Den bisværm, der synger juleaften, skal nok overleve vinteren. X. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01396
Når hønsene er rødmussedc, æggevide og synger højt, vil de snart til at lægge æg. M. Rosenkjær,
da.etk.JAT_01_0_01153
Skådhøjsmanden vilde have markfred og have alle markerne indhegnede, og det vilde de andre ikke. Så vilde han tage kreaturrene ind, og det blev de gale på ham for. Da de slog ham ihjel, skulde de andre synge højt i kirken. Mette Printz, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01334
Man må ikke synge med maden i munden, så spørger man snart lig. P. K. M.
Når gjøgen kukker stærkt og vedvarende, da vil vi snart få regn. Jeppe Jensen.
Når hakkekniven falder ned fra sømmet, vil man spørge benbrud. H. V. B.
Når en trådende med synål i falder på gulvet, således at tråden danner et ottetal, varsler det fortræd. H. V. R.
Når man synger med brod i munden, kommer man til at græde for brod. J. G. Pinholt.
Når man er glad om morgenen, kan katten let tage os inden aften. P. Olsen.
Man siger om en karl, dersom han er slem ved sino hoste, især følhoppen, at han vil blive slem ved sin kone. Chr. Christensen. Lnke.
da.etk.JAT_03_0_00707
Når man første gang i året horer frøerne synge, skal man trimle sig på jorden. Karen Marie Rasmussen.
Er jer ny degn god til at synge?" Ja, han kan synge, om også han aldrig har fået en brændevinsdrip, det kan a ikke". C. Brøgger, Ravnkilde.
I sognene omkring Skjern-à kaldtes det sidste læs æ kwæjjlæs, fordi folk synger ved det. p. k. Madsen.
Der var megen tale om i gamle dage, at folk havde en gjejst. Sådan fortælles der om en karl i Nielstrup, at han kunde gå ude i stalden og synge, og når de andre karle kom og vilde gå derind, så tykte de, han var der; men når de kom ind i stuen, så sad han der ved bordet. Så formodede de, at det var hans gjejst, de havde set der ude. Kirsten Marie...
For ikke at få ondt i ryggen, skal man også den aften man forste gaug det år hører frøerne synge, gå ud og trimle sig om på jorden. Udbyuedre. K. Marie Rasmussen.
Nede på noget kjær i Skallerup er der en del sten. Det sted kaldes Melderåsstjænn. Min fader fortalte, at en gammel mand havde stået oppe på bakken og hørt ellefruen sidde der nede og synge. Kjæret går ud imod fjorden, da her er en vig, som kaldes Råwwig. Lærer Dissing, Erslev.
Proprietær Brorson på Holimd i Ø.-Hassing bemærkede om deres degn Jakobsens sang: Det er F. hule mig akkurat, ligesom han sagde: heraus. Men Jakobsen kunde nu heller ikke synge. pens. lærer Damgård, Sulsted.
da.etk.JAT_06_0_00427
Ved en begravelse var der ingen til stede, der kunde synge for. Endelig var der en mand, som sagde: Ja, kan ingen anden, så vil a. Han sang da et par vers af: I alle de riger og lande, og så sagde han: Tag I nu fat, folkens! Lærer Thomsen, Møltrup.
