Hvert lag vand i 93 tørvestak (d. v. s. nål det rogner i den tid, vi fcjører torv hjem) det giver et lag byg i e lade. Chv. MolU-r, Ringire.
da.etk.JAT_01_0_00287
Når æ froer synger æ klyne hjem, og æ kukmand kukker æ bo hjem,, så skal det ikke blive for tort nogen af delene. Chr. Møller, Ringive.
Den gang rygtet kom ud, at slaverne var brudt ud fra Rendsborg og skjændte og brændte rundt omkring, blev a sendt til Ramskov smed for at hente vor avlskarl, der var til smedje, at han kunde gå imod dem, for han var en god skytte. Da a nu rendte hen ad vejen, lå der to rødbrogede hugorme i vejsporet, og a var i sådan fart, te a sprang lige oven over dem....
Mikkel Kristian i Udred havde en lille pige, som pludselig blev stum. De søgte nu læge for hende et helt år og over; men det hjalp ikke noget, og doktoren i Havhus han sagde til manden, at de skulde ikke koste mere på det, for det var spildt, mælet var væk og kom aldrig mere igjen. Så tænkte de jo på andre råd. Flere rådede dem til at tage ud til Søren...
Juleaften skal en gjøre alle kreaturernes båse og krybber rene og feje dem. Den skik bruges mange steder endnu. Chr. Møller, Ringive.
En skal have en kommenskringle og et glas mjød Mikkels-aften. Det var en vis ret et sted i Vejle, hvor a tjente i 5 år. Chr. Møller, Ringive.
Store-Jens Kusk boede på æ Lange-Banke ude i Rævlingsmose. Da han var død og skulde begraves, da måtte de bære ham over til Hvorslunde på en stige, for ingen vogne kunde kjøre der ud, og der var ingen vej. Det var også det eneste sted, som var der ude på det strøg den gang, og det var tillige et sted, der aldrig kom et menneske. Det er kun 50 år siden....
Når man binder dyvelsdræk på fårene, tager ræven dem ikke. Chr. Moller, Ringive.
Den gang jeg var en lille karl, da skuld' jeg feje en flæk og ut æ får og pas den spæde lam, jeg satt' mig på en lille knold og bad mig Gud i vold, ti det bor hver at gjore. Ulven var mig altid gram, den kom og snap en lam, jeg gav mig til at skrige, jeg råbte til den næste by, så det klang højt i sky, for ulven skuld' mig høre. Rasmus med sin røde hår...
Smedens Hammer må ikke ligge på Ambolten og Snedkerens Høvl på Høvlbænken Natten over, for hvis de skulde komme til at lave Ligsøm og Ligkister, så vil Redskaberne gå af sig selv. Ghr. Møller, Ringive.
Både elieblade og ellebark er gode at koge og så indgive en ko, der er solskådden. Chr. Møller, Riugive.
da.etk.DS_07_0_01783
Når en hest ikke kunde stalde, skulde man trække den ind ad fårestien. Chr. Møller, Ringive.
En gang søgte a Søren Sillesthoved for en lille pige, som havde gulsot. A kommer jo der op til ham, og han flyer mig ligefrem en lille pind og så noget, der mest lignede urteaffald, i et stykke papir. Men inden han bandt pinden og deher sager sammen, da stod han jo og mumlede noget. Hvad det var, véd en jo ikke, en kunde blot se, munden gik. Så slog han...
Der boede en anden kone nede i Give by, hun kaldtes rigtignok Lille-Stine, men var ellers stor nok. Den kone havde også skyld for, at hun kunde hekse. En gang hun var oppe til vores, 6iger min moder til hende : > De siger også, at du kan hekse, men a tror det ikke.« »A véd sæj ikke, hvad a skal sige om det«, svarer hun, »a skal aldrig nægte, når a...
At Give sogu har været berømt for sine hekse, er endnu i frisk minde, da det kuus er henved en 40 år siden, at den største heks Hyttede fra sognet, og30 år siden en mindre heks dode. Den fremmeligste afheksene boede i et lille forfaldent hus, der lå på heden syd for Give by, hun var kjendt under navnet Maren Hus. Det var ret et uhyggeligt menneske at se,...
Maren Hus gik ned til Skravc (Klasonsborg) efter garn ligesom andre huskoner for at få noget at binde i boser. Det var der mange, der gjorde, fra Give. De fik garn udleveret og forfærdigede strikkede sager der af,og så fik de bindeløn for det. Netop en dag, som hun går hjem ad fra Skrave, da kommer hun ind til vores hjemme. Der var lidt gilde, og...
Der boede også på Give bede en mand, de kaldte Gamle-Stoffer, ban havde en ældre datter hjemme, der hed An' Stoffers. Så var det en dag, te Stoffer var ikke hjemme, at Maren I lus var der nede med et stykke brød, hun havde lånt af dem. Den gang hun så var gået, og Ane havde ædt noget af det brød, så kom der sådan uro over hende, te hun kunde slet ikke...
Når eu strør kreaturer, må man passe på at løse halmbåndene op. Det er slemt, hvis man ikke gjør det.
da.etk.DS_07_0_01130
