Havfruen kunde stå op og synge i vandet, så smuk ud og havde store bryster. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
Man vogte sig vel for at tysse det grædende barn ved at ryste det, den dag det er i kirke, da det så ikke kan få de klæder, det kan slide. H. Br.
St. Povls dag kan lærken begynde at synge, men hvis4 den begynder at synge den dag. skal den tie så mange uger efter Kjørmis. som der er dage fra Povls dag til Kjørmis. Mors.
Man tager en blåhat på marken, og drejer stiikon om, så længe man kan, så snurrer blomsten tilbage for at komme i sin forrige stilling. Da synger man: Wolle, Wolle, vend dig om og se en fovl, der flyver. S. Høgsbro, F. L. Gr.
Én skulde synge for degnen her i Ådum. Så begyndte han med at læse i korsdøren: Jeg er indkommen i dette dit hellige hus for at høre . . . nej, se til det forbandede skidt, nu falder de pinnede rent af. Det var jo hans briller, der gjorde sig obsternasige. H. N., Ådum.
Der var en gammel degn i Ejstrup, han hed Palle Degn. Når han sang, gik han op og ned ad kirkegulvet, og så kommer han en dag om ved en gammel kone, der sang en anden salme. Hør, lille mo'r, I synger fejl, det er en gal salme. Slug en 1 . . ., lille fåer, a véd missel nok, hvordan visen går. Lærer Christensen, Vonge.
Kvielæsset (kvædelæsset) kaldes det sidste læs foder, der bjærges hjem i hostens tid. Er det ikke alt for stort, skal der ages på det, og den, der ager, har den pligt at synge viser oppe på læsset. E. T. K.
Min Moder fortalte, at hun havde set en Kone komme gående her vesten for og gå op i en Høj, som vi kalder Bjørnehøjen, og der blev hun væk. Hun så hende, da hun var ude at flytte og kom forbi. På den samme Høj har der været set Lys, og de har hugget Kistelåge i der inde. Min Kone havde en Dag været oppe at flytte, og det var meget tåget. Da hun nu kommer...
For vorter. Idet man har kastet ærterne i vandet, skal man gå baglænds tilbage og holde for ørene, at man ikke skal høre dem synge (boble i vandet). Jørg. H.
Der går en sti lige fra Vestei-VedsteJ og ind til Ribe (lige uden for byen løber den dog nu i landevejen), og den kaldes Degneslien. Igammel tid blev der sendt en løbedegn eller kannik fra Ribe ud at synge i kirken ved tjenesten, og disse degne benyttede stien. Deraf navnet, lærer mortensen, v.-vedsted.
En kone ovre i Hedehusene i Olgod lå vågen en nat og hørte, at de sang i laden ved siden af, for den stodte nemlig op til sovekammeret, Så stod hun op af sengen og kunde høre, hvad det var for en salme, det var nemlig en ligsalme. Hun blev stående oppe, indtil salmen var sungen færdig, og gik da i seng igjen. Den gang var hun enke, blev kort efter gift...
da.etk.DS_02_H_00347
Der var forhen kun ét sted imellem Lem og Vejby, det kaldtes Betryk. En mand i Vejby ejede det hus, og da der doer en pige, så vilde manden jo kjore liget til kirken. Så siger nabomanden, Niels Husted: «Når du kommer til det sted,» det var jo et sted, han nærmere betegnede ham, « der skal du holde med liget.» Det havde han jo set. Men manden svarede: «Da...
Der var eliefolk i elleskifterue i Elling skov. De var sådan til at synge, og folk har gået efter at hore dem, men så blev de tåbelige. Et kvindfolk fra Elling kom til dem og blev vildt og tåbeligt, og siden vilde hun følge dem. De spillede også. Jen8 pedersen, Ris.
Ved Langhøj sidder om aftenen en spindekone med sin rok. Medens rokkehjulet snurrer rundt, synger hun: "Håår-snåår - fire og tyve mark i timen." I højen har man hørt kistelåg slå i; der er nemlig en skat begravet. J. Grønb. Pedersen.
Når de ofrede til degnen Lund i Gjellerup, og han syntes, det var for lidt, kunde han godt midt under sangen sige helt højt: Din lus! og lige godt blive ved at synge. Han kunde nok så pænt få det indskud med. Peder Rasmussen, Glusted. Samme Lund var altså en af mine tormænd i embedet. E. T. K.
Der blev sunget: Her kommer den rige hr. Kavnsborg. Hvad vil den rige hr. R. ? Jeg vil så gjærne eders datter have. Ja, hvad vil du min datter give? Spot og skam, mons hun er i live. Vig bort, vig bort, du får hende ej. Her kommer den fattige mand Per Krybentå, Hvad vil den fattige mand P. Kr. Han vil så gjærne eders datter have. Og hvad vil du...
Jeg lod mig da skjære en sortebrun trøje, og den lod jeg farve med megen melankoli. Om nogen vil spørge, hvorfor jeg vil sørge, da vil jeg ham svare : Min mand han er dod. Jeg lod ham begrave i urtegårds have, og der skal han ligge, indtil sommeren kommer igjen Synges, idet man spaserer parvis om i julestuen. Lærer Nielsen, Vorde v. Viborg.
Nu har vi fastelavn igjen med løjer og plaser, så bliver hver mand glædens ven, når de får glas at se. Skal fastelavn vi holde, vi må ha' puns og bolle, vi må også synge hurra for fastelavn.
De, der har store oren, skal få en stor gård. Lethæk mclle.
