevel lidt til gode. A halen dreng, der går i skole, og De skal jo tage Dem af hans opdragelse. Så forleden slog De en linial i stykker på ham, og den vil...
Di snakke om dæ i bøjen, stowe stæje å hærgoo, bowe di mangle en swønnbjoo, så vild di gjænn ha-dæ. Siges, når én bikker. Ane N.
Der siges om den, som spiser fiskens hale: Han eller hun bliver vek (let, livlig. I de fleste tilfælde menes der vist nok forøget lethed, livlighed i kjønsdriften). Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Kirkens Tømmer skal være hugget i Mejlskoven, og derefter skal det være tilhugget på Tømmerballe nordvest for Kirken, for der havde man først tænkt på at bygge den. Nordby S., Samsø. S. P. Degn, Nordby.
En gang havde jeg forvredet mit ene kuæ, og da tog min fader mig med hen til Niels Kjeldsen, og han læste over det; det kom sig straks. Men en anden gang forvred j«g min ene fod, det sagde jeg ikke til nogen, men jeg måtte også gå og humpe det meste af sommeren. Havde min fader fået det at vide, så skulde jeg jo haft læst over det, og måske også det...
