Der siges om den, som spiser fiskens hale: Han eller hun bliver vek (let, livlig. I de fleste tilfælde menes der vist nok forøget lethed, livlighed i kjønsdriften). Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Kirkens Tømmer skal være hugget i Mejlskoven, og derefter skal det være tilhugget på Tømmerballe nordvest for Kirken, for der havde man først tænkt på at bygge den. Nordby S., Samsø. S. P. Degn, Nordby.
En gang havde jeg forvredet mit ene kuæ, og da tog min fader mig med hen til Niels Kjeldsen, og han læste over det; det kom sig straks. Men en anden gang forvred j«g min ene fod, det sagde jeg ikke til nogen, men jeg måtte også gå og humpe det meste af sommeren. Havde min fader fået det at vide, så skulde jeg jo haft læst over det, og måske også det...
En gammel enkemand, der hed Morten Jensen og var fra Hesselholdt, skuldo have bryllup, det er nu det sted, der kaldes Arden station. Da præsten skal vie ham, spørger han jo : Vil du have denne....., men han svarer ikke. Præsten siger det nok en gang og noget højere. Nej, han siger ingen ting. Da råber han rigtig højt: Morten Jensen, vil du have denne...
En karl, der tjente i Sønderby havde en kjæreste, der tjente pà Helnæs, og som han undertiden besøgte en løverdag aften. En aften, efter at han havde aflagt sådant et besøg, fortalte han til en medtjener i en vemodig tone: Tænk dig, jeg måtte gå to mil frem og to mil tilbage og fik ikke andet end fire lumpne kys, men så græd jeg også som en våd hund...
Den smørelse, som flyder fra kirkeklokkens aksel og ned ad klokkestolen, brugtes i gamle dage og bruges måske endnu til at fordrive fostre med. Men den skal skrabes af i tavshed og lige i det lag, solen går ned. Anton N.
De, der har store oren, skal få en stor gård. Lethæk mclle.
Den, der vil drikke dovent øl fastende, bliver smuk og glindsende. J. B.
Præsten i Søby havde en karl, der var noget kræsen med kosten eller var, som vi vilde sige her på Mols: ed kræsen mogels. Han kunde således ikke spise flere slags mad. Som han nu en dag sad og vragede, spurgte præsten ham: Véd du, hvad der er den bedste urt på maden? Næjj, ja timian, fåer. Ja, det kan jo godt være, du hover timian, Jens, men jeg...
En præst havde en dreng, der passede koerne. Så siger han en dag til ham, om han aldrig havde tænkt på at ville stjæle. Nej. Ja, det skal du også vare dig for, det er lige så fuldt som at gjore det." Dagen efter spørger præsten ham, om han havde flyt køerne. Nej, men han havde tænkt på det. Jamen kjære dreng, det er jo ikke nok, dermed bliver køerne...
Oppe fra Felding af fortælles, at præsten gik en dag med hans hjordedreng omme bag laden og samlede fåreknævrer op for at gjøre strøpladsen ren. Hør, min dreng, bar du aldrig stjålet?" Nej. siger drengen, det havde han da ikke. Ja, tænk dig om," siger præsten, det kunde da være, tænk dig ret om, har du aldrig stjålet?" Nej, det havde han da ikke. Har...
Følgende noget uforståelige stykke ser nærmest ud til at være en borneremse. Der kom en til en kone og sagde: Har du set gràvole i dag? Hun svarede: Nej, å så Guds engle, må du tænk'. Jo, marri sá a gråvole, og stor og grå vare den. Tog han et får fra dig? Nej, han gav mig nogen, må du tænk' ? Jo, marri tog han får fræ mæ, og mange vare...
En Dragedukke tænkes at være en Slags usynlig Trold i Lighed med en Gårdnisse, der kan drage alting til den, som ejer en sådan, og hen til den Gård, hvori Dragedukken opholder sig. En Mand i Daler Sogn havde endnu i 1865 og så længe, han levede, den Tro, at min Onkel Anders Johnsen i Østerby, Daler Sogn, havde en Dragedukke, der jagede eller drev Mandens...
Frederik Jensen i Favrholt fortalte mig en Gang: Et Sted hvor a tjente, var mit Kammer lige ved Siden af Porten. Så en Nat hører a, te der kommer en Vogn kjørende der ind ad, og a ligger og tænker: »Hvad er det?« Da kommer der én til, og sådan blev der ved, og der kom en tolv Vogne i alt. A turde ikke stå op og se efter, hvad det var, for a kunde jo da...
En præst har fortalt om to koner, der var i Kasted, at de ikke kunde synke brødet, når de var til alters, og de var også mistænkt for hekseri. Ane Nielsen, Lisbjærg Terp.
Pastor Stegmann i TJlJborg var dobbeltgjænger. Der var navnlig et par af køerne, han holdt meget af, og pigen, der sad og malkede, så, at han kom og gik op til de to køer og så efter, om de var bundne. Det skete også, når han var ude at rejse, til gilde på Vosborg. o. s. v., overhovedet lige så tit, når han ikke var hjemme, som når han var dut. Der var...
Den gang a gik til præst, så a ved højlys dag et underligt syn oppe ved en gård, der ligger på en banke nord for de Klavsholm gårde. Det var, ligesom de havde linned ude, og oven for var det, som én red på en hest og vendte den der oppe på banken, a kunde se ind under livet på den imod himlen. A tænker nu ikke mere på det. Men hen på efteråret kom a...
Når én spændte fra og så smed puden sådan, at den kom til at vende avet (o: med svedsiden op ad), så skulde han spytte igjennem den, for han vendte den om, for hvis det ikke blev gjort, og én så krøb igjennem den pude, den blev til en varulv. Det kunde jo godt tænkes, at en dreng kunde få i sinde at gjore det. I forrige tider brugte de jo al tid pudetoj....
De underjordiske har dog ikke alle forladt Ry, ti en mand ved navn Jakob, der er død for nogle år siden, har fortalt, at han tit har set en lille mand gå fra byen og ud til Koppehøj, hvor han bestandig blev henne. Man mener jo, at bjærgmændene tit må til byen for at få, hvad de trænger til, og altså færdes imellem os, når vi mindst tænker derpå. Th. J.
