Når man finder det første lærkeæg om foråret, skal man drikke det, så bliver man god til at synge. Lærer Søe, G.
Det var skik på Bornholm for en del år siden at lægge julehalm. Juleaften, når de havde spist og drukket og sunget, satte de en rigtig god varme i kakkelovnen, tog noget langhalm ind i stuen og bredte ud på gulvet, og der lå så hele selskabet og sov julenat. Lærer Søe, Gudum.
En bornholmsk lærer var en ivrig fisker. Så en dag i sommertiden var han også ude, men det blev vestenvind, og han kunde ikke komme i land. Det var nu meget uheldigt, da han skulde i kirken til et bryllup. Efter den største anstrængelse nåede han dog at komme i land og kommer op til kirken, hvor præsten og brudefølget var komne og stod og ventede på ham....
Den bisværm, der synger juleaften, skal nok overleve vinteren. X. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01396
Når hønsene er rødmussedc, æggevide og synger højt, vil de snart til at lægge æg. M. Rosenkjær,
da.etk.JAT_01_0_01153
Skådhøjsmanden vilde have markfred og have alle markerne indhegnede, og det vilde de andre ikke. Så vilde han tage kreaturrene ind, og det blev de gale på ham for. Da de slog ham ihjel, skulde de andre synge højt i kirken. Mette Printz, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01334
Min moder og fader var fra Hornshøj i Gudum. Når lyset om aftenen blev slukket, sagde de altid: Krist, lys for os. Lærer Sø, Gudum.
da.etk.JAT_06_0_00760
Dem, der er undfanget i en kobås, de kommer til at tygge drøv. Lærer Søe, Gudum.
Henne i en gård i Fabjærg var nogle drenge, der en tid om sommeren badede dem i en mærgelgrav tæt ved gården. De må da være blevne stukne af hingæster (o: hestebremser) for de fik vårbylde ligesom køerne til næste forår. Søe, Gudum.
St Peders dag da parres faglene. Før lever de i flokke, men fra den tid lever de parvis. Lærer Søe, Gudum.
En mand i Møborg satte et neg ud til et hnshjørne Kjørmis dag, og når det så blæste sa stærkt, at det kunde blæse det om, var han godt tilfreds. Han havde en karl en gang, der gjorde ham den tjeneste at rive det om for ham. Søe, Guduin.
Når det sætter tordenen ud i Vesterhavet, påstår de gamle, at den kommer igjen inden (eller om) tre dage. Lærer Søe, Gudum.
da.etk.JAT_01_0_00442
En præst i Gjørding red til kirkerne, og degnen gjorde ligeså, han var nemlig kirkesanger til alle tre kirker og skulde altså samme vej som præsten. De fulgtes tit ad, men somme tider kunde de ikke forliges, og så vilde præsten ride fra ham. Degnen skulde jo være der lige så tidlig som han, og så red de om kap, og menigheden kunde stå ved kirken og se...
Der var en lærer i Gudum, som hed Bærteisen, han var så slem til at slå. Der var især én dreng, han var så forfærdelig til at rykke i håret. Så klippede han det snært af, så læreren ikke kunde få fat i det. Men nu blev det galt med ørerne. Så smurte drengen dem ind i svinefedt, og nu kunde læreren ikke holde ved dem. Lærer Søe, Gudum.
Mens jeg var omgangsskolelærer i 1866 og 67 i Hestbæk og Sivkjær, så jeg, at det var skik, når et får havde fået lam, at de trak det ind i stuen og havde det der de første dage, indtil det blev raslet lidt. Der kunde somme tider være mere end et. De bandt dem ved kakkelovnsfoden. Så sad jeg oppe ved bordet og læste med børnene og havde de får stående ved...
da.etk.JAH_06_0_00596
I Sivbæk holdt de kjørmis aften noget hellig, det var julens ende. Da fik vi varm mad. Børnene havde jo pebernødder at spille om i julen, og det gjaldt da om at gjemme dem til kjørmis, for dem, der ingen pebernødder havde, de skulde gjennem æ skorsten. I en af gårdene spillede de kort den aften, men så snart fastetiden kom, blev det ikke tilladt. Konen...
Alle karle i Hillerslev og de omliggende sogne samledes fastelavns mandag eller tirsdag og onsdag. De mødte til hest ved den gård, som ballet skulde være. Så blev der ringriden, og den, der fik de fleste ringe i et vist antal ridt, han var konge. Så red han bort og blev pyntet og majet ud. Dernæst red han rundt om til gårdene i nærheden og fik...
Byfoged Skjønning i Lemvig var så stærk. Han kom til en rebslåer på Lemvig marked og sagde: De hammelrebe duer ikke.u Jo. siger han, hvis han kunde slå dem i stykker, så måtte han få æ hele læs. Så tog Skjønning også ved og rykkede dem i stykker. Byfogden og Ole Damgård i Lem de havde sat på, at de skulde flytte ovret af et hus, og hvem der kunde holde...
Der var en stærk mand ovre på Fyen, han troede jo, han var den stærkeste mand, der var i æ land. Men så hørte han, at der var en anden stærk mand i Favsing, og kom i tanker om, at han vilde ned og stifte bekjendtskab med ham. Han kommer også til en mand. der gik og pløjede, og så siger han: "Hvor er det, den stærke mand i Favsing bor." Så går han hen og...
