En pige tjente ovre i Randrup. Så brændte hendes husbonds gård, og så vilde de skylde hende for det. Hun nægtede imidlertid bestemt at have gjort det; hun havde synder nok på sig for det, for hun havde for 20 år siden sat ild på Hem præstegård. Sådan blev den misgjerning opdaget, og hun blev henrettet på Stejlebakkerne her vesten for byen i det sydøstre...
Det regnes for en meget stor Synd at dræbe Storke, fordi de giver Tiende: Første År en Fjer, andet År et Æg og tredje År en Unge. Alle Storke har en Gang været Mennesker, og ikke nok med det, de har været Præster. D. Johansen.
Peder Andersen tjente i en Gård i Stensby, og der kunde han høre, når han lå i Herberget, hvordan Nissen kunde ride Hestene om Natten, og de gjorde sådant Spektakkel. Så stod Peder Andersen op og tarsk Hestene sådan for at drive Nissen af dem. Men det var jo Synd af ham at lade Hestene lide under det. Nissen gik og stjal Havre til de hvide Heste, dem...
Der var tre frøkener på Torup (yard) de var forlovede med tre junkere på Hovgården i Fredbjærg. Så slog de dem fejl og vilde have nogle andre. De gav dem fulde og fik dem så al med livet snakken var, at de fik gift. Det angrede dem al lige vel, da gjerningen var gjort, og så gav de deres gård hen til en præstegård til en forsoning for deres synder. Den...
Det såkaldte Adamsæble (luftsrørshovedet) kom frem på den måde, at da Eva gav Adam af den forbudne frugt, spiste han jo også deraf, men kom for sent i tanker om, at det var synd. Han greb sig vel med hånden om halsen for at standse en mundfuld, og den blev også siddende som en fremstående knude, og efter ham arvede så alle mænd Adamsæblet. P. Jensen,...
Da pastoi Svejstrup i Nørup en gang holdt eksamen i Rygbjærg skele, kom der en dreng og blev overhørt, som ikke havde gået i skole, og moderen mødte selv med ham. Hun syntes, at ban kom godt fra det, og sagde til sidst: Han kan også sige, hvor længe Adam og Eva var i paradis, inden de syndede. Det véd jeg ikke en gang, sagde præsten. Hun spørger så...
Nå, I Bogense parykmagere! I er nok komne her ud for at gjøre nar ad en gammel mand, men det skal min Himmeriges part blive løgn, amen! Da Særslev præst en gang stod færdig i sit studerekammer til at gå ind i kirken, kom der bud ind til ham: Faer, der går en hjort ude i lunden . . . Der blev da sunget: O menneske begræd din synd. . . . L. F.
Hr. Åby i Særslev var bekjendt for sine synderligheder både i og uden for kirken. Fra Bogense gik man tit til Særslev for at høre ham præke, men den opmærksomhed stod ham ikke an. Da han en dag kommer på prædikestolen og så nogle af disse fremmede fugle, lagde han efter skik sin flade hånd som en skjærm over sine plirende øjne. Se, se, hvad er det? jeg...
Der var en præst her i Sunds, de kaldte Sunds. Han var ikke stærk i den her præken og vilde gjærne bruge lignelser for at gjøre folk begribeligt, hvad meningen var af prækenen. En dag vilde han fortælle menigheden, hvordan folk blev ved at vade længere og længere ud i synden, og så kunde han ikke gjøre dem det mere begribeligt end ved at vise hen til en...
En gammel rakker lå for døden, og så blev præsten da hentet Han spørger ham, om han havde nu ingen store synder på hjærtet. Nej, ikke uden én, sagde han, men den vilde han ikke en gang åbenbare, for den kunde han ikke få tilgivelse for. Jo, han skulde blot sige det. Ja, han havde altid tykt så godt om sig selv. Ja, siger præsten, den synd kan det være...
Der var en, der hed Klæmen, han flåede, hvad det træffede, og hans kone kaldte de Eloemens Mis. Hun kom en gang ind til Hersom præst, det var en gammel mand, de kaldte Holst, og der vilde hun jo tigge som sædvanlig. Han kom da ud og vilde formane hende: Så stor en synder hun var, og hun skulde da vende om og his op og her ned. Ja, hvem kan ta' den...
Ryy-Hans havde en søn, der også hed Hans, og han kom til at bo i stedet efter ham, og siden fik Krem Hansen og Birret Ryssing det. Den gang havde folk silderaner stilt an uden for husene. Det var en 4 6-alentræer, der var gravede ned i jorden i en firkant med enden og så var der kast sime runden omkring. Der blev sildene så hængt op til tørring. En dag,...
Det var ikke synd at stjæle i skoven i den tid. Anders Foged i Mollerup og så fire andre stykker, de havde sigt på en eg i Laven skov, og så bestemte de dem da til on aften at ville hen og have den. Den gang de så kom til egen, var der fire andre karle ved at arbejde på den. Så akkorderer de i al gemytlighed med dem om, at de skulde gå hen og tage et...
En gammel mand i Værum kom hen til mig en dag og sagde: "A er kommen i hu om, te a er en stor synder." "Hvordan det?" siger a. "Jo, om aftningen, når de andre folk var i seng, da tog a bæsterne og red hen på hovmarken og bedede både i deres græs og deres korn, var tiet ikke synd?" "Jo," siger a, -men de pinte jo også jer." "Ja, det gjorde, de også,...
En Herremand på Hvisselbjærg plejede Omgang med tre Søstre, men da det blev opdaget, blev de dømt alle fire til at miste Livet, for det de havde gjort sig skyldige i Synd mod Helligånden, og så blev de henrettede ude på Korshøj øst for Alslev Kirke. Alslev S., Skads H. Lærer Lovrup, Alslev.
Om Hertug Hans den yngre på Sønderborg Slot fortælles, at han lod alle Bønderne i Klinting hænge, fordi han troede, de havde stjålet hans Flæsk. Men omsider kom det for Dagen, at Flæsket var blevet fordærvet, og Tjenerne havde så kastet det i Borggraven. Som Bod for sin Synd imod de Klinting Bønder byggede Hertugen så Kirken på Kejnæs og Nykirke i Angel....
Der kom en gammel tigger ind i en gård her i Gudum og bad om at blive der om natten. Han fik ja, og så satte han sin pose ind under kakkelovnen. Om morgenen, da han vilde til at rejse igjen, så han, at der havde været nogle mus ved den. Så gik lian ud til ildstedet, lagde et par gløder for sig selv og sagde noget, som konen ikke kunde forstå. Så kom der...
Når det ringer for éns højre øre, da er det Djævelen, der søger én. Men så skal man sige: Gud, vær mig synder nådig! så viger han bort. P. K. Madsen.
I Troelstrup kjær hørte de et barn, der lå og klagede sig mange gange. Ved et gilde i Stolom fortæller de pastor Bøtcher det, og så siger han til gildegjæsterne, at om der var et par af dem, der ikke havde for mange synder på dem, så skulde de følge med ham. Men de turde ikke, og så gik han selv. Da han kom tilbage, da var han så svedig og måtte i en ren...
I Em på Mors var der et gjenfærd, som gik ude på marken, og de kunde ikke holde deres kreaturer sat for det. Det gik så vidt, at gjenfærdet undertiden kom ind til gården ved solnedgang. Så gik manden til præsten i Øster-Assels, og han kom og sagde til karlen om at kjøre ham der over. Dernæst anviste han ham en plads, hvor han skulde holde, og på den...
