Nede på noget kjær i Skallerup er der en del sten. Det sted kaldes Melderåsstjænn. Min fader fortalte, at en gammel mand havde stået oppe på bakken og hørt ellefruen sidde der nede og synge. Kjæret går ud imod fjorden, da her er en vig, som kaldes Råwwig. Lærer Dissing, Erslev.
Proprietær Brorson på Holimd i Ø.-Hassing bemærkede om deres degn Jakobsens sang: Det er F. hule mig akkurat, ligesom han sagde: heraus. Men Jakobsen kunde nu heller ikke synge. pens. lærer Damgård, Sulsted.
da.etk.JAT_06_0_00427
Ved en begravelse var der ingen til stede, der kunde synge for. Endelig var der en mand, som sagde: Ja, kan ingen anden, så vil a. Han sang da et par vers af: I alle de riger og lande, og så sagde han: Tag I nu fat, folkens! Lærer Thomsen, Møltrup.
I fåret er der et ben, som kaldes brudebenet; den, der kan synke det helt, er giftefærdig, kan stå brud så snart det skal være. H. Th. Nybo, V. Assels.
Når én bider af to stykker brød (på én gang), bar ban en sulten ven. M. Møller.
Dersom dejen vil ikke gå, som det kaldes, sæ skal man lægge et par bukser eller et forklæde derpå, så bliver det godt. J. B.
Når man har sat brødet i ovnen, skal man skynde sig at vaske bordet, ellers bliver brødet ikke godt bagt. K.M.R.
Man kan godt love lærken noget for af den at lære at synge og blive glad. Horsens V. Bennike.
Når man finder det første lærkeæg om foråret, skal man drikke det, så bliver man god til at synge. Lærer Søe, G.
Spiser man mange rå fugleæg, bliver man god til at synge, helst må det være af sangfugle, .hil. V. Bennike.
Når æ froer synger æ klyne hjem, og æ kukmand kukker æ bo hjem,, så skal det ikke blive for tort nogen af delene. Chr. Møller, Ringive.
Lille-juleaften blev der sunget: Lille-juleaften fire skilling kommer, og fire skilling gar, hvem der Gud frygter, han fire skilling får, for i aften er det lille-juleaften. Haren Bonde.
Når pigen er 20 år, synger hun: "Hjærtelig mig nu længes." Er hun 24 år, så: "Ak, se til mig i nåde ned." Er hun 30 år, så: "Gud véd, hvor nær mig er min ende." E. T. K.
Man har sunget ved hostgilderne: Vor kusk og sa vor avlskarl de tjener megen kapital, vor1 piger de skal binde op, de holder også rigtig trop, vor dreng han skal sammensætt', det må han ej forgjætt'. E. T. K.
En Mand fra Birkelev kom forbi Vodder Kirke en Aften og hørte én synge der inde. Så går han derind og ser nu, at det er Degnen, der går der inde og øver sig på Sangen til Dagen efter. Det var netop min Moders Bedstefader, og han hed Niels Degn. Så giver Manden sig til at synge Salmerne over med ham der inde. Det var nu i den gamle enfoldige Tid, det...
En Morgen de kom ind og skulde have Davre på LilleTerpgård, da hørte de, der blev sungen en Salme inde i Stuen ved Siden af. Men da Konen i det samme kom, så hørte det op. Hun døde selv kort Tid efter, og ved hendes Begravelse blev netop den Salme sungen. De havde jo sagt i Forvejen, hvad Salme det var. Mette Marie Vandet, Øster-Lindet.
Underjordsfolkene synger på deres Vandring til Trommeslag: Nu vandra vi frå Æggjastén te Sjæggjastén bom, bom! Ph. R. Dam.
Der gik en Finlapper omkring her på egnen, og han kom også til Stavad. Hvad de der havde nægtet ham, det véd a ikke, men så kom det på dem, at ligesom de gik aller bedst, så gav de dem til at synge og dandse, og så lo de på kraft, og siden græd de og klagede dem. Det blev ved i lang tid. Kristen Nielsen, Mosehuse.
