Der var en spektakel i en gård i Bramdrup. Så snart der var lys tændt, var der intet i vejen, og derfor lod de lyset brænde hele natten. Det var, ligesom tærskemaskinen gik, eller som en spand vand eller en pispotte blev smidt hen ad gulvet. Men når de kom op, var der intet at se. Så flyttede de yderdøren, og da hørte spektaklet op. jeppe jensen, bramdrup.
Kræn Tofte i He bavde svovlstikker, som ban tændte på væggen, når ban stjal, og så troede folk, det var tyvefingre, han havde. Han var i slaveriet i 22 år for hans tyverier. Han sagde selv : »Havde a ikke haft det skjæve hoved, så havde a reddet mig.« Det var vist 1832 eller 33. Hans Fromborg, Rojen.
En gammel faster, a havde, og hendes mand i Sobfj i Kind, de havde en grov stor hede, og der oppe på den hede brændte al tid et lys. Så snart solen var nede, var også lyset tændt. Det gik i årevis, men så kom de da i tanker om en dag, han skulde op og se til det lys. Hun vilde, han skulde tage en hest og ride på derop, for det var jo så langt. Da han nu...
En kone gik til fropræken. Så hørte hun, de sang i kirken, og der var lys tændt. Da hun kom ind, gik lyset ud igjen, og da var hendes kåbe reven, men hun vidste ikke, hvem der havde gjort det. De hørte også, de smækkede lågerne og stolene i for dem om natten. Kr. Ebbesen, Egtved.
Der var en kone her vester på, hun var med hendes mand nede i engen .... Hun fik værge sig, det bedste hun kunde .... tage fork med sig. Næste morgen .... trævler af hendes skjort imellem hans tænd. Anders Udsen.
Den gamle Kræn Graversen i SlMldborg, Tise, fortalte, at når han kom hjem om aftenen, så han nogle små drenge, der sad på sengesiden og tændte deres piber og røgte af. De spøgede også på en høj, der var vesten 114 Bjærgfolk i til byen. Når han kom vester fra, så han dem med deres røde luer på. Jebjærg.
Et par gamle folk, der boede i Gammel-Herning by, kom om til vores hver aften med deres hose. Den gang a blev født, blev de lidt forstyrret i deres bygang, men de kunde dog ikke bie længere end til aftenen efter. Så sad dc og brandte (brandede) lyset ud, og min fader skyndte sig da hen til vuggen og lagde hånden på mig, for at a ikke skulde blive forbyt....
Tjenestedrengen sidder og spiser i mørke. Så siger han: Nå, no fæk a hæjsen smør nåk, no goer ed imod i nejes. Det hjalp, så fik de tændt lys. Han måtte jo ikke få så meget af smørret. Lærer Kr. Kjeldsen, Brahetrolleborg.
Jule- og nyårsaften må man ikke tage lyset af bordet, efter at det er tændt. Kommer man uforvarende til at slukke det, da døer man, inden året er omme. Arild, S.-Jylland. M. Lauritsen, Des moines.
Der var en pige, som havde to bejlere. Den ene hed Svend, og ham kunde pigens fader bedst lide. Når han kom ind til dem i mørkningen, før de havde tændt lys, sagde manden til sin kone: "Ann! tænd lysesnuppen!" Men når den anden kom, sagde han: "Ann! tænd tranlampen!" Men pigen tænkte ikke som faderen, for hun holdt mest af Søren, og ham fik hun da også...
Der kommer et andet Lys fra en af de vestre Gårde her i Byen og går ned forbi Skolens Have, hvor det så standser en Snes Alen fra Lysthuset. Der står det stille ved en Overkjørsel, og derefter går det hen til gamle Sines Have. Da er det, som man ser ind i en gloende Ovnsmunde, og så går det ud. Gamle Sine sad til Leje, og en Gang var hendes Søster i...
Gjettrupperne var her nede på Gaden en Voldborg Aften, og så vilde de Tørslevere følge dem på Vej hjem ad, men da de kom til Sulebjærg øst for Gjettrup, kom de i Møde med en Ligskare. Lavst Hyldtoft og en anden Dreng gik just midt hen ad Vejen, de var Drenge på en 11, 12 År, og så faldt de, og Vognene kjørte hen over dem. De rejste dem op igjen og faldt...
En Aften Fru Tychsen i Fredericia havde tændt Lampen og vilde rulle Gardinet ned, så hun en gammel Kone stå udenfor og læne sig op ad Vinduet med Ansigtet ind imod Ruden. Hun bliver bange og kalder på sin Mand, men da han kommer, er der ingen Ting. Et Par Dage efter døde den gamle Kones Datter. Marie Schmidt, Fredericia.
Gilleshøj var på Præstegårdsmarken østen for Præstegården, men nu er den sløjfet ud. Pollerhøjen er nord for. Så kom der en Bryllupsskare her igjennem Byen, og da den kom, stod der en Mand udenfor hans Gård og græd og klagede sig så ynkelig. Så spørger de ham om, hvad han klagede sig for. Ja, han havde så ondt i hans Tænd. Så siger Dværgen: »A gifter min...
Nu er der to gårde i Stolum, men før var der kun én gård. Ingen kunde være om gatten i den samme gård, alle folk flyt derfra om aftenen. En tog sig for at være der, og han tændte tre lys. Så kom gjenfærdet. Han bad ham at vige. Nej, han vilde ikke vige for ham. Så pegte han på lysene; de var sat, det ene for Gud fader, det andet for Guds søn, og det...
Jørgen Skytte på Gl.-Vrå red en aften fra kirken til osten for Graverhøjene, og da kom der en mand på siden af ham, som red på en hovedløs hest. Jørgen hug ild til at tænde sin pibe ved, og derpå rakte han fyrtønden hen til sin følgesvend, da han mente, at han måske også vilde have sin pibe tændt, men ligesom han rakte hånden ud, var følgesvenden...
En mand og en kone i Brørup gik hjem en aften. Da så de hele deres hus oplyst. Men der havde dog ikke været tændt lys af hornene i noget af værelserne. Så døde der kort efter et af bornene, og ved begravelsesgildet var mand og kone fulgt med nogle på vej, og da de gik hjem ad, så huset akkurat lige sådan ud som den aften. P. Klemmensen, Hoven hojskole.
En mand der havde et føløg, lagde mærke til, at maren red hende. Han fik da det råd af en klog mand, at han skulde tage en spand vand og slå på øget, når det skete næste gang, og derpå hurtig tænde lygte. Det gjorde han også, og da stod der et splitternøgent karlmenneske for ham, der bad om at få klæder, hvad han også fik, og derpå takkede for frelse, ti...
Over Uulhyw i Rakkeby på Mors har der fordum brændt lys, men endnu brænder ét over Wågnbjeerg syd for Arup i Ty. Den første høj vilde to ukonfirmerede børn en gang grave ud, men da stod der pludselig en mand ved deres side og sagde, da børnene ikke vilde eller turde tale: cKa a ett i Uulhyw blyww, så ska a ind i Wågnbjærre flyww, å ingen ska mæ dæærfrå...
En nat, da barnet lå i vuggen, horte manden, der var noget og puslede i stuen, og han sad op og vilde gå ud i skorstenen og tænde lys, men han kunde ikke komme længere end til stuedøren, forend det slukkedes. Man mærkede da snart, at drengen var en bytting, og han kunde tit gå op på den høj, hvor bjærgfolkene boede, og sidde der og snakke om mange...
