I Koldt kirke var en skjøn dag salmerne blevet skrevne fejl, sådan at den sidste, der skulde synges, var bleven den første, og kirkesangeren begynder da med at istemme den salme: Så vil vi nu sige hverandre farvel. Da den var til ende, siger præsten til ham: Hvad var det dog for noget af Dem, at De sang den sidste salme forst? De må da kunne forstå,...
En gammel kone var en gang i kirke, men såsom hun ikke kunde læse, sang hun til tonen de ord: Aja Håns, åja Pær, hun havde nemlig to sønner, der bar disse navne, og så sad hun og så i salmebogen. Degnen, der hed Gregorius, kom hen til hende og sagde: I synger fejl, mo'r. Men konen svarede: Lek han min mås, Gregorius! jeg har tjent i byen i 15 år, og...
En gang var nogle folk komne ud på en isflage i Ringkjøbing fjord, og den drev til havs med dem. De kom ud gjennem gabet ved aftenstid, og folk hørte dem synge salmen: Hvo véd, hvor nær mig er min ende. Det var vist nagle ålestikkere fra Stavning. Hans Nielsen, Adum.
De spanske frøer har navn efter, at Spaniolerne, da de var her, var så begjærlige efter at spise dem. De er større end de grønne, med en gul streg hen ad ryggen og spidssnudede. De synger ikke som andre frøer og er ikke nemme at få fat. De kaldes spanske frøer her endnu. H. Chr. Hansen. Handest.
Ved skagegilder blev der også uddelt skagekjærester, og der blev da sunget: "Til lykke, N. N., med et fornøjet kar. jeg ønsker dig tillige et glædeligt nytår." J. Andersen, Ødsted.
Pigerne går om morgenen til hove og synger. SI spørger man dem: "Hvor skal du hen, lille piig?" "A skal te håww." Om aftenen går de med riven under armen og slæber ynkeligt afsted. "Hvor har du været i dag, bitte pige?" "A hår wån te de skidte håww!" (Til de ord sætter de også tit en dæwl på.) Mors. E. T. K.
Imens Hr. Hans Wissing var Præst i Højen, havde de en Degn der, som ikke var særlig god til at synge i Kirken, og så var der to Mænd i Byen, som vilde tage Stemmen fra ham, når de var i Kirken, og de var nu begge flinke Kirkegjængere. Den ene kaldte de Krag'-Bertel, men hans Navn var nok egentlig Bertel Krag, og den anden var Ole Smed. Så gik det sådan,...
Den Gang Farsø og Vonsild hørte sammen, boede der en gal Præst i Torup Præstegård, som hed Bjerrum. En Dag kom han til at skjændes med en udenfor Kirken, og så blev han gal og smed Præstekjolen med de Ord: Der lå Præsten, og her var Manden. Degnen i Farsø skulde også synge i Onsild Kirke, og så kjørte han med Præsten til Onsild. Men en Dag kom de op at...
da.etk.DSnr_04_0_00454
Der er en Overgang over Bækken mellem Øse og Næsbjærg, der kaldes æ Degnesti, og Broen over det samme Vand kaldes Præstebroen. Ad Degnestien må altså Degnen i Øse i ældre Tid have gået, når han skulde synge i Næsbjærg Kirke, for han kunde komme nok så nær ad den, imod som at følge Vejen. Øse og Næsbjærg Sogne, Skads H. J. Jensen, Ose.
I Vesterborg er der kun én Kirkeklokke, men der har oprindelig været to. Klokkestøberne, der skulde lave den, brugte ikke Sølvet, som blev leveret ham, det beholdt han selv. Da Klokken så var bleven hængt op, og der ringedes første Gang med den, så sang den: »Jeg sjunger og runger.....« (mere kan jeg ikke huske). Da den havde sunget det Vers, fløj den ud...
Det var om Aftenen, vi lå begge to i Sengen, mig og Jens Kristian, så hørte a, det sang i Huggehuset. A sagde til ham: »Kan du høre, de synger?« Så sagde han nej, »du kan altid høre så meget, a kan ingen Ting høre.« Men a kunde høre, det var ikke Degnen, og a kunde heller ikke høre, hvad Salme det var. Så varede det ikke så længe, inden Jens Kristian...
En Pige i Hjortlund drømte om Natten, at deres Aftægtsmand var død, og hun hørte, de sang en Salme over ham. Da hun vågnede om Morgenen, kunde hun huske Salmen, men snakkede ingen Ting om, da hun jo ikke tænkte, det kunde komme til at passe. Men kort efter døde han, og de sang også den samme Salme over ham, som hun havde hørt, da han blev sungen ud. Ch....
Det skete omtrent ved 1860 i en Gård i Branderup lige ved Branderup Kirke, at Konen blev meget syg. Så en Dag stod hendes Søn, en Dreng på en 4, 5 År, lige ved Siden af Sengen, og på én Gang gav han sig til at lytte og sagde: »Moer, det synger.« »Hvad gjør det, Anders?« »Ja, Moer, det synger inde i æ Pissel, og det synger også ude i æ Have.« Konen...
En bonde i Harris fortaltes der om, at han kunde om søndagen stå og synge i sin kirkestol, medens hans naboer, som imidlertid var ude på marken for at se efter et og andet, kunde skinbarlig se, bvor han tæt ved dem gik og betragtede sin rug på ageren eller beså sin kvægbesætning i stalden. a. L.
Der var en præst nede ved Grenå, som havde døbt et barn så ukristeligt. Så blev han forflyt til Hornbæk ved Randers, og der døde han. Han kom til at gå igjen, og den nye præst kom til at mane ham og sagde til ham: i"Det, du er, det har a været, det a er, det kan du blive." Han gik som en stor sort hund, og den vride gå op til tårnvægterne og synge med...
Ligesom jeg gik på landevejen forbi en gård her i Balle, hørte jeg sang fra et hus, der lå lige ved vejen. Jeg tykte, det kom fra logulvet, og så standsede jeg og stod og lydede et lille korn, men så var det forbi. Jeg kunde nok høre en stemme, men ikke skjelne, hvem det var. Tre måneder efter da dode en kone i den samme gård og kom til at ligge lig i...
Der var legestue i en by, som hedder Djørup, en lidt her fra Bislev, og så var jeg og en anden dreng bestemt på at ville derhen. Vi gik så hen til kirkegården og satte os ved diget for at se efter, om der kom ingen andre fra Bislev, som vi kunde følges med. Imidlertid giver det sig til at synge i kirken, og vi sad og hørte på det et skjonne bitte korn....
Der var en pige, hun skulde sy noget for sin frue Mens fruen så var ude, stjal pigen en lille rød klud og en saks. Da fruen kom ind, savnede hun det straks og spurgte pigen, hvor det var blevet af. Men pigen sagde: «En rød klud og en saks, en rod klud og en saks, det så jeg aldrig!* Men til straf for denne logn blev hun til en fugl. Saksen blev hendes...
Der var nogle folk, der boede i Gudhjem lige op under en klippe, og de havde en datter, der sang så dejligt. Hun sang salmer, så det kunde høres langt ud, og det havde også frydet underjords-folkene; de vilde gjærne have hende ned til dem og fik da også held til at stjæle hende en gang. Hun forsvandt nemlig lige med ét, og siden kunde de høre hende at...
Der var to mænd, der gik på jagt neden for Himmelbjerget. Den ene var musikanter, og som de nu gik, hørte de en musik. Han lærte stykket og spilte det for de unge folk i mange år. Mange har også kunnet sungen det, men a véd ikke, der er nogen, der kan det nu. De kaldte det "bjærgmandens stykke*. Ry.
