I en by oppe ved Horsens holdt de fælles hjorde, og han fik et lam af hver mand. Så om sommeren i middagsstunden tog han et af deher lam og gik ind til Horsens og solgte til en kjøbmand for en vis sum og tog i forbehold, at han desuden vilde have så meget, han kunde spise af ét måltid. Kjøbmanden havde mange folk, og de skulde til at spise grød og mælk....
En mand fra Vejrum kom kjørende hjem fra kjøbstad. Da han kom noget nær hjem, gik øgene i stade for ham. Han gjente på dem, men de kunde ikke rykke vognen. Så satte han sig op og vilde se, hvad der var i vejen. Nej, han kunde ikke se noget. Der var vel så meget som - ja, a véd ikke, hvad a skal sige - å, vel en 1000 alen hjem, og øgene blev ved at slæbe...
Der var en mand fra Tapdrup, der havde været i Vejrum til smedje. Det var hen på efteråret, og da han nu gik tilbage med hans plovjærn under armen, da kommer han til et bæst, der går ve<« siden af vejen, der gik jo mange bæster ude den gang. Så tog han det og satte sig op at ride på. Da han havde redet lidt, tykte han ingen hoved det havde. Den gang...
Der er en bakke lige oven for Vejrumbro, der kaldes Koligens bakke. Så var der to, der lagde over med hinanden at ville kaste i den; men de måtte jo ikke snakke. Den gang de havde kastet lidt, stødte den ene på en gjenstand der nede. Så siger den første: "Nu er a ved den." Da han så vilde til at sætte sit redskab ind på den igjen, var der intet, og så...
En mand i Humlebæk kom hjem en nat kl. tolv og så ved et hus en hvidklædt kone stå og se ind i et svinehus. Han gik derhen, og så forsvandt synet. Da kaldte han manden uden for og spurgte, om hans kone var i seng. "Ja vist er hun. Men du har vel set min første kone, men tal ikke derom, ti så løber den anden ud af huset." c. brockdorff.
I felten (1848-50) fortalte en Sjællænder, at to mænd en aften kjørte forbi en kirke, og den ene så da, at der inde på kirkegården stod en mand, som voksede, til han blev næsten lige så stor som kirketårnet. Da de kom lidt forbi, sagde han, der så skikkelsen: "Så du ham?" - "Nej," sagde den anden. Men han, der havde set synet, blev syg og lå i lang tid....
En bekjendt præst i Fyen gik fra sin forstand i det, at han så en ugle i kirken; han må vel have gjort Blg QOgle egne tanker derved, ti synet af en ugle kunde "liers ikke have forskrækket ham. j. Bircherod.
Der kom et Dyr op af Hullet, der lod sig til Syne, og Røsten hørtes over det hele Land. Henne blev han, og han blev aldrig synet mere. Han hed Vind, og Hullet Vinds Pyt.
En gammel kone i Eskelund, Brørup sogn, så en aften, hun var gået uden for, en kulsort rytter fare forbi gården, og der fløj som en gloende teglsten ud af munden på ham. Da råbte hun, at de straks skulde slukke ild og lys, og så da de gjorde det, slap hun for at tage skade ved synet. n. j. termansen.
Til Krøsus sa' den vise Solon ved synet af hans skatte: først bag vel livets sikre hegn boer livets lykke! Hvordan kommer det til at rime? A. Birch, Ølgod. Man læser tegnene med i sætningerne.
For nogle År siden så flere Mennesker noget underligt noget på Hesselager Kirkegård på Fyen. Det viste sig som en høj Ildsøjle, der brændte op om en Gravsten på en Grav, som havde været der i mange År. En modig Mand gik en Gang hen for at se, hvad det var, men da han kom dertil, var Synet forsvundet. Hesselager S., Gudme H. M. Sørensen.
Når nogen ser et Hus stå i Forbrand, skal han stiltiende kaste Håndfulde Jord eller Sand i Vejret. Lige så mange Håndfulde han kaster op, inden Synet forsvinder, skal det vare År, inden Huset brænder. Anna Ludvigsen.
Peder Jepsens Fader i Hjerm, Jeppe Nordmand, var ude til Gang en Aften, og da han kom over en Plet, som han godt kjendte, så' han der et firkantet Stykke, der lignede et gloende Lagen. Han kunde ikke forstå, hvad det var, men et Års Tid eller to efter blev der bygget et Hus der. Da han kom hjem, fortalte han, hvad han havde set, men de lo ad det. Han var...
Mens min Bedstemoder lå og var syg, havde min Søster set en Kone komme og glide forbi Vinduerne i vort Hus i sort Hue og med sorte Bånd sat op. Så siger Bedstemoder: »Ti stille, der kommer en fremmed Kone,« men der kom ingen, og Synet var også strags forsvundet. En Dags Tid efter døde hun.
Jeg var hos min Broder, som ejede Gården. Så blev han syg. °g når jeg så om Aftenen var ude at fodre af, kunde jeg så tydelig se ham komme og stikke det ene Ben ind i Foderloen til mig, men han kunde ikke trække det andet med sig. Det var akkurat at se på, ligesom mens han var rask, men Synet varede kun et Øjeblik, for der var jo ikke noget. Han døde da...
Mine Forældre boede på Gården Ravnbjærg i Frørup Sogn. Der var en meget stor Sal, og en Dag, min Moder vil gå derind, ser hun, at der oppe i Salen stod en Ligkiste. Så siger hun til sig selv: »Jeg skal da op og se, hvem det er,« men svarer sig selv i det samme: »Nej, det kunde være en af dine,« og så var Synet forsvundet. Det var nu om Dagen, hun så'...
Vidriksen fortæller,at udenfor hans faders port stod en række gamle hylde. En aften, da han i sit 18de år stod udenfor porten, så han, at der myldrede med små dyr fra rod til top og fra top igjen og til rod. Han blev led ved synet og vendte øjnene mod himlen, og da han atter så ned, var der intet. n. i. Universitetsbud Vidriksen er en indfødt Jyde fra...
Der var en kjæmpe, der byggede Vust kirke i Han herred, og da han var færdig, rejste han over på den anden side af fjorden og byggede en kirke der. Det var Tømmerby kirke, og der er en halv mil imellem dem. Da han så var færdig med denne sidste kirke, så han over til Vust kirke og opdagede, at tårnet vendte avet på den. Så blev han vred og tog en...
Året for 1864 så en mand fra Kragelund en aften, han var gået ud, en hel hær soldater kæmpe i luften. Synet forsvandt lidt efter lidt. Manden troer, det var et forvarsel for krigen i 1864. J. Jensen, Refshalegård.
En mand, der hændte sig oppe i Ejer, hans ligskare kom op til kirken. Peder Maves søster i Ejer vilde gå ned til Ma Rams hul og kom så forbi Ovsted kirke. Der sa hun så mange sorte bæster, og de var hovedløse. Hun stod ved kirkegården og så det komme kjørende hen til kirkeporten, og så forsvandt synet. Se, det var jo en urigtig ligskare, for det manden...
