Gilleshøj var på Præstegårdsmarken østen for Præstegården, men nu er den sløjfet ud. Pollerhøjen er nord for. Så kom der en Bryllupsskare her igjennem Byen, og da den kom, stod der en Mand udenfor hans Gård og græd og klagede sig så ynkelig. Så spørger de ham om, hvad han klagede sig for. Ja, han havde så ondt i hans Tænd. Så siger Dværgen: »A gifter min...
Nu er der to gårde i Stolum, men før var der kun én gård. Ingen kunde være om gatten i den samme gård, alle folk flyt derfra om aftenen. En tog sig for at være der, og han tændte tre lys. Så kom gjenfærdet. Han bad ham at vige. Nej, han vilde ikke vige for ham. Så pegte han på lysene; de var sat, det ene for Gud fader, det andet for Guds søn, og det...
Jørgen Skytte på Gl.-Vrå red en aften fra kirken til osten for Graverhøjene, og da kom der en mand på siden af ham, som red på en hovedløs hest. Jørgen hug ild til at tænde sin pibe ved, og derpå rakte han fyrtønden hen til sin følgesvend, da han mente, at han måske også vilde have sin pibe tændt, men ligesom han rakte hånden ud, var følgesvenden...
En mand og en kone i Brørup gik hjem en aften. Da så de hele deres hus oplyst. Men der havde dog ikke været tændt lys af hornene i noget af værelserne. Så døde der kort efter et af bornene, og ved begravelsesgildet var mand og kone fulgt med nogle på vej, og da de gik hjem ad, så huset akkurat lige sådan ud som den aften. P. Klemmensen, Hoven hojskole.
En mand der havde et føløg, lagde mærke til, at maren red hende. Han fik da det råd af en klog mand, at han skulde tage en spand vand og slå på øget, når det skete næste gang, og derpå hurtig tænde lygte. Det gjorde han også, og da stod der et splitternøgent karlmenneske for ham, der bad om at få klæder, hvad han også fik, og derpå takkede for frelse, ti...
Over Uulhyw i Rakkeby på Mors har der fordum brændt lys, men endnu brænder ét over Wågnbjeerg syd for Arup i Ty. Den første høj vilde to ukonfirmerede børn en gang grave ud, men da stod der pludselig en mand ved deres side og sagde, da børnene ikke vilde eller turde tale: cKa a ett i Uulhyw blyww, så ska a ind i Wågnbjærre flyww, å ingen ska mæ dæærfrå...
En nat, da barnet lå i vuggen, horte manden, der var noget og puslede i stuen, og han sad op og vilde gå ud i skorstenen og tænde lys, men han kunde ikke komme længere end til stuedøren, forend det slukkedes. Man mærkede da snart, at drengen var en bytting, og han kunde tit gå op på den høj, hvor bjærgfolkene boede, og sidde der og snakke om mange...
Ved Ubberup ligger en banke, som kaldes Banen, hvorfra der tit kom småfolk til den gård, der ligger tæt ved, og lånte mel og gryn, men de gav det alle tider tilbage. Når de kom i kvælden, sagde de: "Aften!* og når de gik, sagde de: "Nat!" Talte man om at tænde lys, skyndte de sig at komme bort. r. L. Grundtvig.
Smeden i Attcrup, Bendiks Hybschmann, og så Niels Sønniksen fra Allerup, de var en dag i Honning med hverandre. Lav de skulde hjem om aftenen, så skulde de forbi Fiskholm kro. Niels Bæk hed kromanden, og de vilde nu derind, men han var i seng, og så bankede de ham op. De stod så og snakkede sammen om, at når ban nu kom i den bare skjorte og lukkede op...
To bønder fra Vendsyssel var til kjøbsted, og den ene kjørte for den anden. Da de kom hjem om aftenen, var det meget mørkt, og da Per kjører ind i sin gård, kommer han for nær til kjelden, så da han springer af vognen, springer han lige ned i den. Hvor blev du af, Per? siger Jens. A sidder nede i kjelden. Vjl du da ikke op? Jo, tu det vil a jo...
Niels Pedersen fik hans gård flyt ud. men den gamle gård blev imidlertid forelobig stående. En sundag vilde hans broder til kirke, og så gik han ind i den gamle gård og vilde tænde hans pibe. Der kom ild op. og gården brændte. Folk fortalte rigtig nok, at da han kom op ovenfor Stenhule ved Randbøl, da vendte han sig om for at se, om det havde taget fat....
En præst i Hvirring holdt så meget af at røge tobak, og han anbefalede det stærkt til sine konfirmanter. Når de skulde ind i kirken til overhøring, gav han hver af drengene en pibe, og den røgte de så af hver tag. Når han fik ny konfirmanter, gav han dem altid det spørgsmål: Kan du smøge! Så var der en dreng, der skammede sig ved at sige ja, og han...
Mens jeg gik på Snedsted seminarium, gik jeg en søndag til kirke og fulgtes med konen der, hvor jeg var i logi. Så bliver der bedt for en syg i kirken, og det var en gammel kjælling, der boede ved siden af og hed Maren Render. Vi fulgtes ad hjem igjen, og konen talte lidt om den syge. Da vi kommer hjem, går vi ind i stuen til hende. Der sidder hun og er...
Da sildefiskeriet var i sin fulde flor, var Gjølboerne et velhavende folk. og man fortæller, at det da ikke var så sjældent, at en rig Gjølbo tændte sin pibe ved en femdalerseddel. Men da fjorden brød gjennem ved Agger, var deres rigdom forbi. I de senere år har velstanden dog hævet sig igjen. Nik. Christensen.
Når Klim snapsting holdtes, kom felberederen om løverdagen og leverede skind, dernæst rejste han op til Hannæs og tog imod skind, kom så igjen om tirsdagen og tog imod skind fra den egn. Han var fra Nibe. Træhandlerne var fra Vendsyssel. De kom med vognrader, hjulborhjul o. s. v. Markedsgjæsterne dandsede og svirede og ødslede deres penge op. Á så en...
Når nytårsnyet tændtes, drog man alle som én ud i marken og sang: YValkommen, nykung, wælkommen, måne, i Halland och Skåne, med korn och med kårne, med sol och med wærme, med flask och med bøste, med godt øl om høste(n), fød ko, ko i bås, ge' hafre åt gås, galtarne i skogen, træskarna på logen, fiskarna i floden, fød ko, ko i bås! Legeved og Fjelkinge....
Hver St.-Hans alten må der tændes vågeild, og det er et smukt syn at se disse vageilde strække sig så langt, som øjet når. Mænd. kvinder og bom lejrer sig om ilden, sorte skikkelser rager i den med lange rafter, så den gnistrer til alle sider, maleriske grupper danner sig, og man fortæller hinanden æmter og spøgelsehistorier, til ilden slukkes. Nik....
Manden i Kjællinghøl var en gang taget til Randers og opdagede forst, da han var kommen til byen, at han havde glemt at få sit halsklæde om. På gaden kommer han til en mand fra Hjorthede, der havde en sort hose på det ene ben og en hvid på det andet. "Hvad, hvordan er det, du går?" siger Kjællinghøl-inanden, "du har jo umage hoser." "Tu det har a også,...
Man bruger, når man har slagtet får, at brase det ferske fårekjød: gnide det ind med salt og så tænde under det med små lyng, til saltet bliver brunt. Når det sådan er brunset, hænges det op, mens der røges under det med rigtig døv ild af hedetorv. Så beholder kjodet sin sødhed. Fredbjærg.
En Mand i Abildlorpe, der hed Kristen Jul, han skulde en Dag ud og vande Køerne i Gadekjæret på den modsatte Side af Vejen, der gik forbi Gården. Men så fik han Datteren til det, der hed Trine. Da faldt hun, lige idet hun gik over Vejen efter dem, og de måtte bære hende ind, for hun kunde ikke gå. Så måtte de have Bud efter den kloge Kone i Hunseby, og...
