Nå, I Bogense parykmagere! I er nok komne her ud for at gjøre nar ad en gammel mand, men det skal min Himmeriges part blive løgn, amen! Da Særslev præst en gang stod færdig i sit studerekammer til at gå ind i kirken, kom der bud ind til ham: Faer, der går en hjort ude i lunden . . . Der blev da sunget: O menneske begræd din synd. . . . L. F.
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
Den bisværm, der synger juleaften, skal nok overleve vinteren. X. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01396
Når hønsene er rødmussedc, æggevide og synger højt, vil de snart til at lægge æg. M. Rosenkjær,
da.etk.JAT_01_0_01153
Skådhøjsmanden vilde have markfred og have alle markerne indhegnede, og det vilde de andre ikke. Så vilde han tage kreaturrene ind, og det blev de gale på ham for. Da de slog ham ihjel, skulde de andre synge højt i kirken. Mette Printz, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01334
Man må ikke synge med maden i munden, så spørger man snart lig. P. K. M.
Når gjøgen kukker stærkt og vedvarende, da vil vi snart få regn. Jeppe Jensen.
Når hakkekniven falder ned fra sømmet, vil man spørge benbrud. H. V. B.
Når en trådende med synål i falder på gulvet, således at tråden danner et ottetal, varsler det fortræd. H. V. R.
Når man synger med brod i munden, kommer man til at græde for brod. J. G. Pinholt.
Når man er glad om morgenen, kan katten let tage os inden aften. P. Olsen.
Man siger om en karl, dersom han er slem ved sino hoste, især følhoppen, at han vil blive slem ved sin kone. Chr. Christensen. Lnke.
da.etk.JAT_03_0_00707
Når man første gang i året horer frøerne synge, skal man trimle sig på jorden. Karen Marie Rasmussen.
Er jer ny degn god til at synge?" Ja, han kan synge, om også han aldrig har fået en brændevinsdrip, det kan a ikke". C. Brøgger, Ravnkilde.
I sognene omkring Skjern-à kaldtes det sidste læs æ kwæjjlæs, fordi folk synger ved det. p. k. Madsen.
Der var megen tale om i gamle dage, at folk havde en gjejst. Sådan fortælles der om en karl i Nielstrup, at han kunde gå ude i stalden og synge, og når de andre karle kom og vilde gå derind, så tykte de, han var der; men når de kom ind i stuen, så sad han der ved bordet. Så formodede de, at det var hans gjejst, de havde set der ude. Kirsten Marie...
For ikke at få ondt i ryggen, skal man også den aften man forste gaug det år hører frøerne synge, gå ud og trimle sig om på jorden. Udbyuedre. K. Marie Rasmussen.
Nede på noget kjær i Skallerup er der en del sten. Det sted kaldes Melderåsstjænn. Min fader fortalte, at en gammel mand havde stået oppe på bakken og hørt ellefruen sidde der nede og synge. Kjæret går ud imod fjorden, da her er en vig, som kaldes Råwwig. Lærer Dissing, Erslev.
