Der var også en Kone, der gik og rev på Marken, og det var i Nærheden af en stor Høj. Så kom der én ridende fra Højen på en hvid Hest, og han sagde: »Kom med mig, kom med mig!« »Ja, hvor skal a komme med hen?« siger hun. Hun gik dog bag efter ham, og før hun vidste af at sige, så var hun inde i den store Høj, og der var et Fruentimmer, som var i...
Lige før Jul passerede noget mærkeligt for en Karl, der tjente i Lyngholm. Han var en Aften gået en Tur ned til Hedegård i Hvidbjærg, og det var så inderlig godt lyst Måneskinsvejr, og han kunde se alting. Da han kommer så til den Høj, der ligger på Marken norden for Vejen, og går forbi, da er den lige så overbelagt med levende Tørvebassier. Han står og...
I Bjærgby Bakker er en Høj, de kalder Vagthøj. Så var en Karl vist ud af hans Husbond at pløje, og han kommer til at pløje der ved Højen. Da hører han lige én, der siger: »Hm hm hm, nu er Rågen i Stykker, og Ovnen er færdig at skulle rages.« »Det gjør ikke noget,« siger Karlen, »for den kan a godt fare.« Det sagde han nu sådan i Kådhed. Nå, han driver...
En Mand, der boede i det Sted, som kaldtes Mikkelsted eller Mikkels Gård, han vilde en Dag kjøre til Dals Mølle, og så kjører han igjennem nogle Sandklitter eller Gravåler, der er lige tæt norden og østen for det Hus, som kaldes Sandkilde. Da hører han det smede inde i en lille Høj eller Banke, som Vejen lige gik igjennem, den gik nemlig ikke den Gang,...
Der boede en anden kone nede i Give by, hun kaldtes rigtignok Lille-Stine, men var ellers stor nok. Den kone havde også skyld for, at hun kunde hekse. En gang hun var oppe til vores, 6iger min moder til hende : > De siger også, at du kan hekse, men a tror det ikke.« »A véd sæj ikke, hvad a skal sige om det«, svarer hun, »a skal aldrig nægte, når a...
I O stev-Hæsinge, Sydfyen, bor en mand, Hans Eriksen, som havde bryllup for nogle år siden, og ved den lejlighed havde han ikke indbudt en mindre velset enøjet husmand, Hans Olsen, hvorover denne var fortrydelig. Bryllupsaftenen var Hans Olsen tillige med flere saralede på kroen eller et lignende sted, hvor de fik noget at drikke, og han siger da, som de...
En træskomand i Tarup, Frørap sogn, fik en gang sådant et brodd i alle sine lemmer, at han næppe kunde røre sig, spise eller sove; men så en gang havde de dog fået ham udenfor sit hus, og straks blev han sund og frisk. Men da han atter kom ind, faldt han om og havde det lige så vovt som før. Sådan blev det ved i flere år; udenfor huset kunde han være...
Når man, uden selv at vide det, har det første æg, som en sort hønneke har lagt, i sin lomme, kan man, ved at gå i kirke en skjærtorsdag, se, hvilke af konerne fra sognet der natten forud har været til heksesabbat på Bloksbjærg; de skal nemlig i kirke og har hver en strippe på hovedet, men kuu den med ægget kan se stripperne. Nu var der eu karl et sted,...
Der var en mand, de kaldte Klemmen i Sorte-Mose det er i Hjortshøj sogn ham gik de altid til, når de vilde have vist igjen. Så kom der en kone til ham og vilde have ham til at vise sig en alen lærred igjen. "Ja, konen kan du nok få at se", sagde han, og nu satte han en balle vand midt på gulvet og et spejl for ved hende og et spejl bag ved hende, og...
I Sandvig boede en mand, der hed Jørgen Jensen, og ban var jo så frygtelig til at bande, og hans kone, Ane Jørgens, var sådan lidt klog. Denne Jørgen Jensen han havde et år så meget uheld med hans kreaturer, og så gik han og bandede over det hver dag og sagde: »Jeg kan ikke forstå, andre folk kan få sig en nisse, og jeg kan ingen få, jeg har endda så...
Der var en soldat, der havde 60 mil hjem, og så kom han til en kjørende og spurgte om forlov til at kjøre med. Ja, han fik så lov og satte sig op. Så kjørte de ikke uden som en times tid, så kom de til en by. Kusken spørger ham da, om han kjender den by. Ja, det kom ham for, men det kunde da ingen rimelighed have, for han vidste jo, han havde 60 mil hjem...
Min mand var født på Uglkjær mark i Smedstrup sogn, og så var han en dag gået til hans hjem i julebesøg. Som han nu gik hjem om natten ved det lag klokken tolv eller sådan og gik ned igjennem Højgård skov ad en sti, som kaldes Bukselår, hvor han skulde over en lille bæk, som løber ned til Hørup bæk, da kunde han se, ved han kom oppe på banken, te der...
Vi havde en bindehund på Østergård, og så såre folk var i seng, så begyndte han også at tude, men én skulde aldrig høre ham, så længe der var et menneske oppe. Min fader tjente der i 22 år. Da han en aften havde givet hestene deres nætter og vilde ind i hans seng, da begyndte der en hest at dundre imod døren, og da de havde en 24, 25 heste, kunde der sær...
Pigen fra Sandholt, der vil møde sin kjæreste i skoven. "Hvad, hvorfor står du der, Hansr" - "Ja, jeg hedder nok Hans, men jeg er ikke den Hans, du tænker på". Slog kappen til side o. s. v. Fortalte hende, hvem han egentlig var, og at han havde ikke ro i graven, fordi han havde været med at tage nogle guldringe af nogle lig, som han skulde flytte fra en...
Der var en karl, der tjente ved en gårdmand, men om det var i Hvilshøj eller i Kraghede, kan a ikke sige. Den mand var slem til at drikke. En dag vilde han til Sundby med korn, og karlen skulde med. Så fik han jo for meget at drikke, og karlen måtte kjøre vognen hjemad, men manden selv lå bag i og var fuld. Da de kom til Jerslev broer nede ved Hvilshøj,...
I Søllinge var der i gammel tid en præst, hvis fader, som var præst der i forvejen,var meget slem til at spøge i præstegården, og karlene klagede for præsten over, at de ikke kunde være i huggehuset for spøgeri. En dag sagde denne da til en af karlene, at han skulde tage den tyr, der stod bag ved stalddøren, lede den ud i skoven og binde den til et træ,...
A var bysmed i Linå og var dygtig gjerrig den gang, så a somme tider rejste mig kl. 4 om morgenen. Men en morgen var a kommen vel tidlig op, og som a nu står i smedjen, hører a lige med ét noget, der gav sådan et forfærdeligt vræl, det var ligesom en kalv. der bliver skåren i halsen. A tænkte: "Gud fri os!" og listede mig så stille hjem, for a turde ikke...
Der strandede et skib ved Vesterhavet. Det kom sejlende så stille, og folk mærkede jo nok, at det ikke sådan var rigtig fat med det. Så flyver Vesterboerne jo ned til det og skulde fange noget, som også de gjorde, for der var en stor ladning på skibet, men alle folkene var uddøde. De begyndte nu at gribe og tage, hvad der var, men der forgreb de dem på...
Det var i begyndelsen af dette århundrede, dabegvndte en gammel præst i Sundeved at præke rationalismen. Alle de gi. bonder var noget fortrydelige derover. Så nokkedes de allesammen en sondag morgen udenfor kirkegården, træder ham i mode og siger: »Hvad vil I præke i dag, fatter, den gi. lære eller den ny lære?« Præsten siger: »Ja, jeg har tænkt, ligesom...
da.etk.DS_04_0_01106
Den eneste heltebedrift, jeg véd at fortælle om hr. Frederik Bagger Zeuthen, var, at han, da den uvorne bonde Ole Hån i Skamby var død og skulde begraves, red ned til porten ved gården og så red foran ligvognen til Skamby kirkegård. Ingen vidste, hvad det skulde betyde, men det var sandsynligvis for at den døde ikke skulde gå igjen. Zeuthen var frimurer...
