På Kristen Fynbos eng i Asta/ har fordum stået en borg, og der er endnu spor af dens volde og grave. Den gård blev en gang belejret, og folkene vilde ikke overgive sig. Det ene stykke kvæg blev slagtet og fortæret efter det andet, men alle huderne blev gjemt. Til sidst havde de kun én ko, men den trak de så ud og ind og lagde hver gang en ny hud over den...
Der er en sø oppe i Lemp, hvor der var en gård, og på den skal have boet en, som hed Terkild Lerup, han havde mark, som søen nu er. Han drak og tumlede og havde så mange svirebrødrc alle stedens. En gang sagde de til ham: "Du er også en ugudelig krop, der sådan bander og turer." Ja, da skulde han vise dem, at præsten nægtede ham ikke at gå til alters. De...
Madum sø ligger helt smukt, med det ene hjørne omgiven af skov og den øvrige del af mark og hede. Den ligger lidt sydvest for Helium i Torup sogn. Om en tunge, der skyder sig ud fra søens nordlige side fortælles, at den skal have dannet en forbindelse mellem landjorden og en ø, som lå midt ude i søen. På denne ø lå en smuk herregård, hvor der blandt...
I Bavsø har stået en gård, og der boede en mand, som loserede fremmede. Endelig fik den Onde så meget magt over ham, at han en gang slog en rig kræmmer ihjel, som loserede hos ham om natten, for at han kunde bemægtige sig dennes penge. Morgenen efter gik manden op på bakkerne norden for søen, råbte tre gange og sagde: "Skal dette mord åbenbares? Og når...
Om herregården Bidstrup er der spået, at den skal synke en juleaften. Det der værende herskab rejste derfor fordum bort til den tid. Ligeledes fortælles der om en herremand, som boede der på gården, at han havde en gang under jorden fra haven i nord under engen og åen, der endte i Lavrbjærg krat. Det hændte sig en gang, at han blev søgt af sine fjender....
Det blev til sidst troldpakket alt for utåleligt på det jyske fastland, og de besluttede da at udvandre alle sammen og bosætte sig på øen Fur nord for Salling, hvor de mente, de kunde være i sikkerhed. De strømmede alle til Sallingsund, men her måtte de standse, ti over vandet kunde de ikke komme uden færge. Til den ende fik de da en færgemand til at...
En højs udgravning skal ske fra sydost, hvis det skal lykkes. To karle fra Kastoft var en gang i færd med at udgrave en kjæmpehøj, og da de havde omkastet en del muld, stødte spaden mod en stor sten, og hvor de end prak, fornam de denne. Herover udtalte de deres forundring til hinanden, mens de lod arbejdet hvile, og gottede sig ved håbet om en fangst,...
Allerede tidligere havde adskillige set lys brænde ved Kalægums høje, og sidst havde en mand i afvigte vinter set det, men da han straks sagde det til de omstående, gik og lyset øjeblikkelig ud. Nu hændte det sig en aften sildig ved sengetid, at en kat var kommen ind i stuen, og da manden tillige med sin pige var i færd med at jage samme ud, så han hen...
Om Højslev kirke fortælles der, at da man vilde bygge den, havde man dertil valgt et sted, hvor bjærgmanden havde sin bolig. Han fortornedes over, at man således forstyrrede hans fred, og rev derfor det ned om natten, som man havde opført om dagen. Man indlod sig i underhandling med bjærgmanden, og han lovede ej alene at lade arbejderne være uforstyrret,...
På skjellet mellem Dalum sogn og Stenløse findes nogle temmelig høje bakker, hvor der boer trolde. En aften kom en rytter der forbi. Han så da bakkerne hæve sig op på tre flammende piller, og rundt om højen var der sat utallige flammer og blus, gule og blå. I selve højen dandsede troldfolket. Rytteren greb i forbifarten et temmelig stort blus og skyndte...
Når skaderne skræpper (skrægger), så kommer der fremmede. Ant. N., II. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01184
Knappenool å knyww ska kjærlihie fædryww, gafler å skier dænd atter ska fåraier. Ingeborg Christiansen. Sidste halvdel af verset har Hans Andersen, Sinding, og Ida Falbe Hansen sådan: men so/nool å skejer ska kjærlighied fåmejer. A. Bindesbøl har: guldringe og sølvskeer skal kj . . . .
da.etk.JAT_03_0_00549
En mand fortalte mig en dag følgende: Da der var skabt alle slags folk, manglede Svenskerne. Men så en dag blev Moses så vred og slog med sin stav så hårdt på en kokase, at der sprang en skikkelse som et menneske op der af, og det blev til en Svensker. Han og hans afkom var al tid i vejen for andre mennesker. Derfor er Svenskerne så ilde lidt, hvor de...
Pintseloverdag var karlene i Lundlæk ude at tage birkelov, og pigerne var med at plukke blomster: kabudskablinger, tjærestikker, noglebånd (vilde primulaer) og andre forårsblomster. Når de så kom hjem, rejste de træet, et forfærdelig stort træ forneden, men det var jo skarret, så der foroven var en spire, og det hele var vel en tredive alen. Vi børn gik...
Maden blev inddæmmet 1785 eller 86. Så længe herskabet benyttede den, kunde bonderne ikke få dæmningen opført, den vilde synke. Havet brod igjennem o. s. v. Men da herskabet overlod maen til mændene, så gik det som en røg. Herremandens pisk kunde ikke udrette al ting, men det kunde egennytten. Husmændene hk ingen part i maen, for gårdmændene narrede dem...
Der var en gal præst i Røgind en gang, de kaldte ham den gale Jessen. Han havde kun én vest, og den gik han kun i, når han var til bryllup. Når ban havde konfirmanter, gik han med bugseselerne oven over alt tojet. Han havde fæstet sig en karl på det vilkår, at han skulde gjøre alt, hvad han bad ham. En dag i host siger præsten, at han skulde gå ud og se,...
Nordvest for Hjørring lå for et hundrede År siden en Herregård, der kaldtes Vellingshøj, og der tjente en Karl, som var ualmindelig kjon, men man skal ikke skue Hunden på Hårene, for han var falsk. Han gjorde sig nu gode Venner med Herremandens Datter og overtalte hende til at stjæle en Posefuld af hendes Faders Penge, og så skulde de flygte sammen. Det...
Tule Vognsen boede nede ved Åbøl på et Slot, som er sunket. Det er et lille Stykke sønden for Skolen og lige østen for Vejen ad Toftlund. I Nærheden var forhen 2, 3 Høje, men de er nu sløjfede. Hvor Slottet er sunket, er en Plet Mose lige inde i de hårde Agre, og når de graver ned der, finder de endnu Stenbrokker og store Stykker Træ, Mosen hæver sig...
Det var en Godsejer Schrøder, der ejede Kokkedal. Men det kneb svært for ham med Penge. Så kom han i Tanker om at slå sig sammen med en Pjaltkræmmer, der gik omkring og handlede, de kaldte ham Søren Franskmand, og de besluttede så ved Nattetid at gå op i Torslev Kirke og ned i Begravelsen, hvor der stod mange Ligkister med Ligene af de gamle Ejere af...
I det 16de Århundrede var der på min Fædrenegård i Sommersted en Mand af min Slægt, som hed Jens Nielsen. Da Landet så blev oversvømmet af Wallensteins Tropper, fik den Øverstkommanderende sit Hovedkvarter på Revsø. Jens Nielsen var en formuende Mand og holdt 12 store Køer det havde nemlig meget at sige i den Tid, at de var store. Nu kom der Ordre fra...
