En Riddersmand, Hr. Brahe på Brahesborg ved Fredensborg, hvor Navne som Brahes Mose og Brahes Eng endnu minder om Borgen, var indtaget i en skjøn Jomfru, der aldeles ikke vilde indlade sig med ham og blive Frue på Brahesborg. Da hun for at undgå hans Efterstræbelser vilde gå i Kloster og netop lå foran Alteret i Tikjøb Kirke for at indvies til Nonne,...
I Byen Skjellet, vestlig i Mov Sogn, ligger en Gård ved Fjorden, hvortil der en Aften kom en fremmed og bad Manden sætte sig over. Dertil var han villig, skjøndt det var sent, og roede ham over. De var kun to Mand i Båden, men den sank alligevel dybt i Vandet. Da de var komne over, og den fremmede var gået i Land, sagde han: »Jeg har glemt noget på den...
På Hjallese mark boede en slem heksemester, som folk sjælden kaldte andet end Galder-råbemanden. Der var mange vidt omkring, som søgte råd hos ham. Det er kun ti år siden, at en karl, som bor nu på Lyndelse mark, havde sig to kjærester, han gjorde mest af den ene, men blev dog gift med den anden, for hun havde søgt Galdermanden. Han kunde jo ikke modstå,...
Min broder var tit forhekset af Maren Ræv, og når min fader tog til Himmerland, var den gamle så klog, at hun vidste, hvad tid de var tagne over fjorden, cg hvad han fejlede og alting, men kande alligevel ikke kurere ham. Han skulde hver gang tage rindende vand ved Hagens mølle, hvor det springer ud af en bakkeside, og have det ind med pulver, men han...
Kræn Søndergårds kone blev så underlig og halvt sindsforvirret. Huu kunde ikke sove og havde ikke sovet længe. Kreaturerne blev også tåbelige, og deres grise var helt forheksede og sprang op ad væggene. Manden prøvede mange råd og havde søgt mange dyrlæger, og omsider kjørte han da efter Hals Præst. Ja, de havde først Præstens kone, da han ikke selv var...
Fru Ingeborg på Vorgård var vidt bekjendt for sin gjerrighed. Om hende fortælles også historien om guldringeu, der kastedes i voldgraven og fandtes i maven på en fisk. Huu klippede fiugrene af en lille pige, som sankede aks på marken, tog sin rok med i kirken og spandt på den under gudstjenesten. Hun blev manet ned ude i et kjær, hvor hun spøgede. Hvert...
En greviude på Gammel-Estrup førte proces med ejeren på Tiistrup om Hald sø, som nu er udtørret. Da huu mærkede, at hun vilde tabe sageu, lod huu store træer fra skovene omkring søeu, som også tilhørte hendo, kjøre ud på isen om vinteren, sådan at de kunde synke af sig selv, når foråret kom. Især tog huu træerne fra en skov, der hed Bøgebjærg og lå...
På vejen ved Segeberg ligger en stor sten, og deri ståi aftrykt en hestefod med beslag. Der holdt drouning Margrete en gang, da hun var omringet af fjenderne, og hendes hest stod med det ene forben på stenen. Hun erklærede nu, at det var hende lige så umuligt at komme herfra, som at hestens fod kunde synke i den sten. Men da hestens fod pludselig sank,...
I den østre del af Haderup sogn skal have ligget en herregård, som skal være sunken. Lod en so slagte og udklæde . . . give hans moder den hellige nadver. Præsten kom, men som han vilde give den syge vinen, opdagede han sammenhængen og udtalte nu den forbandelse over gården, at den skulde synke i jorden. Da ordene var udtalte, blev præsten ført fra...
I nærheden af Slagelse boede en gang en møller, som var bekjendt for at være meget ond og gnaven, hvorfor han blev afskyet af enhver. Han gik aldrig i kirke og brød sig hverken om Gud eller Djævelen. En gang, da han bliver meget syg, lader han en præst kalde, for at han kan skrifte sine synder for ham. Præsten kommer også ... I møllerens sted et stort...
Der boede tre jomfruer på Bjarupgård, den ene hed Bjarup, den anden Dallerup og den tredje Linå. De byggede de tre kirker, der fik navn efter dem. Hvor Bjarup mose nu er, var der en sø, som de skulde sejle over til deres tre kirker; men en gang de sejlede over, faldt den ene hendes guldring ud i vandet. Så siger hun til de andre: "Det er lige så umuligt...
Ved Finderup i den nordlige del af Hanning sogn sees en gammel kirkegård med grundvolden af en kirke og mange sunkne lyngbegroede grave. De hugne sten af kirkens grund er først for få år siden bortsolgte. Ved kirken lå en præstegård, men præsterne ligger på kirkegården, og deres navne er glemte. Nu er Finderup en lille landsby, delt i tre afdelinger, men...
Det var om hosten, og min fader, som var lærer i Øster-Assels, tilligemed en anden gik og hostede lige efter solnedgang, men det var dog ret lyst. Som de nu stod og strøg holeerne, siger den ene opbinder: « Josses, hvad er det for ild ?» De ser dem om, og alle ser de tydelig en flamme stige helt langsomt op af jorden i en mands hojde, stå et ojeblik og...
da.etk.DS_02_J_00202
En gård her oppe i Bislev hedder Iylsogård, og derved er et kjær, hvor der har været en sø, som nu for resten er tilgroet. Men i min ungdom, da jeg gik og rev der ude, var det endnu en sø. Her fortælles, at der har ligget en »gård, som er sukken, og når det var blankt solskin, og de lagde dem ned ved siden af søen, sagde de, at de kunde se skorstenene...
En stor del af de kjæmpehøje, der ligger om Snoldclcv, lod præsten udgrave, men så længe solen står på himlen, råder mennesket, når den synker, kommer troldtøjets tid, og derfor må man aldrig grave i en høj længere, end til solen går ned. Det vidste præsten cgså meget godt, men han var så ivrig på det, og derfor forså han sig en gang, da han lod en høj,...
Da man begyndte at bygge på kirken i Højslev, kunde man aldrig bygge så meget om dagen, at det jo var nedrevet om natten og splittet langt omkring på markerne. Folk skjønnnede snart, at dette ikke kunde blive til noget, og derfor henvendte de sig til bjærgmanden, som boede der i sognet, og akkorderede med ham, at han skulde bygge kirken på den...
Man må ikke fortælle på fastende hjærte, hvad man har drømt, så går det i opfyldelse, og er det noget ondt, er det jo slemt. Jetsmark. C. Grove, Johan Skjoldb.
da.etk.JAT_03_0_01385
Når en saks falder og bliver stående på spidserne, kan man vente (mange) fremmede. F. L. Gr., A. L. Flid og dovenskab.
At mode en ung mand eller et læs møg giver lykke på rejsen. C. A. Th., II. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01098
