En mand i Hygum vilde synge en julesalme juleaften, da de havde spist deres natter. Så sang han: Glade jul, dejlige jul, Stine, hår du lot for æ høns? Dernæst sang han: Dejlig er den himmel blå syng nu, I Satans knæjjt! den gang I kom fræ æ kro og var fulde, da kunde I nok synge. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
Knud Træskomand havde været i krigen, men kom uskadt derfra og atter hjem til sin kone. Af glæde derover vilde hun næste sondag gå til kirken og takke Vorherre, for det han var kommen velbeholden hjem til hende. Da hun kommer ind i kirken, var de ved at synge en salme, og så sætter hun sig ned og begynder at stemme sådan op. Knud Træskomand er kommen...
Et par kjærestefolk gik en aften i månelyst vejr på Resen kirkegård. De blev da forskrækkede for et hvidt menneske, der stod på diget. Men det blev opklaret, at det var degnens karl, der var sprungen af sengen for at se efter, om degnens best endnu gik inde på kirkegården. Det var jo i den tid, han skulde til Humlum og synge i kirken, og så havde han en...
Den, som på pintsemorgen kommer forst op, kaldes morgenkat, den sidste koryivw (også smnéhøved eller pintsegris). Den, som forst får hovederne ud, kaldes græstyv, den sidste svinehoved. Den, som får dem sidst ind om middagen: middagsgjcek. Den, der forst får hovederne hjem om aftenen, gjenner æ kok til æ rane. Æ svinehoved vil de andre hyrder drille, og...
Det var skik på Bornholm for en del år siden at lægge julehalm. Juleaften, når de havde spist og drukket og sunget, satte de en rigtig god varme i kakkelovnen, tog noget langhalm ind i stuen og bredte ud på gulvet, og der lå så hele selskabet og sov julenat. Lærer Søe, Gudum.
Mortensaften, jule-, nytårs- og hellig-3-kongers aften går fattige folks børn og synger uden for folks døre og modtager derfor enten æbleskiver eller penge o. lign. Kr. Eriksen.
Ved snapsting på Anholt gik den gamle jordemoder om og takkede for skålen, de havde sunget, med snusdåsen i hånden. Hun nejede og så mildt til enhver, og ved hendes forklædebånd hang hendes hvide næsedug og flagrede. Det var brug den gang, at kvindernes lommetørklæde hang fast ved forklædebåndet med en halvknude. I snapsting dandsede fogden første...
Nede i Tyland brugte de, når de byggede et nyt hus, for at forebygge uheld, at få fat i en hugorm og komme den i en gryde og så komme tre håndfulde af hver slags fødevarer af hvad der var i gården ned ved ham, og så blev der lagt et stenlåg over den. Den gryde skulde så graves ned i huset. De kunde høre den synge der nede i jorden 10 år efter. A har hørt...
De kjørte fra Klavsholm om natten udi Amaliegårds skov at høre på nattergalen. Sådanne folk pønser jo på slige ting. Det var nu i hostens tid, og hostfolkene gik og bandt kom på Klavsholm marker. Da siger geheimerådinden til hendes mand : A de stakler, hvad mon de kan synge og være sá glade over, der gár og slider om dagen, og i denne tid skal arbejde om...
Jørgen Nielsen på Helnæs druknede på Is. Da han så skulde begraves, og Folkene var komne, og de havde spist Frokost, skulde de jo op og synge over Liget. Da knækkede alle fire Lys, som var tændt over Liget, og der havde nær gået Ild i Ligtøjet. Rasmus Bo har fortalt det, han så det selv. Niels Hansen, Rørmosegård. Helnæs S., Båg H.
Imellem Anst og Gamst er en Bro, der kaldes Spang Bro. Her er et Menneske nedmanet i det venstre Hjulspor af en Præst, og det var vistnok August Richter, der døde 1712. Når jeg som Dreng skulde gå til Præstegården for min Fader efter Salmenumrene, han skulde synge om Søndagen i Kirken, skulde jeg netop over den Bro, men jeg gik aldrig i det venstre...
Egvad Kirke. En Bygmester havde påtaget sig at bygge Kirken, men da han ikke kunde få den færdig til den bestemte Tid, var han meget bedrøvet, og en Aften kom så en Mand til ham, som vilde påtage sig at bygge den færdig til den bestemte Tid, dersom Bygmesteren kunde sige ham, hvad han hed. Men dersom han ikke kunde det, skulde han tilhøre ham. En Aften,...
Min Bedstefader Johan Andresen hørte en sen Aften Forsang, da han gik hjem fra Byen. Han stod stille foran et Hus ved Vejen. De sang så dæmpet, at han kun hørte sidste Vers, og han var heller ikke klar over, fra hvilket Hus Tonerne kom. En lille Måned efter dode Manden i et af Husene der, hvor Forsangen var hørt. Han dode uden videre. Johan var med til...
En af vore Nabokoner, Maren Berger, hun hørte en Nat, de sang Salmer i hendes Hus, og hun kunde også høre, hvad Salme det var, Så troede hun, at det var i den anden Lejlighed i Huset, for der boede to Familier i det, og hun spurgte ad om Monningen, hvad de sang Salmer for der inde midt om Natten. Ja, de havde jo ikke sunget, svarte de. Men hun blev ved...
Der var en Fabriksarbejder nede på Papirfabrikken i Haraldskjær, der hed Ole Kristensen, og han boede her i Kjærbølling. Det Hold, han hørte til, skulde begynde om Natten Klokken 12 med Arbejdet, og lav han så en Nat gik her forbi vor Gård, så hørte han så mange, te der sang inde i vor Endestue, og han kunde udtrykkelig høre vor Lærer her fra Bræsten,...
Det var en 14 Dage før min Moder døde, da hører mig og en ældre Broder en Aftenstund, ligesom vi var komne i Seng, hvordan der blev sungen en Salmemelodi, og vi tykte, det var oppe i Endestuen lige ved Siden af, hvor vi lå, men det lød så dæmpet, så det også kunde tænkes at være længere henne. Lyden var både dunkel og dæmpet, men lød lige godt, som den...
Lige neden for Vester-Lindet Skole stod vor store Puddelhund ved Aftenstid og hylede ned mod Vejen, og vi kunde ikke få den til at lade være. Så en Dag kom en Mand bærende med en lille Ligkiste og satte den nede ved Vejen på selvsamme Plads, hvor Hunden havde stået og hylet, og han gik ind for at tale med mig, han vilde vist have mig til at synge Liget...
Ved en Gård, der ligger nordvest for Hald By, var der Ellefolk, de boede ved en Vildkjelde vesten Gården. Folkene så, at det var nogle små hvide Dukker, der dandsede runden om Kjelden. Der var tre Hold Børn i den Gård, og i hvert Hold var der et Par Stakler. Det var Snakken, at de var blevne forbyt af Ellefolkene. Disse Stakler var så svært gode til at...
Man kan af guldsmeden (den lille mariehøne) få at vide, til hvad side man skal søge sin kjæreste. Den sættes på hånden, og man synger eller siger: »Guldsmed, guldsmed, hvilken sid' æ mi' kjærest ve'?« Retningen angives da til den side, hvor billen forsvinder. p. Korsgàrd.
Der kom et kulsort kvindfolk en gang om året fra Sommersted-hjordeeng og gik ned efter Ørkenet nordvest", for byen og sang en salme, hvori der stod den linje: "Hvor længe skal jeg her mit usle liv hendrage ?" Den salme sang hun til ende. Hun gik tværs over marken ned forbi Søren Lunds gård, og Søren Lund stod i hans gård og hørte hende synge den. Der...
