En kræmmer kom ind i et hus og bad om nattely. Den gamle kone gav ham også lov til at ligge på sengen, og der falder han i søvn og giver sig til at rudesove. Så tager hun hendes ildpande (o: fadet med gløder til at tænde pibe ved) og breder noget bly og hælder i hans hals. Dernæst mælder de det for folk, at han var kommen der og var død. Nogle år efter...
Hans i Hibbeltoft kom en aften om ved Skraldhede, og da var de ved at brænde i ovnen. Konen stod og tændte ilden, og der så han nu, at de havde puttet et menneske ind, og det gik han ud til Ringkjøbing og fortalte, og der blev sådant et forhor, te det var forfærdeligt om det. Jesper Skraldhede vilde ikke bekjende, og konen heller ikke, og det gik så...
Der lå en bondegård ved hovedlandevejen. En nat kom der en hen ved vinduerne og bankede på og bad om hjælp. Han fortalte, at han skulde bort med en so, men den var sprællet af vognen for ham, og nu kunde han ikke ene få læsset den. Manden stod da op og tog klæder på sig. Den anden mand stod ude ved vognen med et reb om halsen på soen. De fik læsset den,...
Hellig-3-kongers aften plejede der at komme et par karle med den såkaldte morgenstjærne, der var forfærdiget i form af en stjærne af papir med billeder, der fremstillede Maria med barnet og de hellig-3kongers tilbedelse. Karlene var klædte i hvide skjorter. Inden i stjærnen var tændt lys. Den blev nu drejet rundt, medens karlene sang stjærnevisen. N....
Aftenen før en begravelse finder sted, samles de nærmest pårørende i gildeshuset og får forst en bid brød. Så lægges låget på kisten, og tre tændte lys stilles på den. Dernæst synges salmer og drøftes minder om den afdode til over midnat. Fra Agger. Joh. Nielsen.
Pintse-løverdags-eftermiddag skulde de unge her ud at lege på agrene. Pintse-eftermiddag har hjorderne pintse-vækild. De tændte ild på marken. Alle dem, der kom i nærheden, snærede de med et stykke reb, og de løb langt omkring, ja, helt ned til gårdene efter dem. Så kom pigerne med øl eller mjød i en flaske og skjænkede dem, og så måtte de af med en...
Det var de store knægte, der stod for at dele gadelammene ud. De havde io snakket sammen om det før, og så selve Voldborg aften krøb et par konfirmanter op i det højeste træ, der stod på gaden, og så begyndte de at råbe op: Højj, gammel kjællinger, kom og se blus, det er for [Kræn Hansens karl Jens] og for [Niels Ajesens pige Mette Kirstine]. Han skal...
Præsten hr. Hans Peter Sadolin i Vagård fandt det for sin pligt at gå hen til en enke, der med fortvivlet gråd fulgte sin mands lig. o Næppe kunde hun dæmpe sin hulken for at udbryde: "A, a tændt så vis, Laws Fowlsang vild ha hat mæ, mæn no hår han ræjn ud såd næj." Et andet ligfølge vandrede til en mands grav. En torn tog i enkens skjørt, hun troede,...
Den sidste aften man i bindestuerne sad aftensæde om foråret, og binderne ved sengetid skulde skilles, gjaldt det om ikke at blive den sidste ud af døren, og derfor skyndte hele flokken sig ud ovenpå hverandre, ti det tændte lys blev af værten hivet hen i rumpen på den sidste, så at det slukkedes, og den, det ramte, blev da til spot kaldet "bråndæjst".
Vor nabo hjemme havde en mose, og deri var torvetræ, som vi kunde lave lysepinde af. Dem sad børnene og holdt lys med. Når den ene pind var nær udbrændt, tændte de en anden. De sad med bogen i den ene hånd og pinden i den anden, og så sad manden og tællede træsko ved det lys. De rettede dem efter stjærnerne hjemme til vores. Min moder sagde: "Nu har vi...
I Ure, den største gård der var i Tirstrup sogn, havde de aldrig lys tændt. A tjente der i tre år, og vi brugte aldrig lys. Vi sad ved en åben skorsten, og der sad en af de ringeste i huset og lavede eramerbasser at se ved. Det rar bål af lyseklyne. Når de havde fået grøden lavet om aftenen, var der jo kun lidt ild tilbage, og så blev der tændt en...
Den ene foged på Lerkenfeldt hed Stejlbjerg, den anden hed Borregård. Så havde generalen en kusk, der var (lod en tre dage, og da han nu blev levende igjen, vilde generalen have at vide af ham, hvor han havde været. Ja, Himmeriges døre var lukte for ham, men han stod uden for og borte, at der var sådan en glæde derinde, te det var ikke til at beskrive....
En Gårdmand i Ønslev kunde aldrig få Smør af sin Mælk, og de havde Mistanke til en Kone, de troede kunde hegse. Så søgte de Råd hos en klog Kone, som boede der i Nærheden, og hun rådede dem til næste Morgen, når de havde skummet Mælken, da at tænde Ild i Bagerovnen og så koge Fløden der, og derefter hælde den udenfor. Men imens de gjorde det, skulde de...
Endnu i Midten af forrige Århundrede boede en gammel Kjælling i Løjl Kirkeby, der havde Ord for at kunne hekse, og hun kunde også påtage sig Skikkelse af en Hare. Alle gamle Kj ællinger, der var Hekse, red til Bloksbjærg St. Hans Nat på et Kosteskaft for at holde Helligaften hos gamle Erik. For at sikre sig for dem, når de rider forbi, tændtes der Bål på...
De havde Tro om Thomas Jennet, at han kunde hegse. Den Gang han kjøbte Kristen Andersens Sted i Knivsborg til sin Søn, og de skulde have det skrevet og have Kræn Andersens Aftægt bestemt, var han jo med, men så bandt han Munden af Kræsten, så han kunde ikke sige, hvor meget han vilde have. For Resten var den gamle Kræn Andersen meget overtroisk, og han...
Hans Hjulmand har oplevet følgende: I et af Karlekamrene i Jørgen Mortensens Gård var noget Spøgeri. Han var den Gang konfirmeret og tjente i den Gård som Dreng. Mads Thorsen var Karl der, og Drengen lå ved ham om Natten. Nu var Mads slem til at gå i By om Aftenen, og så en Aften kom han hjem, og da var det helt lyst i Kammeret, og der var endda ingen...
A tjente for Kusk ved Præsten i Holme, og Folk sagde, at der forhen havde gået en hel Del Spøgeri og Skidteri og sådan noget i Præstegården, men a mærkede aldrig til noget uden én Gang, a havde været ude at kjøre med Præsten og kom sildig hjem om Aftenen. Da a havde fået spændt fra og været ude at skyde Vognen ind, mødte a en hvid Skikkelse i Stalddøren,...
Jens Gammelgård havde et Hus her, der først var bygget til hans Stifsøn. Det var en bitte, værkbrødt én, og han var Urmager og sad dor i Huset og ernærede sig ved Professionen. Det Hus var bygget over nogle gamle Mergelgrave, og så var det indrettet til tre Familier, men Urmageren boede i den østre Ende. I det Hus var der altid Spøgeri. Det kom altid op...
J. A. Hansen var en Gang Gjæst hos Baron Zytphen Adeler på Adelersborg. Som de sad og spiste om Aftenen, kom der en Vogn kjørende ind i Gården og holdt for Døren, og de hørte Piskesmæld. Alle fløj til Vinduerne, men der var intet. Så fortalte Baronen ham, at på et bestemt Værelse kunde han ikke holde Lyset tændt ved Klokken tolv om Natten, der kom nogle...
Der boede en Mand på Trudsholm, der hed Marsvin, han havde været i Frankrig og var der bleven slået til Ridder. Efter hans Tid siges der at have været Gjengangeri på Gården, og de har hørt Jagthundene komme slæbende med Lænkerne om Halsen hen ad Flisegangen ovenpå i anden Etage. Der sagdes så galt, at Koch, mens han var der, tændte Lys i sit Soveværelse...
