Snut regler out ilden. 1. Ingen måtte give ild hen eller forlange ild til gave, de skulde bede om at låne den. "Man kan altid få ild nok." Dermed sigtes til ildebrand. Anders Kristensen, Torring. 2. Bæres der ild imellem huse, så skal der tages rene gløder, og de overslåes med salt, så kan deraf ikke komme ildløs. J. B. 3. Yådesild eller våningssild...
Der var en Degn i Vodder, som hed Lauritsen, han var der fra 1770. Det var en ydmyg og frygtsom Mand, og Præsten, der hed Radoor*), benyttede sig af dette og søgte at fortrædige ham ved enhver Lejlighed, han lod ham altid forstå, at han var den underordnede, og derfor var Lauritsen altid meget bange for Præsten. En Dag var der Begravelse i Gånsager, og...
Der var eu gang 7 rovere i Tirsted kirke på Lolland, det var en fader og hans sønner, og de havde deres ophold oppe i tårnet i et lukaf, som ingen vidste af at sige. En dag var en pige på en 17, 18 år ude på marken bag kirken at flyt te hendes moders ko, og så stjal den ene af roverne hende, og de havde hende i 7 år og tvang hende til at lave mad til...
Hos en gårdmand i Bostrup ved Norre-Snede var der en dag fremmede, og da de var alvorlige folk, havde de taget salmebøger og sad nu og talte om gudelige ting, mens tjenestepigen gik ude i kjøkkenet og passede sin gjerning. Pludselig hører hun en vogn kjøre ind i gården, så én og nok én cg så fremdeles. Det undrede hende, at ikke hendes husbond og...
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
Mens jeg var hjemme i Vrinders på Mols, mødtc de karle, der havde slået sig sammen for at ride fastelavn, på fastelavnsmandag, og de var alle til hest. Både karl og hest var adpyntet, og der var tillige en nar med sin kone, som også var udsmykkede, men på en særegen løjerlig måde. De begyndte så at ride og red ind i hver gård og stillede sig i en række...
Biskop Tage Millier var meget pedantisk med påklædningen. En gang kom han ud til Grene på visitats, og der var en lærer Anders Fugl. Han havde først været bogbinder og blev så skuespiller, men i Viborg blev han trakteret med rådne æbler, og så vilde han til at være skolelærer og fik examen. Han var et godt hoved, men kunde ikke synge, og avtoriteterne...
Vi havde en præst her, der hed Hee, han var forst møller. Han kunde ikke meget latin. Mit latin, sagde han, det er Fanden ta mæ støvet bort i Holms mølle. En dag ved ofringen bar en sig galt ad, og da rækkede Hee tungen ud til siden ad ham der oppe for alteret. Så du det, sagde en mand nede i kirken, det var et fejlt træk. På en rejse kom ban til...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
Der var et par kjæltringer, som huserede en gang oppe i Ry skov. De havde deres tilhold i savkulerne. Det var Kyvling-Søren og så en, de kaldte Jens Knop. De brugte ellers den trafik at stjæle fra de rige og give til de fattige. Men hårde var de. De skar brysterne af kvinderne og stak børnene ihjel med deres knive. Så blev det for galt med dem, og...
At gå sommer i by foregår St.-Hansdag. hvorimod at ride sommer i by foregår om pintsen. Deltagerne i første leg er den konfirmerede ungdom til 20 års alderen. Fra en by samles de søndagen før med musikanter i spidsen og drager nu tidlig om morgenen af sted, går hele sognet rundt og synger en vise for hver mands dør, hvorfor de bliver beværtede og får...
Det er en gammel skik her i egnen nord for Grenå, at drengene aftenen før 1. maj går omkring og synger Voldborgs aften vise uden for hvert hus. De modtager gaver pintsedag, og flæsk og penge i il at more sig for i deres legestue, og det er er vel for at minde derom, at de går. Visen lyder således: God aften dem, her inde boer, god aften hver og én! vi...
To Folk var nylig bleven gift og kjøbte dem en Gård, men kort efter brændte den med alt, hvad de ejede. Da Manden en Dag gik ude i Marken og så på sit Korn, kom der en grå Mand til ham og spurgte ham, hvad han så så bedrøvet ud for. »Å,« sagde Manden,« det har jeg god Årsag til, for min Gård er brændt og alt, hvad jeg ejede, og nu har jeg intet at bygge...
Da Beboerne i Egvad havde dannet en egen Menighed, ønskede de også at bygge sig en Kirke. De fandt en Bygmester, der var villig til at tage sig Arbejdet på, og der blev fastsat en Dag, da Kirken skulde være færdig, og den Bestemmelse blev taget, at hvis den så ikke kunde være færdig, skulde Mesteren lade sit Liv. Værket skred også i Førstningen rask...
Egvad Kirke, Sagnet fortæller, at der var en Bygmester, der havde påtaget sig at bygge Kirken. Der blev en Tid fastsat, da den skulde være færdig, og hvis ikke, skulde han dø. Der kom en Del Folk til at arbejde på Kirken, og i Førstningen gik alt godt, og Murene begyndte at rage frem. Men det kom ikke til at gå således, som det var begyndt, der blev...
I Sevel var der en heks, gamle Ma' Gunderup, hun forheksede dem til vor nabos. De brændte og klarede selv brændevin. Men så kunde de ikke få brændevin af det, ihvordan de bar dem ad. Så vilde de også lægge kalve til, men kunde ikke fa én til at leve. De kunde drikke deres mælk om aftenen og være døde om morgenen. Så kastede deres køer kalvene, og deres...
To karle tjente på hver sin gård, den ene hed Jens, og deu anden Per. Jenses madmoder var en heks, og hverdag spiste han eu sild, meu blev så mager, som han kunde blive. Eu dagsiger Per til ham: »Det er magelos, så mager som du bliver, Jens.« »Ja, det er ikke så sært, for min madmoder hekser kjodet af mig på silden, og a må jo spise den, på den måde...
A hentede en gaug Begen i Gislwn til et øg, der var sygt. Han gjorde nu hans krusifikser og kunster, og gav også øget noget ind: Dyvelsdræk, hørfrø og paradiskjærner, og så skrabte han på lidt arvet solv og kom i også. Da. han nu lidt etter solnedgang var færdig med det, skulde a jo til at kjøre ham hjem ad. A tager eu mogvogu og lægger en stor...
I en gård i Kjclby havde deeu søn, og han blev kjæresto med en gårdmands datter i byen. De unge holdt meget af hinanden, og så bejlede han til hende hos forældrene, men faderen gjorde udflugter, han vilde ikke være i familie med ham. De har jo forfærdelig store enge omkring ved Limfjorden, og der er mogen hobjærging, så en rask hølekarl er godt anset....
Mir moder har fortalt mig, at der for flere år tilbage var en degn i Navtrup, som hed Lars. Han var fra Søby iFjends herred, og kaldet i Navtrup blev ham skjænket, da han var i tjenesten, for det han var så godt lært. Han vilde gjærne have en stor dram, men var for resten dygtig nok til sin gjerning, og den gang gik det vel heller ikkesånøjetil....
