31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: synge Place of Narration: Sir
Når én bider af to stykker brød (på én gang), bar ban en sulten ven. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_00169
Lige så mange dage lærken synger før Kyndelmisse, lige så mange uger skal den tie efter. At komme forbi Kyndelmisse er manges trøst, så far man da godt vejr én tid pa dagen. Og sa kan man rigtig mærke, at dagene længes.
da.etk.JAT_01_0_00626
Den bisværm, der synger juleaften, skal nok overleve vinteren. X. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01396
Når hønsene er rødmussedc, æggevide og synger højt, vil de snart til at lægge æg. M. Rosenkjær,
da.etk.JAT_01_0_01153
Skådhøjsmanden vilde have markfred og have alle markerne indhegnede, og det vilde de andre ikke. Så vilde han tage kreaturrene ind, og det blev de gale på ham for. Da de slog ham ihjel, skulde de andre synge højt i kirken. Mette Printz, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01334
Man må ikke synge med maden i munden, så spørger man snart lig. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01618
Når gjøgen kukker stærkt og vedvarende, da vil vi snart få regn. Jeppe Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01293
Når hakkekniven falder ned fra sømmet, vil man spørge benbrud. H. V. B.
da.etk.JAT_03_0_01090
Når en trådende med synål i falder på gulvet, således at tråden danner et ottetal, varsler det fortræd. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01073
Når man synger med brod i munden, kommer man til at græde for brod. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01070
Når man er glad om morgenen, kan katten let tage os inden aften. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01069
Man siger om en karl, dersom han er slem ved sino hoste, især følhoppen, at han vil blive slem ved sin kone. Chr. Christensen. Lnke.
da.etk.JAT_03_0_00707
Når rokkerne tier, så synger svanerne, f. l. Gr.
da.etk.JAT_01_0_01517
Når man første gang i året horer frøerne synge, skal man trimle sig på jorden. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_01377
„Er jer ny degn god til at synge?" — „Ja, han kan synge, om også han aldrig har fået en brændevinsdrip, det kan a ikke". C. Brøgger, Ravnkilde.
da.etk.JAH_06_0_00543
I sognene omkring Skjern-à kaldtes det sidste læs æ kwæjjlæs, fordi folk synger ved det. p. k. Madsen.
da.etk.JAH_01_0_00176
Der var megen tale om i gamle dage, at folk havde en gjejst. Sådan fortælles der om en karl i Nielstrup, at han kunde gå ude i stalden og synge, og når de andre karle kom og vilde gå derind, så tykte de, han var der; men når de kom ind i stuen, så sad han der ved bordet. Så formodede de, at det var hans gjejst, de havde set der ude. Kirsten Marie...
da.etk.DS_06_0_00002
For ikke at få ondt i ryggen, skal man også den aften man forste gaug det år hører frøerne synge, gå ud og trimle sig om på jorden. Udbyuedre. K. Marie Rasmussen.
da.etk.DS_04_0_02184
Nede på noget kjær i Skallerup er der en del sten. Det sted kaldes Melderåsstjænn. Min fader fortalte, at en gammel mand havde stået oppe på bakken og hørt ellefruen sidde der nede og synge. Kjæret går ud imod fjorden, da her er en vig, som kaldes Råwwig. Lærer Dissing, Erslev.
da.etk.DS_02_A_00062
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
da.etk.JAT_04_0_00060