I nytårslegestuen blev karle og piger delte ud imellem hinanden. Da blev følgende vers sunget: Gode ven, jeg byder dig, du vær til os velkommen! du får en nytårsgave kjær med æbler udi lommen; den gamle du forglemme må, alt hvad hun dig har gavnet, og stå på spring og passe på, så skal du here navnet, du til din pige viet er foruden præst og araen, gid...
Fra Fyen haves en lignende vise, der nok også har været sungen ved bryllup, som følge af, at man der ej har skikken med nytårsgaver. Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lillie: tilsammen gror rod, og tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres villie. [Jens Hansens] hjærte det brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke,...
Det var skik her at låne hinandens piger til at karte, og så blev der gjort kartegilder. Imens pigerne sad og kartede, kom karlene fra byen sådan om aftenen, og så blev de sat rundt om bordet og kom der til at spille i brudeseng. Nu gjaldt det jo om at få kortene lagt sådan, at de kom i brudeseng med den, de boldt mest af. Når de var kjede af det, så...
Det var en gang de Søgårds folk var ude at strø møg, så kom forvalteren ud til dem, han var så meget gal, og hvordan det gik og ikke gik, han tog en greb og vilde slå en af karlene for skallen med, men karlen holdt sin for, så forvalterens greb fløj tilbage og slog ham i hovedet, så han døde af det. De store holder jo hovederne sammen, og karlen blev sat...
Svend Hjorde i Vissing var en meget dygtig og oplyst mand. Han kunde synge en tysk vise og skrive den op uden bogstaver, og alle undredes over hans klogskab. Et vers lod sådan: Das einer hint, un das eine her, un das is eine libuscher, libuscher, hint un her, snisserbang, kort un lang, unsre kønig, unsre kønig kort og lang. Forst tegnede han en...
Vesterst i Lundby højt oppe på Bakken ligger en Gård, der kaldes æ Gåårsgård. Der havde de en Datter, som hed Karen, og hun var Kjæreste med deres Hyrde. Så boede der nogle Vikinger på en Borg ovre i Sjørring Sø. Den Gang var der Sejlads fra Vesterhavet gjennem Ty helt ud i Fjorden. De sejlede så ud på Vilsund og var her ovre og røvede denher Karen og...
Pastor Lund i Levring var meget snøvl og sagde ikke et sandt Ord, når Løgn kunde slå til. Der blev sagt, at han havde 15 Fornavne. Degnen Korsholm havde ondt ved at få ham i Kirken. For det meste var der en 3,4 i Kirke, og så var der ikke Tale om, at der blev Tjeneste. Men når der var en halv Snes, så skulde han jo af Sted. En Dag råber han, idet Degnen...
En Karl, der hed Ott, tjente her omme i den Gård, der ligger lige vesten for Kirken. Så havde han glemt at give Hestene deres Juleaftens-Natter; det var sådan en Extragift, de skulde have, og Manden havde skjændt på ham for det og truet ham med, han skulde ingen Juleaftens-Natter selv have. Om han så ikke måtte være med til at synge Julesalmen? Jo, det...
Hans Dal i Tvis kan se alting. En Dag havde han været henne i None-Omme, og da han gik hjem om Aftenen, kom han om ved en Gård i Vinding, der hedder Revning. Her var Manden død, og der havde været megen Snak om, at der skulde bygges et Hus til Enken på Marken, men det var endnu ikke blevet til noget. Da han kommer på den Plads, hvor Huset skulde bygges,...
Der var en Kone i Danzig, der skulde føde, og så lagde hun sig ned og fik en dejlig Dreng. Det var i den Tid, de altid foer til Præsten alt det første, Børnene var født, for at få dem døbt. Da de kom så der med Drengen, var det blevet til en Karpe. Den vilde Præsten jo ikke døbe, og så måtte de hjem igjen. Men da de kom hjem, var det igjen blevet en...
En Kone havde bestemt sig til at Ville i Kirke Julemorgen, og så vågnede hun om Natten og vidste ikke, hvad Tid det var, men hun troede da, hun skulde af Sted, og gjorde sig færdig. Da hun kom til Kirken, var der Lys i den, og hun hørte Orgelspil. Så går hun ind, og kommer temmelig højt op i Kirken og sætter sig der i en af Stolene. Men da hun er kommen...
En skrædder fra Stybbælc fortalte en gang min bedstemoder, at han som læredreng en gang var i arbejde hos en mester, hvis kone mistænktes for at være en heks. Han besluttede da at blive oppe en midsommersnat og iagttage hendes herd. Han skjulte sig i kjøkkenet og så da, hvordan hun hen imod kl. 12 kom listende derind med en krukke i hånden, hvoraf hun...
Der strandede en Nordmand på Holmslands klit. Han reddede en grynpose med sig i land, og den stillede han op ude i forstuen, hvor han blev indkvarteret. Der gik så en mus til om natten og skar hul på den. Næste morgen, da han så det, blev han vred, gik ud til konen og forlangte at få ret over skorstenen et øjeblik. Hun var nysgjerrig efter at vide, hvad...
Fanden tog omsider Per Yivs. Flugten med ham gik over Holm, således kaldes den sydvestre del af Tyrrestrup mark, og der tabte han sin ene tøffel, videre ned mod Horsens fjord, her skjulte Fanden sig med den grove synder på en skibsmast, men da sank skibet, så vandet spillede på rællingen. »Hvad nu?« råbte skipperen og hørte stakkelen klynkende svare :...
Det spøger svært i den gamle latinskole i Horsens. Den ligger op til den gamle klosterkirke og skal have været klosterbolig for Gråbrødrene i munketiden. Man kan af og til hore sangkor på mange stemmer, og det er munkene, der synger. Der hørtes mange sære lyd i det hus, og jeg har aldrig været et sted, hvor jeg har hørt noget lignende. Mens min søster og...
Ved Galgehøjen i Dronninglund imellem Stagsted og Hedehusene har mange set, at de har kjørt med fire sorte for. Koldekonen blev henrettet der. Hun havde dræbt mange mennesker (hendes mænd) og slået dem ihjel med en knippel. Mens a tjente i Dronninglund, fandt de stumper af galgen, der sad ned i jorden. Kræn Sudergård var lægsmand og en grumme stads og...
Sjøring slot har ligget ude i søen lige ned for Jannerup. Det kaldes endnu æ Borg. Der boede rovere og gamle vikinger. De bavde en gang været ovre på Mors på røveri og bavde der rovet en pige, en velhavende mands datter, som var forlovet med en fattig karl. Han vilde bave fat på hende igjen, tiggede færgemanden til at færge sig over Vilsund og fulgte så...
Ikke langt fra vejen mellem Ringe og Sødinge, et lille stykke fra Ringe, er der et kjær, som kaldes Klokkelong, hvorom der fortælles følgende: Ringe kirke skulde have en ny klokke, men støbemesteren stjal af malmen og blandede bly den. Derfor kunde klokken ikke være i kirken, men fløj ud af lydhullerne, så snart den var hængt op, og ud i det omtalte...
da.etk.DS_03_0_00496
1785 blev begravelsen renset her ved Gadbjærg kirke. Der var 32 lig, store og små, i den, og de blev smidt ud i en firkantet kule på kirkegården, som bønderne var blevne bojede til at kaste. De blev smidt ned imellem hverandt, og der blev hverken sunget eller læst over dem. Siden blev begravelsen brugt til sten og kalk og materialier. For en snes år...
Siden 1864 er der tit set færdsel af krigsfolk i Sonder Jylland ved nattetide. Færden går al tid syd på, og folk ser deri tegn på, at den danske hær en skjonne dag tager landet i besiddelse. Nogle år efter 64 gik en mand fra Agerskov til Velkruj) en aften efter sengetid, og som han nu går, kommer han i følge med en afdeling artilleri, der imidlertid...
