401 datasets found
Danish Keywords: synd Place of Narration: Linde
Hvis man drømmer, at man falder i vand, falder man i synd. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_01405
Der var en gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette, men skarpretteren kunde ikke hugge hovedet af ham. Da spurgte greven, hvordan tiet kunde være, at intet sværd kunde beskadige ham. Da tog tjeneren det brev frem, som han bar på sig, og viste dem det. Derpå stod skrevet folgende bogstaver: L. J. K. H. B. H. N. N. K. Derpå befalede...
En mand i Grene var hellig, men tillige slem til at slå hans kone. Så kommer præsten, der havde hørt det, og vil irettesætte ham. Men han svarte ham: “A kan ikke tro, det er nogen synd, for a gjør det altid i Jesu navn”. Lærer Jensen, Tårs.
da.etk.JAT_06_0_00313
Det skal være synd at stå og græde over et dødt barn, te tårerne kommer til at falde ned på det. Tise.
da.etk.JAT_03_0_01511
Havne skal det være Synd at gjøre Fortræd. Somme mener, at der kun er et Par Ravne i hvert Sogn. J. Madsen.
da.etk.DSnr_02_G_00041
Storken er et Menneske i sine Egne. Det er stor Synd at skyde den, netop fordi den somme Tider er et Menneske. E. T. K.
da.etk.DSnr_02_G_00030
En heks skal gjøre en synd hver dag. Når hun ikke kan komme af sted med andet, tager hun en nævefuld korn og kaster i ilden. C. Sørensen.
da.etk.DS_07_0_00004
Der er ingen større synd end at spilde salt, fuldet vil ikke en gang hønsene have.
da.etk.JAT_01_0_01589
Præsten i Kristrup, der gik gjennem Randers med krave om halsen, var så meget slem efter kvindfolk, og når han var af kirken, var det det samme, hvad gammel hæffel han fik fat på. Han var en villede prædikant og sagde, at de skulde tage efter hans ord . . . Han sagde også i kirken, at han var så stor en synder, at han aldrig kunde få tilgivelse, lars...
da.etk.DS_05_0_00644
Da Vorherre var en lille dreng og lob om her nede som andre born, kun uden synd, vilde han en gang ind i et hus, men var for lille til at lukke doren op. Han råbte da : «Luk op!> men folkene, der nok hørte ham råbe, var for dovne til at ulejlige sig selv og sendte en lille spæd dreng hen at lukke op o. s. v. Jorgen Hansen.
da.etk.DS_02_G_00024
En dreng havde skrevet på omslaget om sin bibelhistorie: Om nogen nu vil vide, hvem denne bog tilhører, så kan han se her oven til, hvad navn den med sig fører; rig er jeg ikke, men en synder er jeg vist. ingen véd min lykke uden hr. Jesu Krist. J. M. Jensen, Stenum.
da.etk.JAH_06_0_00967
Kristen Degn var til overhøring, da han var 12 år, og han svarte bispen så godt, at han vilde have givet ham hans guldur, når han vilde have fulgt med ham og så studeret til præst. Men han svarede og sagde, at han havde nok i hans egne synder at svare til, han vilde ikke have de andre deres også. j. B. og M. H. Lille-Tåning.
da.etk.JAH_06_0_00580
Da jeg boede i Visby ved Trcjborg, fortalte man mig, at en kone der i byen, som kaldtes for en heks, havde lært bendes sønner at lave mus af ler, som under deres hænder blev levende og kunde løbe. Fortælleren havde selv flere gange set dette kunststykke, men var bange for at lære det, da han troede, det var synd. A. L.
da.etk.DS_07_0_00521
Fanden havde givet en mand valget imellem tre synder: Hor, mord og drukkenskab. Han valgte det sidste, der i hans tanker var den mindste. Men i fuldskab kom han en gift kone for nær, og da manden vilde hindre det, slog han ham ihjel. H. Brøchner.
da.etk.DS_06_0_00083
Emeld Synder-Owle å Sorrerup ned ad æ mark der K en lille lvk, dæ hed Pugholm. De navn har en fået a to puger, den jenn kom fra Synder-Lvle mæ et las halm, som lian haj hindt dær, den ån kom fra Sorrerup. han vild ha æ halm m:e tebåg te Owle. Di kam te å slås å sprat i æ jord, te dæ bldw et lille bjærre, hvor æ vej gær over indno. Æ vuen mæ æ halm vældt...
da.etk.DS_02_B_00066
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_01649
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01497