Toftlund Kirke kaldes endnu Herrested Kirke, og Sognet har også forhen været kaldt Herrested. Byen lå forhen oppe ved Kirken, og da kaldtes den Herrested By. Men da Polakkerne var her, stak de Ild på den, og den brændte. De havde fået Lov en Dag til at plyndre Byen, og da Præsten hørte det, så tog han hans Bistader og vendte dem om med Bunden i Vejret....
En anden Nat gik en Flok af Gudbjærg By es Mænd hjem fra Drikkelag. Ved Kirkegårdsmuren stod et Lam, som det så' ud, og rystede af Kulde. De tog fat på det, for af Mærket at skjønne, hvis det var. De kunde dog ikke komme til Vished i Sagen, de mente for Mørket. Så satte de det ind i Smedien, lukkede godt for det og lod Bymændene samle næste Morgen, for...
Der var en gammel kone her i sognet, som de skyldte for, at hun var en troldheks. Hun havde en del penge i en pose i hendes seng, og så spørger hun præsten om, hvad han vilde have for hans salighed. Det blev de ens om, og han skulde så tage hendes synder og have hendes penge for. Hun var nemlig syg, og det var, mens han tog hende til alters. Han tykte,...
Der kom en gammel Nordmand til Kristen Blæres i Kras, det er ude på søndresiden af Nørlund skov. Han var skovfoged der, og konen hun siger Nordmanden nej, hun vilde ikke låne ham hus, der var så mange, der rendte omkring, én ud og en anden ind. Så måtte han gå ud i skoven igjen. Da fik manden ham at se, da han gik hjem, og spurgte ham så, hvad det var...
Hvor der nu er hestestald i Rødding præstegård, har der været karlekammer inden for, og ved døren sidder en skjelsten, som har siddet imellem to marker og er bleven flyttet derop for at blive syldsten. Lige uden for den dør har været et hundehus, og der har ingen hunde kunnet stå, de blev helt tåbelige. En karl, som tjente præsten, han sagde til ham, at...
Pigen, der vilde møde sin kjæreste i Sandholt. Da hun gik over åen, så hun én stå og læne sig til rækværket og troede, at det var kjæresten. "Er det dig?" Hun gjentager de samme ord, men får intet svar, hvorpå hun med en del eder svor på, at hun nok kjendte ham, han skulde kun give sig til kjende. Så vendte han sig om og slog kappen til side.....Da hun...
For omtrent et halvt hundrede år siden boede der en smed i et hus på uster-Brønderslev mark, som kaldes Egholm-huset, og efter det kaldtes han Egholm-smeden. Han var en af de gamle kloge mænd og havde ord for at være den klogeste dér i sognet næst efter præsten. Han forstod også den kunst at smede søm, som var gode til et og andet. Mange henvendte sig...
Karl Pølse på Asdal røvede meget ved stranden. Skibene lokkede han til land ved, når det var hårdt vejr, at tænde blus oppe i tårnkammeret. Dette antog disse så for at være Skagens fyr, og på den måde stødte mange skibe på grund ved Hirtshals. Om dagen tog Karl Pølse til stranden for at se, om der var nogle strandede, og hvis dette var tilfældet, tog...
En præst i Oster-Assels, Christoffer Weidemann, var god til at mane. Han blev en nat hentet over til nabosognet Blidstrup for at mane én, som i lang tid havde gået der, og som man ingen ro havde for. Hans karl var kjørende med ham, og da de kom til stedet, stod præsten af og sagde til ham. at han skulde blive holdende, indtil præsten kom tilbage og...
For et par menneskealdre siden ejedes gården Sigsgård i Nørre-Kongerslev af en justitsråd og retsskriver Nissen, der skal have været meget uredelig og bedrog folk, når han kunde se sit snit. Han solgte således en del af de fæsteejendomme, der hørte under Sigsgård, men hvis en kjøber betalte kjøbesummen uden bevis, hvilket skete flere gange, måtte han...
Dronning Margrete sendte en gang sin søn i et ærende over til kong Albrelrf. Men da han var bleven fornærmet på hende, vilde han hævne sig, og derfor slog ban ham ihjel, saltede ham og sendte ham tilbage til hende tillige med eu slibesten. Hvad hun skulde med den, véd jeg ikke. Hun blev grov vred og lovede for, at han skulde komme til at fortryde det. Så...
I Bavsø har stået en gård, og der boede en mand, som loserede fremmede. Endelig fik den Onde så meget magt over ham, at han en gang slog en rig kræmmer ihjel, som loserede hos ham om natten, for at han kunde bemægtige sig dennes penge. Morgenen efter gik manden op på bakkerne norden for søen, råbte tre gange og sagde: "Skal dette mord åbenbares? Og når...
I Engesvang by har en gang stået en kirke, som nu forlængst er ødelagt. Der var en præst, som havde været på en rejse ned til Vesterhavet, og han havde da ved stranden fundet en smuk kvinde, som var kommen i land ved et skibbrud. Han tog hende så med hjem som sin hustru. Da præsterne ikke den gang måtte gifte sig, blev han tilsagt til at møde for bispen...
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. Ja, hvordan da? siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
Som dreng tjente a på en gård, der hedder Favrgård (?), og manden hed Secher. Der fik a en gang sådan rædsel i mig, te a har aldrig glemt det. En aften i mørkningen kom Secher til mig, a skulde hjælpe ham at drive nogle lam hjem i gården. A gjorde det, men så var der ét af lammene, der ikke vilde ind ad porten, og da tager a min kaskjet og smider efter...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
Biskop Tage Midler var en grundærlig kristen, stræng imod andre, dog mest imod sig selv. Han skal en gang, da han opholdt sig i Stege, om natten have hudflættet sig selv. Han var en mørk, tung natur, og mange forstod ham ikke. Han troede at gjore ret. da han opdrog sine børn med den største strenghed, men det førte til, at flere af dem skejede ud. En...
Et sted havde de sådan en tro pige, de havde haft hende til stuepige i mange ar. En aften var et karlfolk gået ind og havde lagt sig under hendes seng i hendes kammer, mens dørene var åbne. De havde ikke den skik der at låse for deres sager. Den aften klæder hun sig helt af og vasker sig, for hun vil i rent linned, og hun havde hængt for hendes vinduer...
Der er en Gård i Astrup, de kalder Skoven. Der havde de en Søn, og det var i de Tider, da Børnekopperne grasserede så stærkt mange Steder. Sønnen var nu så dygtig til Jagten, og der var tit Jagt i Skovene der omkring. Når de så var ude på Klapjagt, så havde han altid Held med sig, og alt det, han pegte på, det faldt. Men så får han Kopperne, og de var jo...
da.etk.DSnr_06_0_00243
