En gammel Kone, Ellen Pedersdatter, der boer på Norup Mark ved Hadsund, har hørt sine Bedsteforældre fortælle følgende: I Højen Højgård, Nørre-Vingc, nordøst for Viborg, boede der Trolde. Der blev så tænkt på at bygge en Kirke der, og der blev også begyndt på Arbejdet, men det kunde Troldene ikke lide, og hvad der så blev bygget op om Dagen, rev de ned...
Min Fader var Degn i Vinderslev og hed Løkkegård. Han sad en Aften inde i Dagligstuen, og a var der også, men min Moder stod ude i Køkkenet. Så var det for os der i Stuen, som der kom én ridende så rask ind i Gården og holdt Hesten an, men det var, som han havde ondt ved at holde den, den trampede og trampede. Min Fader gik så ud og vilde se, hvem det...
Det var en 14 Dage før min Moder døde, da hører mig og en ældre Broder en Aftenstund, ligesom vi var komne i Seng, hvordan der blev sungen en Salmemelodi, og vi tykte, det var oppe i Endestuen lige ved Siden af, hvor vi lå, men det lød så dæmpet, så det også kunde tænkes at være længere henne. Lyden var både dunkel og dæmpet, men lød lige godt, som den...
Min Fader var Dyrlæge og boede i Varde. Så var han en Gang ude i Orten at praktisere, og Folkene vilde have kj ørt ham tilbage, men han vilde helst gå. Der lå et jævnt Lag Sne på Jorden, og det var sent om Aftenen. Da han kommer om for Enden af Isbjærg, hvor netop Vejen går, så kommer der en Snebold susende om ved Hovedet af ham. Han tænker: »Hvad er det...
På st. Hans aften er det skik at tage st. Hans urter og stikke op under bjælken, idet man tænker på et par kjærestefolk eller ens venner. Visner de nu, da vilden pågjældende dø; er det for kjærestefolk, og de gror hver til sin side, får de ikke hinanden, men gror de mod hinanden, vil det modsatte blive tilfældet. Anders H. Poulsen.
Der var eu gammel én her i Svejstrit}), de kaldte Heksen. Hun skulde nu altid hilse forst, når en mødte hende. Men så en dag, a kommer hen ad vejen og ser hende et stykke foran mig, tænker a: »Nu skal a endda hilse forst.« Så siger a i skikkelig god tid: »God dag, Maren 1« Hun ser op og siger: »I god dag, Jørgen Jakobsen.« »Er det et godt mode, Maren?«...
Man mente også, at pastor Stegmann i Ulfborg kande sees mere end ét sted ad gangen. En karl, der tjente ham og senere boede i Kytrup, fortalte, at han ofte så ham to steder. En gang vidste han således, at præsten var ovre i kjæret, men alligevel så han ham gå i stalden og se til hestene. Han spurgte ham da, hvordan det dog kunde være, for han havde set...
Smeden i Havrum kunde vise sig to steder på én gang. En anden mand, der hed Hans, havde en mark ved siden af, og da han en dag var gået ud for at se til den, så han smeden gå der henne. Han tænker noget op, han vil sige til ham, men da han kommer der hen, er der ikke noget alligevel. Så går han noget omkring i marken, og han kan hele tiden høre ham gå og...
A var en dag i Ålborg, og så kom a til at kjøre hjemad med en mand og stod af ved Halvremmen. Nu var det bestemmelsen, at min mand skulde komme i møde med mig. Da a kom lidt hen, kom der én, og a troede først, det var min mand, men da den kom nærmere, var det en høj sort en, og den skar sig lige om ved mig, og den blev så høj, som om den var skyfæst. Da...
Koldfeber sættes væk, når man efter solnedgang går hen til et piletræ og stiltiende slår tre knuder på kvistene, mens man tænker for hver: Der binder jeg kolden ind. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_01946
Når en byld begynder, skal man tre gange over kors knibe den med fingrene og hver gang ligeledes tage op i skorstenen og gjøre ligeså, idet man stiltiende tænker: Sid du der! det bjælper. A. L.
Pastor Blich i Uldbjærg var i besog i Hersom præstegård. Så sagde han, at når han nu kom til Skindesbro, så vilde Fanden komme og age med ham til Støøghøj. Da han på hjemvejen kom til den høj, så væltede han også og fik hans ene lår i stykker. Bæsterne løb fra karlen, og mens han gik til Tostrup efter hjælp, måtte den sølle præst ligge der og vente, og...
De store enge syd for Bolle har stået i forbindelse med Kattegattet, og har fordum været en havn eller indsejling til Bolle. På skolens jord har der været en bådplads, og for henved 30 år siden er her fundet den ene ende af en åre, samt en samlet stendynge af større håndsten, der kunde tænkes at være ballast for en større båd. n. pedersen, bolle.
I Pederstrup, Sonder-Hqjrup sogn, boede der e n uand, som hed Povl Jorgen. En aften, da han og hans lille sin havde været ude at fodre hestene til nat, kom der et Ian til dem ude i gården, det gik lige tæt forbi sonnen, men skibbede sig ind på Povl Jorgen. Da han så kom ind i stien, satte han sig ned og sagde ikke et ord. Hans kone spirgte ham, om han...
En herremand og en husmand kom en gang i himlen. St.-Peder modtog dem begge, og han viste herrerånden al den opmærksomhed, der kunde tænkes; men det lod til, at han slet ikke brød sig om husmanden. Denne syntes, det var kjedeligt, og spurgte st.-Peder om grunden der til. Han svarede: «Det kommer af, at det er så uhyre sjældent, der kommer en herremand i...
Folk, hvis ojenbryn er sammengroede, kan få mareridt. Det kommer af, at man har en kjæreste, som man ikke véd af at sige, og når denne da tænker på den anden, kommer hun og trykker ham. Men hun kommer kun om natten. Heste skal også være plagede af mareridt. Manken kan være rullet sammen i små lokker, så man ikke kan trille dem tilbage igjen. K. Kr....
Min gammelfader har hort Natravnen om aftenen, når de var nede ved fjorden for at drage sandvåd. Han skræbte, så det svar igjen i hele fjorden. A har også hørt fortælle, at en karl gik en aften og vilde til en anden by, og da skulde han i en naturlig forretning. Som han nu sidder der, så hører han noget, der siger nede i jorden under ham: «Nu vender a...
Der var en gang nogle folk, hvis lille barn var blevet forbyttet af de underjordiske, men de vidste ikke af det. Så var det en gang, at konen gjærne vilde i kirke, og hun bod da tjenestekarlen et stykke tøj til en vest, når han vilde passe barnet, mens hun var borte. Det vilde karlen da nok, meu så snart konen var gået, siger barnet til karlen: "Det skal...
Når katten pudser (vasker) sig, kan man vente sig fersk fisk. Trans. J. G. Pinholt, M. Møller.
Niels Horsdal var aftægtsmand hos Niels Dalsgård, og han skulde jo have aftægtskorn ved ham. Når Niels Dalsgård så kastede, vilde den gamle gå ud og sætte sig i loen. Hvad sidder du der efter? siger han. A vil se, om a får ikke de døve kjærner. Går du ikke ud, så tager a min øgse og hugger i dig. Den havde han nemlig stående inde ved sig. Liv...
