Der var en gang en kone, som man beskyldte for at kunne mere end hendes Fadervor, men da hun aldrig gjorde fortræd med sin visdom, men derimod gjærne hjalp folk til rette, når de var i en eller anden nød, var hun almindelig afholdt. Engang havde hun fået sig en ung karl, ti hun havde både gård og gods, og skulde selvfølgelig da også have en karl. Så en...
i i 7. Hals Præst gik i en lyseblå frakke, og slavveret løb ud af mundkrogene pà ham. Han snød uæsen med fingrene og gledrede det ned på bukserne, så de var helt glindsende. Ja, han så sknnkkelig ud. En pige gjorde nar ad ham. Så sagde han: »A tykkes endelig, du kunde have nok i din egen stilling. Tænk på, hvad der ligger der oppe i bakken, og hvad du hor...
En gang havde jeg været ude på Bjærgsø mark hos en gårdmand der, og gik hjem sådan mellem klokken 11 og 12 om natten. Da jeg nu kom forbi Manemose, tænker jeg: "Det er dog underligt, nu har du gået tier forbi så tit og aldrig set noget, der spøger jo her." Lige med ét, som jeg har tænkt det, så ser jeg seks sorte mænd gå for ved mig med seks stænger,...
Da jeg var hjemme hos min fader i Himlingøje, fik vi en gang en væverdreng, og han skulde om natten ligge i en krog bag den væv, jeg vævede på, hvor en seng var opredt til ham. Men det varede ikke længe, før han begyndte at klage over, at der kom noget om natten og væltede sig over ham, og så vævede det med min væv, så det stod efter. Min fader vilde...
Der har i sin tid været en præst i Hjerk, der kunde mane, men han var en gang kommen galt fra det. Det var Kjen Pæjesder fra Vium, han var kommen i lag med, og hun slog bogen fra ham to gange. Han duede ikke til noget siden den tid, faldt helt sammen og kunde sidde hele dagen som fraværende, indtil han med ét sprang op og råbte: "Det var en Fandens Kjen...
I de små huse i Amaliegade boede en tid en børstenbinderfamilie. Den mands kone kunde ikke ret vel dø, de måtte tage hende af sengen og rede på gulvet, og da hun døde, pegte hun stadig til sengen, men kunde ikke tale. Manden klagede for madam Vieht, hvor han nu skulde få hende begravet, da de ejede ingen ting. Han var en rask ung mand og uforsagt, og hun...
To brødre i en gård på Hadsten mark slog en gang en kræmmer ihjel, som loserede der om natten, og så red de hans lig over i Selling vad eller Hårevad, og puttede det dér ned i mosen. - En 60 år efter blev der lagt en vej fra Selling og til Håre, og så fandt de liget. Det så ud til at have været en stærk og meget velvoksen mandsperson. De tog jo hans...
En kone i Kragelund gik en aften hjem til sine forældre. Da så hun tydelig en mand komme hende i møde. Hun tænkte ved sig selv, at det var hendes broder, men hun kunde dog ikke andet end undre sig over, at han vilde gjemme sig ved en busk for at forskrække hende; ti bag busken så hun tydelig, at skikkelsen forsvandt. "Ja, nu gjør det ikke noget, da jeg...
Salig hr. Højeri Skyum havde en broder, som ejede Irup i Hørdum. En søndag efter sidstpræken var præsten henne at besøge herremanden, og om aftenen da de kjorte hjem, kom de over et kjær, der har navn efter en lille bæk, som hedder Arbæk. Da de kom der, holdt karlen, vender sig om og siger: »Faer! »Hvad er det, min søn?» »Fåer, æ troer et, vi kan...
I begyndelseu af dette århundrede var der en præst i Gislev, Gudme h., der hed Colding, og han kunde nu lidt mere end de fleste andre. Det var således en søndag, som han står på prædikestolen, at han pludselig tav stille, og ligesom mumlede noget ved sig selv, men så prædikede han videre igjen. Sageu viste sig nu at være den, at en mand var gået ind i...
Rolands Ketld og Rolandsbjærg på Leerskov mark er mærkværdige formedelst de fortællinger, derom høres. Brønden er kun et hul i Rolands mose, just hvor Løgum, Løjt og Ris sogne støder sammen. Man fortæller, at en vis Roland, efter her i egnen at have tabt et slag, er kommen i en karet med 6 heste for, hvori han havde sine skatte og sølvtaffel-service og...
Her oppe på æ nedre kirkegård ved Kloster kirke er der et bitte krumme hul der osten ad, der er sat med kampesten ligesom en anden kilde. Folk siger om den, at der var en fremmed bisp, der strandede ved Agger, og han gik ind i landet for at finde folk, men på vejen faldt han i søvn. Han havde just gået og tænkt på, hvad han skulde gjøre, en fremmed i et...
I gamle dage boede der en kjæmpe i det nordre Sjælland, der fik lyst til at drage til Jylland, men da der ingen færge var, tænkte han: "Det kan vel gå at fylde havet over til naboerne". Som tænkt så gjort, han tog sin ene vante og fyldte den med jord, men da blev det store hul, som nu kaldes Lammefjorden. Han tog så vanten på nakken og begyndte rejsen ad...
Der er to Hi/klah/drdc i Moborg. Den ene er nu udflyttet, men da folkene boede i den gamle gård, havde de al tid spogeri i deres huse. Den gang handlede Ty boerne og landprangerne her af egnen i Ringkjobing, og de kom jo med ulovlige varer, så de skulde kjore ad aparte veje. Så satte de her ud ad æ hede og fulgtes gjærne to og to ad. Det kunde da gjærne...
I Kværn sogn i Angel levede der i fyrrerne en karl, der kunde se mere end andre folk, fordi han var et søndagsbarn. En hellig-eftermiddag i 1847 stod han imellem en flok andre unge fra byen uden for en af gårdene. Han giver sig til at le af fuld hals, uden at de andre er i stand til at opdage noget latterligt. Han forklarede da, at hans busbonds tofteng...
Fra ældgammel tid haves det sagn, at en kone til visse ubestemte tider skal sidde i en fenne nær ved Skanderup by og spinde under sus og brus. Broder Brodersen fra Bredebro, en vældig jæger, som i sin ungdom strejfede gjennem mark og eng ved nattetid, fortæller: En gang kom jeg i klart måneskin over bemældte fenne på harejagt. Uden at jeg tænker på andet...
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
Pastor Smith i Vilsted var så meget en ussel præst. Han var der, mens jeg var på seminariet i Randum. Han kom altid syngende eller nynnende ind i kirken, og så udmærkede han sig ved sin glemsomhed. Dor var en tid vakance i degneembedet, og så skulde et par af seminaristerne skiftes til at gå derover og forrette det i den tid. Da jeg og en kammerat var...
Da pastor Christiansen i Skarrild kom til embedet som uug mand, var han lige så gammel som hans nabo, Ole Søndergård. De blev begge to gamle der på stedet, og præsten måtte forst bukke under, men da var ban otte år yngre end Ole. Han havde jo ikke for villet være sin alder bekjendt. En dreng gik til konfirmation og skulde have været vist fra, men da han...
Maren Musikanter fortalte mig en gang følgende. Vi blev nu urimelig godt lærte ved gamle Jakobsen, (han var degn i Lyndelse), ja, det var nu ham, der var farbroder til den sidste. Yi måtte sådan læse på landkortet, så den gang vidste jeg, hvor det lå alt sammen. Nej, å Herre Gud, det var ikke som nu om stunder, hvor de jo ikke lærer noget, hverken i...
