Hver st. Hans aften må der tændes vågild, og de er et smukt syn at se disse vågild, så langt øjet nåer. Man fortæller hinanden emter og spøgelsehistorier, til ilden slukkes. Nik. Chr.
Min bedstefader i Hjallerup havde nogle penge liggende, og de blev stjålne fra ham om natten. Så gik han hen til en mand i Hellevad, der skulde vise dem igjen. Han sagde, at det kunde han ikke, men han kunde slå tyvens øje ud. »Nej«, siger min fader, »det vil a ikke have gjort, a vil ikke have det lys slukket, Vorherre har tændt.« Han vidste for resten...
En mand i Lindelse sad en aften i et piletræ ved landevejen og tog sig nogle kosteris. Da kom der en stor kulsort mand og gik forbi. Han så ham, længe før han kom derhen. Den sorte havde i munden et lys, som var tændt i begge ender. c. M. L.
På Klæski høj, som er det højeste punkt på 0, har der været tændt lys om natten, for at de søfarende kunde have at sejle efter. Det er lige sønden for Lavst Bajs hus. ane marie krirtensdatter, ørum.
Der var en skifting ved degnens i Lovns. Degnens datter var moder til den. Den stod og seglede og viste sådan lange tænd. Det var en dreng, og han blev en tredive år. Ullits.
Er det vinter, og nyet bliver tændt om løverdagen, skal det nok blive sne, men om sommeren regnvejr. Uglbølle.
Aske-onsdag vil en del hverken vende (tænde?) eller brænde lys, ti de siger, at hvo den dag eller aften brænder lys, skal det år imod sin vilje ofte tænde og brænde lys. J. Bircherod.
Der boede en Gang en Mand på Frisenvold, der kaldtes Henrik Sæjj. Han gik igjen og blev manet af en Præst. Der blev tændt syv Lys der inde og sat et Lys over Døren. Præsten lod ham høre, at når det så ham, før han så det, så kunde han ikke stå imod længere. Han blev manet ned ude i Skoven, og en Pæl blev dreven ned gjennem ham. S. L. Høeg, Voidum. Ørum...
St. Hans dag tændes blus på højene, for at heksene skal se at ride til Bloksbjærg. Andre siger, at det er, fordi de skal blive hjemme, da de ikke kan tåle at se det stærke lys. Atter andre siger, at de rider lige gjennem flammerne og brænder kosteskaftet op deri. A. E. Jakobsen.
Der var en spektakel i en gård i Bramdrup. Så snart der var lys tændt, var der intet i vejen, og derfor lod de lyset brænde hele natten. Det var, ligesom tærskemaskinen gik, eller som en spand vand eller en pispotte blev smidt hen ad gulvet. Men når de kom op, var der intet at se. Så flyttede de yderdøren, og da hørte spektaklet op. jeppe jensen, bramdrup.
Kræn Tofte i He bavde svovlstikker, som ban tændte på væggen, når ban stjal, og så troede folk, det var tyvefingre, han havde. Han var i slaveriet i 22 år for hans tyverier. Han sagde selv : »Havde a ikke haft det skjæve hoved, så havde a reddet mig.« Det var vist 1832 eller 33. Hans Fromborg, Rojen.
En gammel faster, a havde, og hendes mand i Sobfj i Kind, de havde en grov stor hede, og der oppe på den hede brændte al tid et lys. Så snart solen var nede, var også lyset tændt. Det gik i årevis, men så kom de da i tanker om en dag, han skulde op og se til det lys. Hun vilde, han skulde tage en hest og ride på derop, for det var jo så langt. Da han nu...
En kone gik til fropræken. Så hørte hun, de sang i kirken, og der var lys tændt. Da hun kom ind, gik lyset ud igjen, og da var hendes kåbe reven, men hun vidste ikke, hvem der havde gjort det. De hørte også, de smækkede lågerne og stolene i for dem om natten. Kr. Ebbesen, Egtved.
Der var en kone her vester på, hun var med hendes mand nede i engen .... Hun fik værge sig, det bedste hun kunde .... tage fork med sig. Næste morgen .... trævler af hendes skjort imellem hans tænd. Anders Udsen.
Den gamle Kræn Graversen i SlMldborg, Tise, fortalte, at når han kom hjem om aftenen, så han nogle små drenge, der sad på sengesiden og tændte deres piber og røgte af. De spøgede også på en høj, der var vesten 114 Bjærgfolk i til byen. Når han kom vester fra, så han dem med deres røde luer på. Jebjærg.
Et par gamle folk, der boede i Gammel-Herning by, kom om til vores hver aften med deres hose. Den gang a blev født, blev de lidt forstyrret i deres bygang, men de kunde dog ikke bie længere end til aftenen efter. Så sad dc og brandte (brandede) lyset ud, og min fader skyndte sig da hen til vuggen og lagde hånden på mig, for at a ikke skulde blive forbyt....
Tjenestedrengen sidder og spiser i mørke. Så siger han: Nå, no fæk a hæjsen smør nåk, no goer ed imod i nejes. Det hjalp, så fik de tændt lys. Han måtte jo ikke få så meget af smørret. Lærer Kr. Kjeldsen, Brahetrolleborg.
Jule- og nyårsaften må man ikke tage lyset af bordet, efter at det er tændt. Kommer man uforvarende til at slukke det, da døer man, inden året er omme. Arild, S.-Jylland. M. Lauritsen, Des moines.
Der var en pige, som havde to bejlere. Den ene hed Svend, og ham kunde pigens fader bedst lide. Når han kom ind til dem i mørkningen, før de havde tændt lys, sagde manden til sin kone: "Ann! tænd lysesnuppen!" Men når den anden kom, sagde han: "Ann! tænd tranlampen!" Men pigen tænkte ikke som faderen, for hun holdt mest af Søren, og ham fik hun da også...
Der kommer et andet Lys fra en af de vestre Gårde her i Byen og går ned forbi Skolens Have, hvor det så standser en Snes Alen fra Lysthuset. Der står det stille ved en Overkjørsel, og derefter går det hen til gamle Sines Have. Da er det, som man ser ind i en gloende Ovnsmunde, og så går det ud. Gamle Sine sad til Leje, og en Gang var hendes Søster i...
