Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
Den bisværm, der synger juleaften, skal nok overleve vinteren. X. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01396
Når hønsene er rødmussedc, æggevide og synger højt, vil de snart til at lægge æg. M. Rosenkjær,
da.etk.JAT_01_0_01153
Skådhøjsmanden vilde have markfred og have alle markerne indhegnede, og det vilde de andre ikke. Så vilde han tage kreaturrene ind, og det blev de gale på ham for. Da de slog ham ihjel, skulde de andre synge højt i kirken. Mette Printz, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01334
Man må ikke synge med maden i munden, så spørger man snart lig. P. K. M.
Når gjøgen kukker stærkt og vedvarende, da vil vi snart få regn. Jeppe Jensen.
Når hakkekniven falder ned fra sømmet, vil man spørge benbrud. H. V. B.
Når en trådende med synål i falder på gulvet, således at tråden danner et ottetal, varsler det fortræd. H. V. R.
Når man synger med brod i munden, kommer man til at græde for brod. J. G. Pinholt.
Når man er glad om morgenen, kan katten let tage os inden aften. P. Olsen.
Man siger om en karl, dersom han er slem ved sino hoste, især følhoppen, at han vil blive slem ved sin kone. Chr. Christensen. Lnke.
da.etk.JAT_03_0_00707
