Der har været en hellig kilde i det sydostlige hjørne af Gulev kirkegård. Den afbenyttedes for flere sygdomme, indtil en mand trækkede et gråt bæst, som var blind, ind på kirkegården om aftenen og vaskede dets øjne. Siden den tid hentørredes kilden, eller også har den tabt sine lægende egenskaber. I alt fald er den forsvunden. Den hellige kilde nede på...
En liden halv fjerdingvejs fra kirken nordost ved strandbredden tindes nogle gamle mure af et kapel, som i pavedømmet haver været dediceret den hellige trefoldighed, og haver landsens indbyggere på hellig trefoldigheds søndag begået der megen superstition, idet præsten til Rø kirke haver holdet missaz der efter pavelig skik og bekommet stort offer....
I Vedersø boede en præst, som havde to døtre. Disse blev en dag pludselig syge og døde begge. Præsten, som var en gudfrygtig mand, var bange for, at hans døtre ikke havde fået tid til at vende deres tanker til Vorherre og berede sig til døden. For at komme til vished herom tog han en sten, hvori der var en rund fordybning, og satte den op på kirkegården...
For en del år siden var en aften en mand og huns karl fra Egebjærg ved Svendborg ovre i Kirkelig hos karlens forældre til pølsegilde. Da de om aftenen gik hjem, gik de igjennem en gyde i Kirkeby, som kaldes Blegggden. Allerbedst de gik, kom der eu skikkelse og modte dem, den lignede en stcr broget kalv. Da de kom lige ud for skikkelsen, greb manden...
Det fortælles for vist, at i en gård i Ollerup havde de et barn, som var et par år, da det en dag, det gik ude, blev så fjollet, at det ikke kunde fatte noget, og det måtte da siden stadig pusles og lå i en vugge, til det var 15, 16 ar, så døde det. Da det havde været syg nogle år, var det en morgen, at der lå nogle penge under hovedpuden, og da de...
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
I Nimtoft ligger gården Batrupholt, der har fri hovedgårdstaxt, fordi den har hørt til Hevringholm. Der boede i forrige århundrede en mand, som hed Pejter, og han har efterladt sig et minde om at være en i alle måder klog mand. Han kunde både spå og vise igjen og helbrede sygdomme, overhovedet vide råd for alt. Så traf det sig, at der var en sølle fyr,...
To studenter fra Kjøbenhavn var ude på en ferierejse, og de gik da omkring her i Jylland. Sådan kom de også til Skarrild. Der træffer de en kone uden for en gård og da det var varmt, beder de hende om noget at drikke. Konen bad dem strags ind og beværtede dem både med mad og drikke. Men forst havde hun jo spurgt: Hur æ di bæer tåw kåål frå?" Vi er...
Kreaturerne fik jeddervol, nar de gik pa gammel, uopdyrket jord, hvor der groede vildt græs. Xar man begynder at sa rajgræs og kløver o. s. v., sa horer den sygdom op. Der er nogle gamle banker med egepurl ved Vorh. og derfor far deres kreaturer altid jeddervol. Det andet ár liavde en mand to kreaturer, som fik det. Skindet er løst og bliver tort og...
En Svensker ved Navn Sylander har en Gang for mange År siden fortalt mig følgende. Det var ved et af de første Jernbaneanlæg i Sverige oppe i Nærheden af Stokholm, at Sylander arbejdede. I Kroen var der en smuk Opvartningspige, som hed Clara, og hende blev Sylander, som var en smuk og kraftig Karl, Kjæreste med. Men efter nogen Tids Forløb begyndte han...
På den såkaldte Lusebanke, et lille Stykke østen for Dreslette Kirke, ligger et Hus, som kaldes Bankehuset, og her boede for godt et Hundrede År siden (altså i det attende Århundrede) en led Hegs, der kaldtes Mette Bundet. Hun havde fået noget imod en Gårdmand, der hed Hans Pedersen, han var nemlig tillige Smed, og da han nu var ved at opføre en Smedje...
Hvis man tæller en andens Vorter, får man dem selv, og den anden bliver dem kvit. En fik dem sat bort ved at lade en anden slå Knuder for dem. En Knude knyttedes på en Uldtråd for hver Vorte og over Vorten. En Pige havde nogle og treds, tror jeg, på én Hånd, og hun fik dem sat bort på den Måde, og de svandt hver én. Men hun måtte ikke få at vide, hvor...
Jeg var Discipel i Ribe Latinskole og boede hos min Onkel Adjunkt Lindbæk. Jeg havde et Kvistværelse at bo i tillige med en Kammerat, og min Kommode stod uden for på Loftet. Så døde både min Onkel og hans Kone med et Års Mellemrum af Brystsyge, og Huset var nu opløst, og jeg skulde flytte derfra om et Par Måneder, men Børnene var der da endnu og en...
Men med Gudfrygtigheden blandede sig megen Overtro, som også fik Næring i de Lidelser, man havde. Onde Ånder skulde være Skyld i det Onde og ikke Menneskene eller Gud. Derfor troedes meget på Hegseri, Hundemanen og des lige. Natteravnen såes og Spøgelser, og Hellen (Helhesten) gik om Natten og forvoldte Smitte og Død. Lærerne, som ej var oplyste, tænkte...
I Muren på Hvidbjærg Kirke, Tyholm, findes over Døren i Kirkeskibets søndre Side en Sten, der ved nøjere Eftersyn viser sig at skulle fremstille en Dreng med en Kringle i Hånden. Om Oprindelsen til dette Billedhuggerarbejde fortæller Folkesagnet følgende: Der havde i lang Tid været Spøgeri og Uro i Kirken og på Kirkegården, de Døde kunde ikke ligge...
I Nærheden af Gjorslev på Stevns lå i ældre Tider en Bondegård, på hvis Mark der fandtes 2 Gravhøje. Forskjellige Fæstere af Gården har gjort Forsøg på at sløjfe de 2 Høje, men hver Gang har enten der sket større Uheld med Ildsvåde eller Sygdom på Børnene, Lammelse, Blindhed o. s. v. Hver Gang Højene igjen blev gjort i Stand, blev alting rettet. I...
For den faldende syge. Oplad en pil, hvorudi hyld vokser, ti skader, som meget med denne sygdom er antastede, sluger hyldebær udi sig og siden dennem igjen fra sig opkaster udi pilen, hvoraf hyld opvokser, og skal dermed omgåes, som efter følger: Mau skal først tage grenene af denne pilehyld udi September eller Oktuber måned, to dage før fuldmåne....
I Tjørnehovedbor en meget klog kone, som har hjulpet mange mennesker af med forskjellige sygdomme. Al sin klogskab havde hun efter sin moder, som igjen har lært den af en kone, som kaldtes Lod-Stine, og som ingen vidste, hvor hun havde hjemme. Hun gik altid fra det ene sted til det andet, og med hende fulgte en stor sort hund, som var meget glubsk, så...
Der var en underlig sygdom i Stavad. Først lo de, og så græd de, og så var de for alvor syge, men efter kort tid var de raske igjen. Når Fanden kom der til om natten, så kunde de hore, om han var gal, for så lod det, som én kom, der lammede så hårdt, og det sagde trisk trask. Men var han mild, lød det, som han gik i bladder, og så sagde det slisk slask,...
Vi mistede mange kreaturer der ude i Glarbo Hedegård. Først mistede vi to bæster. Dat ene blev sygt, og så lod vi ham gå ud i haven imellem kålene, men der var ikke uden én kål, han vilde have, og den var kridhvid. Så skulde a nu drage hen til Tønning til en dyrlæge. Så længe a red i galop, fejlede han ikke uoget, men så såre a red stille, var han...
