Hr. Gede var præst her 185973. I et hus i Mosehind boede Thomas Klode, og han led af en sådan forunderlig sygdom. Han kunde ikke arbejde, men stod halve dage uden for sit hus med ryggen op mod døren og stirrede over på lyngbakkerne. Det var endda et sted, hvor der kun kom få forbi. Endelig blev han sengeliggende. Folk sagde, at han ikke kunde dø, for...
Folk, der er fødte med den sygdom, at de ikke kan ligge tort om natten, kan belbredes ved at spise en mus både med bud og hår. Jeg véd en mand, der hakkede en mus og gav en tjenestedreng den, ham selv ubevidst, ind i en løftet pandekage men det hjalp ikke. Derimod var der en kone, som vidste et råd, der aldrig kunde fejle. Man skulde tage kammen af en...
A fik min sygdom sådan, at a forst kuude sove bestandig, siden aldrig; først var a så grådig, at a kunde æde alting, siden kunde a gå i 14 dage uden at spise. A gik ligefrem og tæredes hen og var så ussel. Så rejste min fader med mig til den kloge kone. Der skulde graves knolde på kirkegården, og a skulde igjennem dem, ligesom avar kommen til verden. Så...
I en vis sygdom skal man på en vis dag i foråret føres gjennem et ungt egetræ, der i forvejen er kløvet så meget, at man lige kan komme igjennem det. Træet bliver derefter buudet sammen igjen; groer det til, kommer den syge sig med samme kurtigked, som træet læges, vokser det ikke sammen, kommer han sig ikke, i alt fald ikke denne gang. Valdemar Bennike.
I sommeren 1868 gik jeg gjennem Langetved skov og kom da til et gammelt mærkeligt egetræ, som havde dybe furer i de to modstående sider. Medens dette træ var helt ungt, var det blevet gjennemkløvet, og der igjennem var blevet slæbt et menneske, der var plaget af den engelske syge. Mens min moder var ung, levede der en gi. mand i Kjøbenhoved, Johan...
Der strandede et skib ved Vesterhavet. Det kom sejlende så stille, og folk mærkede jo nok, at det ikke sådan var rigtig fat med det. Så flyver Vesterboerne jo ned til det og skulde fange noget, som også de gjorde, for der var en stor ladning på skibet, men alle folkene var uddøde. De begyndte nu at gribe og tage, hvad der var, men der forgreb de dem på...
I Snoldelev mellem Roskilde og Kjøge var der for mange år siden en præst, der kunde kurere dem, der var forheksede. At han også må have kunnet kurere andre sygdomme, kan skjønnes af, at der fortaltes, at der på hans loft var to hele spænder fulde af krykker og kjæppe efter hans død, hvilke de, der var hjulpne af ham, havde ladet blive tilbage til en...
St. Tøgers kilde i Hassing er betragtet for et helligt sted, hvor de syge har kunnet hente lægedom. Om st. Tøger fortælles, at han vandrede om fra sted til sted for at finde husly, men dette blev ham nægtet. Træt og mødig lagde da den hellige vandringsmand sig til at sove i en dal vest for Hassing by, og til vidne om hans hellighed udsprang der, da han...
Fordum vistes der st. Søren i Ry stor overtroisk ærefrygt, så at man endnu den dag i dag har det mundheld: Vor frue i Karup og st. Søren i Ry. Øm den samme Søren fortæller gamle folk, at de har hørt af deres forfædre, at da han pløjede på Ry marker, fik han en pludselig indskydelse om, at han skulde lade ploven stå og samle en menighed, af hvilken han...
Tæt ved Odense på Stenløse mark er en kilde, hvortil der har knyttet sig den tro, at vandet i den har været helligt st. Hans aften. Derfor har forhen en stor masse mennesker rejst dertil st. Hans aften, for i dens vand at vaske deres sygdomme og bylder, ti der kunde de få lægedom for al deres legems og sjæls brøst. På grund af den store sammenstimlen af...
I Brøndum enge findes en hellig kilde, der kaldes Starbxk kilde. Dens vand har været brugt som lægemiddel for alle mulige sygdomme, ja, det bruges nok af og til endnu. Tidligere har de syge især valfartet til den st. Hans aften, da de troede, dens kraft var særlig stor på den aften. Samme kilde har også været samlingsplads for heksene, og flere...
Ligesom flere steder i landet findes her på egnen en hellig kilde, nemlig på Skjørping kirkegård. Her strømmer en mængde mennesker til dagen før st. Hans dag for at få vand af denne kilde enten til at drikke eller bade sig med. Det skal nemlig kunne helbrede for alle slags sygdomme. Troen på dette vands helbredende egenskab har tabt sig noget blandt...
Nede syd for Serup, Odby sogn, helt under bakkerne ved stranden, har været en hellig kilde, som nu er aldeles tilgroet. En frue, der blev helbredet for en sygdom, skjænkede en lysekrone til Odby kirke, som endnu hænger der. Kirken kaldes Marie kirke. lærer andersen, odby. Se: K. Ågårds beskrivelse af Ty s. 224. Fruen benævnes der Majorinde Kraft på...
Ved Kippinge kirke på Falster var der en lægedomskilde, hvor man kunde få sit helbred ved at vaske sig med vandet, og det var lige meget, hvad sygdom man havde. Folk, der kom slæbende dertil på krykker, gik raske derfra; krvkkerne lod de blive tilbage som et tegn, der kunde vise andre, hvad kræfter vandet ejede. Så var der en gang en nidkjær luthersk...
Tæt ved Venge by ligger Vengegård, som nu kaldes Sofiendal. Der boede en gang nonner, og de kom aldrig for dagens lys. Når de skulde til kirken, som ligger tæt ved gårdens have på en stor bakke, gik de ad løngange under jorden. Mange har været nede i denne løngang fra kirken af. De havde en lygte i hånden, men der var så stærk en stank, at de snart måtte...
En pige fra det nordlige Sønderjylland, der var på hojskoleu i Vejstrup, har fortalt mig, at en gammel degn der på hendes fødeegn gik en aften hjem fra et lille aftenbesøg hos nogle venner i byen. På vejen møder han ligskaren. Mod god skik, der siger: Lad fare, lad fare de døde, spurgte han en mand, der strøg ganske tæt forbi ham, og som han for resten...
For flere sygdomme lod husrådet på, at man skulde tage en hugormekrop og spise den, når den var stegt, eller også brænde den i pulver og drikke det i vand. Fik man medicin på apotheket, og der på flaskens seddel eller på æsken var aftegnet en slange med vinger, da antog man, at medicinen var tilberedt af slangekongen. Havde den ingen vinger, var...
Der var en mand, der vilde have af sognet, Da siger præsten til ham, te han kunde da sagtens hitte på noget at ernære sig ved. Ja, hvad skal a gribe til? siger manden. Du kan jo give dig til at være doktor. Skal a være doktor, det forstår a jo ikke. A, hvad, du kan jo stryge på det syge sted og mumle og sige noget, så kan det godt gå.Ja,...
1 kvægsygen dode kreaturerne i almindelighed tro omgange, d. v. s. den overgik sognet til tre forskjellige tider, dog beholdt nogle lidt tilbage f. eks. i sognefogdens gård i Hårslev oii ku og en kniv. Trangen på smør var så stor, at man i stedet for smør matte bruge molpap. En ko, der havde gjennerogået sygdommen, betaltes med 43 rdl. I Lars Hansens...
Nogle påstår, at kvægpesten var her ga 8om$ø L745, hvilket ifolge en gammel skattebog fra en gård i Pilemark ma betegnes som aldeles rigtigt, og meget kvaig dode da. På Bisgård addøde hele kvægbesætningen med undtagelse af en ko og en stud, og i den nordre gård i Vadàtrwp dode alle kreaturerne. Ejeren af den sondre gård lykkedes det derimod at redde lude...
