Lange-Grete var en gang kommen til Breum i følge med nogle karle af hendes slags. Så vilde de til at lave kål til nætter, men så skulde karlene gå hen og tigge nogle skottere, og de gik så til Langesgård. Men der spillede karlene på gården dem det puds, at de fyldte deres poser med iskaver, og så kom de tilbage til Lange-Grete med dem. Hun var jo gal og...
Pludder-Mads havde en kjælling, der hed LammeBorret. Hun gik for af med en krykke og en kjæp, og han gik bag efter og holdt i hendes skjørt, for ban var jo blind og kunde ikke selv gå. Hvor hun kom id, vilde hun jo tigge en dram til Mads, og når de havde skjænket den, vilde hun holde glasset til hans mund skulde det da forestille, men hun drak selv...
Skjelle- 8imon kom ind et sted i Jebjærg. hvor manden var dod og bleven begravet. Så siger han jo til konen, om hun havde ikke noget godt at give ham efter den begravelse. Det er galt, svarer hun, for æ brændevin er sluppet op, men a har et bitte gran kamferbrændevin, vil du have det? Det er godt til en gammel karl , sagde Simon og han får jo...
Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
Vænø-Slegi han fortalte, at han havde 18 og 20 kirkesogne at leve af med Fur. Det er siden blevet til en sige efter ham, at der er 18 og 20 kirkesogne i Salling. På Fur og Vænø tælles efter snese, derfor var det, han sagde 18 Og 20. Niels Goderum.
Når et øg var død i forrige tider og skulde flåes, vilde tjenestefolkene ikke tage fat på det arbejde, inden husbond og madmoder forst gik ud og gav hver et snit. Det var jo ikke al tid, rakkerne var til færds lige i tiden, nar dyret skulde flåes, og få bud til dem kunde på sine steder heller ikke let lade sig gjøre. Sådan var det også hos provst Møller...
Der kom en gang en kjæltring ind til Niels Halds i Breum, og da var konen gået til kirke. Hun tiggede jo og manden vidste ikke, hvad han skulde give dem, for det han var ene hjemme, eller hvordan han skulde blive dem kvit; men så finder han på, for at blive af med dem, at spørge dem ad, om de vilde ikke skjære en hanhund for ham. Nejnej, sagde de, nok...
For omtrent et halvt hundrede år siden talte min fader med to mænd, som boede i nærheden af Vesterhavet, så vidt vides i Harboøre, og som rejste omkring for at kjøbe et barn, der efter deres eget udsagn skulde nedsættes levende i strandkanten af Vesterhavet, for at dette ikke skulde ødelægge de tilgrændsende kystlande ved oversvømmelse. Barnet skulde...
Når en pige har ondt ved at vaske dejen af hendes hænder, får hun en vringelet mand. Pàbøl.
da.etk.JAT_03_0_00657
Som hundedagene tænde, så skal de og ende
da.etk.JAT_01_0_01705
Navnet Landting kommer af, at de en gang skød et dyr med nogle forfærdelig lange tænd. Rødding.
da.etk.JAH_06_0_00471
En tyvefinger kan støbes af menneskefedt. Den skal også tændes i halsen. Lars Nielsen.
da.etk.DS_06_0_01151
Drømmer man om æg eller småskillinger, får man fortræd; om grønt og hvidt, vil man snart spørge lig; at tænderne falder ud af munden på én selv, og smærter de derved, er det én i familien, der vil dø. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Når ildklemmen sprang eller gav et klinger, betød det lig. En havde været henne at kaste en grav, kom så ind et sted, tog ildklemmen og tændte hans pibe. Da han nu igjen smed den, gav det et klinger, og så vidste han, at han snart skulde hen at kaste en grav igjen. Veerst. Mette M. Hansd.
Det ny. st. Mikkids dag indfaldet i, eller og det, som tændes mest efter om Mikkels dag, kommer i næ. da vil de ikke slagte eller bolde bryllup, ti de siger, at det, de slagter, forsvinder i kogningen den halve del, og de, som den tid holder bryllup, får ingen lykke. 4% 0g 4U7. J. B.
De lyn, der slår ned i buse uden at tænde, kaldes kolde lyn. A. E. Jakobsen.
Pastor Mehl i Losning blev vred på pigen, fordi hun havde støbt lys, der spruttede. Så tændte han to af dem og satte i hans krystal-lysestager midt på bordet, dernæst tog han ved hende og tvang hende til at dandse med sig efter den musik, den sprutten forårsagede. Todbjærg.
En Aften, som vor Nabo Jens Ibsen og hans Kone og Søn sidder inde i deres Stue, rejser Manden sig og siger højt: »Ja!« Så siger hans Kone: »Hvorfor siger du ja?« »Jo, der var én, der kaldte på mig ved Vinduet.« Han gik så ud, men der var ingen. Nogle Dage efter døde min Søster, og en mindre Søster af mig skal da løbe der over for at kalde på ham. Han...
En Kone i Silkeborg så hendes Fader stå i hvide Klæder foran Sengen et Kvarterstid i den samme Nat, da han døde. »Det var,« fortæller hun, »som om Blodet skulde isne i mig, hver Gang jeg vendte Blikket mod ham, og det var intet Bedrag, da det var månelyst, og jeg tydelig kunde se ham. Jeg sagde da til min Datter, en halvvogsen Pige, der lå i Sengen hos...
En gammel Mand henne fra Gjærum druknede sig selv. En Forvalter på en Gård her sønder i Sognet var en Aften ude at kjøre med Fruen og en Pige. Så sad han og vilde kyse dem med, at nu kom den døde. Han havde Lygterne tændt, men så kom der et Vindpust og slukte dem, og der lød en Røst, som sagde: »Du skal lade de døde være i Fred.« Jens Larsen Jensen...
