Jørgen Nielsen på Helnæs druknede på Is. Da han så skulde begraves, og Folkene var komne, og de havde spist Frokost, skulde de jo op og synge over Liget. Da knækkede alle fire Lys, som var tændt over Liget, og der havde nær gået Ild i Ligtøjet. Rasmus Bo har fortalt det, han så det selv. Niels Hansen, Rørmosegård. Helnæs S., Båg H.
I Kappelhaveskovcn, der lå mellem Dallund og Vester-Lunde, kom der en Kone og satte sig stadig på de Folk, som færdedes der forbi ved Nattetid, og kom hun op på dem, så kunde de ikke slippe hende, hun hængte godt ved og var så tung at bære. Hun kaldtes Kappelhaves-Konen og har redet mange Mennesker. Hun kom altid til dem lige ved Skoven, og jeg var svært...
Der er en Herregård imellem Roskilde og Kjøge, der hedder Stenkelstrup. Den Gang havde vi en Pige, som var bleven syg og skulde ud på Landet. Så fik hun Plads der, og hun fortalte, at på den Gård var et Værelse, hvor der aldrig kunde være tændt Lys, og ingen vilde ligge i det. Så snart de kom til Døren med Lyset, gik det ud. Ingen vidste, hvordan det...
De har fortalt, at de to sidste Beboere derude på Misthusum var en Arbejdsmand og hans Kone. De boede til Leje, og Manden var Varemand. Men han turde ikke være der for Spøgeri, og derfor gik han herop til Skjærbæk om Aftenen og lå her om Natten, men Konen var ene der ude, for hun var ikke angst. Der kom en hvid Kvindeskikkelse spaserende ind gjennem...
Da den sorte Død rasede på Als, blev der kun sparet to Mennesker. Den ene, som var en Karl, hørte hjemme i Lysabild, og den anden, der var en Pige, var helt omme i Nørre Herred. Han gav sig nu til om Dagen at ringe med Kirkeklokken, og om Natten hængte han en tændt Lygte op i en høj Abild. Pigen vandrede så længe omkring, indtil hun hørte Ringningen og...
Der var en gammel én i Brande, de kaldte Kræn Kragesig, han var skindød i tre Dage. Så en Aften, da Konen kommer ind i Kjokkenet efter at have været ude at malke da stod han for Skorstenen i hans hvide Dragt og tændte hans Pibe. Så sagde han, hun skulde ikke blive ræd for ham, for han havde ikke været rigtig død, men om tre År så skulde han dø...
Jeg havde en Plejesøn, der opholdt sig i Kjøbenhavn, men havde ikke Arbejde. Sådan gik han i tre Måneder uden at tjene noget, og i tre Dage fik han intet at spise og fik ikke andet i sig end Vand fra Springvandet. Omsider besluttede han sig til at gå ind i Frelsens Hær og bede om Mad. Lige før han gjorde det, viste han sig for mig her hjemme. Det var om...
Vi boede i Brabrand, og så var min Fader en Gang taget hen til Mørke og skulde gå hjem om Aftenen. Det var jo en lang Tur. Da han kom igjennem en lille Skov ikke langt fra Hjemmet, så' han der en meget stor sort Hund komme sig i Møde. Den havde et meget bredt hvidt Halsbånd om, deri var anbragt en lille Lygte med Lys i. Han kom forbi den, og da han så'...
Omtrent i Året 1899 holdtes der i Frederiksværk en Afskedsfest for Kammersanger Lembcke. Omkring et Bord sad et Selskab, og over Bordet hængte en Lysekrone med 8 Stearinlys. Pludselig sluktes det Lys, der sad overfor Lembcke. Selskabet blev lidt underlig derved, da der ikke var nogen Forklaring dertil. Lyset tændtes igjen, og Selskabet tænkte nu ikke...
En Mand i Davding havde en Søn, som var svagelig. En Aften han var ude at kjøre, hørte alle Karlene, at han kom kj ørende ind i Gården og hen for Døren og sagde: »Prrrl« De tændte Lygten og gik ud, men der var intet. Da de atter var komne ind, hørte de nogen stå oppe i Storstuen og klippe, og de kunde høre, hvordan Sagsen blev lagt på Bordet. Senere kom...
En Karl og en Pige kom til hinanden i Skoven, og de bliver ens om at følges til næste By. Da de kom midt ind i Skoven, kom det ham for, han skulde skabes om, og så flyer han hende Kjæppen, han gik med, og siger: Hun skulde banke det i den, så længe der var Stumper af den, hvis der kom noget efter hende. Så gik han, og da kom der en Ulv og rev hendes...
På Bjørnkjær havde de fanget en Havfrue, og hun blev sat i et Kar ude i Kjøkkenet. En Dag blev Kokkepigen uklar med hende der ude og slog en Spand Vand på hende, men så greb Havfruen en tændt Brand og slog efter hende. Den stak Ild på Borgen, og så brændte den. Erik Lund, Halling.
Dværgene i Gilleshøj vilde have deres Datter gift med Sønnen i Pollerhøj. En Mand her fra Byen havde ondt i hans Tænd og gik ude på Marken. Da kom der en hel Brudeskare forbi ham, den rejste fra den ene Høj til den anden. De ligger begge i nogen Afstand fra hinanden her nordøst for Byen. Brudeskaren sagde til ham, at hvis han ikke vilde snakke om den...
da.etk.DSnr_01_0_00231
Vor nabos fader, Lavst Guuderup, havde en rædsom tandpine. Han vidste ikke, hvordan han skulde være til, fandt et lille stykke reb og besluttede sig til at gå ud i skoven for at hænge sig. Tilfældigvis fandt han et lille ben der inde og gav sig til at stikke ved hans tænd med det ben. Da gik pinen over lige med ét, og han har aldrig haft ondt i tænderne...
Fra nyet tændes og til fuldmåne vokser sygdommen til, fra fuldmåne og til nyet tændes igjen, tager sygen af. Item: Udi skifte, som når enten nyet tændes, eller næen begynder, skal man ikke bruge nogen lægedom.
I Lomborg ved Sønderkjælder boede i et hus en gammel heks, som havde gjort akkord med Fanden om, hvor længe huu skulde leve. Der var mauge hekse i Lomborg på den tid, hun sagde selv, at hun var den fjortende. Da hun var ret gammel og sengeliggende, blev hun henliciteret, og da tog miu fasters mand hende. Han boede i æ Stor eller æ Fælle, som det også...
Søren Doktor i Bret var klog. Han kom så tit ind til smedens i Hornsyld og vilde have hans pibe tændt; for han kunde ikke lide at få en glød i piben, hvorimod smeden jo stak et glød søm til. Gav nogen ham en glød, så stod han og rystede og rystede for at få den af igjen. Der i smedieu stod han så gjærne og fortalte om, at han havde været der og der...
Maren Blak i Vole havde Cyprianus. Der var ild i byen tre gange efter hinanden, men den gård, hun boede i, brændte ikke, mens bygningerne ved alle tre sider af den brændte. Under den ene ildebrand var der ild i den flere gange, men folkene slukte den med lagener. Hun gik ud i porten og sagde til en dreng, der var født op der og stod og græd over det: »Du...
I Tvedc boede en gangen smed, som en aften sad ogdrak sig fuld. En mand, som var til stede ved samme gilde som smeden, gik bag efter ham, da han ravede ud, og han så da, at han faldt ved et dige, men der kom noget sort noget, som skod sig ind under ham og bar af sted med ham. Men den, som så på det, gik da en anden vej bon til smedens hus, og der stod...
Den gamle præst i Bedding, Rosendal, der var der før Broch, havde gået i den sorte skole. Han kunde derfor vise igjen. Men da han var den sidste, der kom ud af skolen, skulde han høre den Slemme til. Så gjorde han den akkord med ham for at blive fri, at han aldrig måtte stå op og trække i sine klæder, uden der var lys på bordet. Han kom ude fra alheden...
