Lige så mange dråber vand der bliver i det vredne tøj, man har vasket, lige så mange dråber skal man græde for sin kjæreste. Ane N.
Hvad de ønsker dem i et stjærneskud. det får de. Hvad de tænker på, mens en stjærne falder, går i opfyldelse. J. B., P. J.
da.etk.JAT_01_0_00489
Da Hejnsvig hørte til Grindsted, vilde præsten en dag op til Hejnsvig at præke, og sa kom han ridende hen til to huse, der lá tæt sammen. Der træffer han en lille dreng. > Kan jeg ride der igjennem? siger han. Ja, det tænker a vel, han kan. for Skurkpølse løb da der igjennem i går. Det var en af de stude, ban skulde passe. Lavst Jensen, Udtoft.
"Nå, Maren, skal du ikke snart giftes?" s>Nej. a tænker ikke på at blive gift, kunde a blot blive godt lokket." E. T. K.
Nede i Grenå-egnen boede en svært klog Mand, som hed Klemmen. Så var der en Gårdmand, som havde et Par Kvier, og de var helt blevne borte. Manden troede, at de var stjålne, og så gik han hen til Klemmen for at få ham til at vise dem igjen. Men så siger han, det gjør Klemmen: »Nej, dine Kvier er nu slet ikke stjålne, som du tænker, for de står ude i...
Møllebygger Sørensen i Tebslrup havde en daler i hans pung, ihvor tit han gav den daler ud, så havde han den alligevel. Men han blev lige godt fattig til sidst. A tænker, det var, for det hans arbejde slap op. J. B. og M. H., Lille-TåniDg.
For mange år siden gik en mand en aften på Glud gade. Ligesom han nu bedst går og tænker ingen ting på, får han et lys at se ved den ene side af ham, og det blev ved at følges med ham. «Da vil a ikke have ham at følges med,» tænkte manden, og så vender han sig lige om til det og siger: «Gå væk, dit svin!» Det første han havde sagt det, så var lygtemanden...
Molboerne di tænker endt, di teenker. 1 Nørre herred siges: Høwden, på Mols: BiT'stæen; Nørre h.: Hållemlåend, Mols: Forager; Nørre h.: den er møj gamtøer, de ær ino gatøer.
En gammel degn i Klakring, Terkildsen, traf en dag Henrik Mikkelsen. Så siger Henrik: A skylder Dem nogle penge, hvor meget er det? Nej, De skylder mig ikke noget. Jo, tænk Dem om, De har alligevel lidt til gode. A halen dreng, der går i skole, og De skal jo tage Dem af hans opdragelse. Så forleden slog De en linial i stykker på ham, og den vil...
Di snakke om dæ i bøjen, stowe stæje å hærgoo, bowe di mangle en swønnbjoo, så vild di gjænn ha-dæ. Siges, når én bikker. Ane N.
Der siges om den, som spiser fiskens hale: Han eller hun bliver vek (let, livlig. I de fleste tilfælde menes der vist nok forøget lethed, livlighed i kjønsdriften). Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Kirkens Tømmer skal være hugget i Mejlskoven, og derefter skal det være tilhugget på Tømmerballe nordvest for Kirken, for der havde man først tænkt på at bygge den. Nordby S., Samsø. S. P. Degn, Nordby.
En gang havde jeg forvredet mit ene kuæ, og da tog min fader mig med hen til Niels Kjeldsen, og han læste over det; det kom sig straks. Men en anden gang forvred j«g min ene fod, det sagde jeg ikke til nogen, men jeg måtte også gå og humpe det meste af sommeren. Havde min fader fået det at vide, så skulde jeg jo haft læst over det, og måske også det...
En gammel enkemand, der hed Morten Jensen og var fra Hesselholdt, skuldo have bryllup, det er nu det sted, der kaldes Arden station. Da præsten skal vie ham, spørger han jo : Vil du have denne....., men han svarer ikke. Præsten siger det nok en gang og noget højere. Nej, han siger ingen ting. Da råber han rigtig højt: Morten Jensen, vil du have denne...
En karl, der tjente i Sønderby havde en kjæreste, der tjente pà Helnæs, og som han undertiden besøgte en løverdag aften. En aften, efter at han havde aflagt sådant et besøg, fortalte han til en medtjener i en vemodig tone: Tænk dig, jeg måtte gå to mil frem og to mil tilbage og fik ikke andet end fire lumpne kys, men så græd jeg også som en våd hund...
Den smørelse, som flyder fra kirkeklokkens aksel og ned ad klokkestolen, brugtes i gamle dage og bruges måske endnu til at fordrive fostre med. Men den skal skrabes af i tavshed og lige i det lag, solen går ned. Anton N.
De, der har store oren, skal få en stor gård. Lethæk mclle.
Den, der vil drikke dovent øl fastende, bliver smuk og glindsende. J. B.
Præsten i Søby havde en karl, der var noget kræsen med kosten eller var, som vi vilde sige her på Mols: ed kræsen mogels. Han kunde således ikke spise flere slags mad. Som han nu en dag sad og vragede, spurgte præsten ham: Véd du, hvad der er den bedste urt på maden? Næjj, ja timian, fåer. Ja, det kan jo godt være, du hover timian, Jens, men jeg...
En præst havde en dreng, der passede koerne. Så siger han en dag til ham, om han aldrig havde tænkt på at ville stjæle. Nej. Ja, det skal du også vare dig for, det er lige så fuldt som at gjore det." Dagen efter spørger præsten ham, om han havde flyt køerne. Nej, men han havde tænkt på det. Jamen kjære dreng, det er jo ikke nok, dermed bliver køerne...
