I byen Abbenæs ved Næstved boer også en klog kone, der har hjulpet mange til deres helbred. Hun giver sig særlig af med at helbrede små børn. Jeg har en nær slægtning, der nu er 17 år gammel, han kunde ikke stå oprejst på sine ben, da han var fyldt 3 år, havde aldrig kunnet det, og der var søgt læge for den lille stakkel. Enten nu lægen var ligegyldig...
Fru Glerup på Baggesvogn havde meget at gjøre med trolddomskunster. Da der en gang udbrød sygdom blandt gårdens stude, fik hun det råd at slagte en stud, for så at brænde hjærtet, lever og lunge af den til pulver. Ved det arbejde blev hun hjulpet af en kvinde, som hed Kirsten Slotved. Hun havde en dreng, der tjente på gården, og da han mærkede, at fruen...
A drek brøllep : holde bryllup ; sprø/er: sprød; skåen : vedblivende syg; skr?/l: kuldskjær: krøll: om hår, krøggl: om papir; mollsk : forvitre, smulre ; felsk: tæt lag græs: gååj: medesnor ; stak: stol uden rygstod: ve æ kwåjem å æ sæg: ved enden af den; remplengsktam: dårligt kreatur, en rewplingssD/d: vrææd: rode; ræjjlengs: om en ko, der ikke er til...
Pastor Møller i Branderup kom en dag over til provst Lund i {Agerskov f) og sagde: Nu har jeg fået mig et lille nyt hus bygget. Hvad er det for et hus? Det er en retirade. Jammen De havde jo ét i forvejen, så behøvede De dot jo ikke. Jo, ser De, på fredag kommer hiskoppen, og han skal overnatte. Så kunde det jo tænkes, at vi begge skulde...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
Deres sygdomme, bryst- og lungesyge samt kolden, pådrog de dem ved at gå barfodede. Brændevin med peber eller peberrod var godt mod forkuldrelse. En historie herom. Sorren havde ligget syg længe. Hans kone og andre kvinder havde givet ham ind, alt hvad de vidste, men han blev stedse dårligere, benene kladrede i ham, og han matte vendes i et lagen. Så kom...
Hr. Andreas Peter Spangenberg var præst i Nørrehå 180011. Efter ældre folks beretning var han meget ligegyldig for embedet og prækede undertiden ikke 5 á 6 søndage i træk, men såes de samme dage, uagtet han havde foregivet sygdom, at vande sine kreaturer. Han kjøbte flere jordlodder og drev handel med læder, hamp o. s. v. Han blev til sidst noget...
Der var en doktor i Hammel, der hed Bredenfeld, han var doktor for Frisenborg og var en meget dygtig mand. En gang sendte grevinden bud efter ham. han skulde strags komme. Hun er min siel ikke så syg, der er mange her, der trænger hårdere end hun. Så kom hun selv og skubbede de andre patienter til side og gik ind uden videre. Da tog han sagte ved armen...
At kurere for Madsot. Et andet Råd. Patienten går hen til den kloge Kone og stiller sig der stiltiende inden for Døren. Hun kommer så med en trekantet Brødskorpe, der er skåret i lange Strimler fra den ene flade Side ud imod Spidsen, 9 i alt, men dog ikke sådan, at de falder fra hinanden, og den kloge Kone tager den længste Strimmel og putter i den syges...
Her i min Hjemegn (Tern Sogn) gik Kreaturerne forhen i Skoven om Sommeren, og der åd de nogle Urter, som var skadelige, og som de kom til at åle af (de fik Blodpis). Det var jo farligt, og vi turde heller aldrig kjøbe fremmede Kreaturer i mit Hjem, for så fik de Sygdommen. Men vore egne, der var vant til at gå i Skoven, kunde bedre stå sig. Min Fader...
I Hornstrup ved Vejle var der en Kone, som havde et Barn, og det var så slatten og så sølle, at det kunde hverken det ene eller det andet, og der var ingen Doktorer, der kunde kurere det. En Dag kom der en gammel Kone derind, og så kom Pigen og skulde give hende en Almisse, og hun gik med dether Barn. Så vilde Konen have at vide, hvad det skadede. Ja,...
I en lille Lund ved Byen Ebberup i Soderup Sogn, Merløse Herred, vogser et Egetræ, hvis ene Gren senere har bøjet sig ind mod Stammen, med hvilken den atter er groet således sammen, at der er blevet en Åbning, hvorigjennem et Barn kan puttes eller selv krybe. Det benyttes endnu til Helbredelse af Børn, der lider af Skjæver (engelsk Syge). Det syge Barns...
En Eftermiddag var jeg og min Broder hjemme fra Skole på Grund af Sygdom, og vi lå i Sengen, og min Moder sad i samme Stue og syede. Men vi var jo ikke så meget syge og lå og legede og sloges med Puderne. Så hører min Moder Gangdøren gå op og nogen komme ind. Hun siger, at vi skal være rolige, for at Folk ikke skal have det at snakke om, at vi lå hjemme...
At jorstå, om et menneske, som er sygt, kan blive ved livet eller skal dø. Tag et stykke flæsk og gnid den syge dermed under sine fodsåler og giv en hund det at æde. Æder han det, så er det et tegn til, at han skal blive tilpas igjen, vil han det ikke æde, så er det et tegn til døden. Alit. Kvindemælk, som et drengebarn patter, og den syges vand, blande...
I Kvistgård i Fubjærg levede for mange år tilbage en mand, som hed Niels, og konen Marie. De var så overtroiske, at de ikke turde gå over to halmstrå, som lå over kors, af frygt for, at en eller anden havde lagt dom der i ond hensigt. En vinter blev næsten alle deres kreaturer så stive i beuene, at de næsten ikke kuude gå, og nu troede de for vist, at de...
I Hundslev ved Kjerteminde var der en ful heks. En gang kom der en pige til hende, som hun skulde helbrede for en sygdom, hvilket hun også gjorde. Da pigen var bleven helbredet, spurgte heksen hende, om hun ikke havde lyst til at lære heksekunsten, hvortil pigen svarede ja. Derpå kom heksen med et harehoved på et fad, det skulde pigen kysse, ellers kunde...
Der boede en mand i Krustrup, som kaldtes Stor-Thomas. Han havde en god hestebesætning på 7, 8 stk.; men så blev de syge én ad gangen og døde alle sammen. Mange dyrlæger og kloge folk havde kureret på dem, men intet kunde hjælpe. Da hestene var døde, begyndte køerne at dø, og tre af de bedste var døde, da endelig en mand sønden Ålborg fra fik sygdommen...
Det hedder, at man kan helbrede visse sygdomme ved at jage en dygtig skra;k i patienten, hvad jo mange gange kan være farligt nok og derfor ikke bør benyttes. En anden sag er det, når skrækken kommer uforvarende. Sådan var der en gang en mand, der havde såilan lændeværk, at han knap kunde krybe. Nu var der auktion i byen, og han listede derhen med stort...
Der var en gammel kone i Gammelby, hun døde 1840 og var bekjendt i vide kredse for hendes lægekyndighed og gav sig af med at kurere alle slags sygdomme. Hun havde, som hun selv sagde, været ved æ Vesterhav og ved æ Østerhav, og hun kunde også hekse, så folk var virkelig lidt bange for hende. Det fik hun egentlig skyld for, ved det, hun mumlede og...
I Frørup findes der en vældekilde så langt som to pileskud sydvest fra Frørup oven på en temmelig høj ort og sted og kaldes Regisse kilde, løber idelig med klart og herligt vand, til hvilken mange udi gamle dage, både nær hos og langt fra fremmede steder haver heden søgt udi deres sygdom, bræk og skrøbelighed og er blevne hjulpne, og endnu undertiden...
