Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: Det var da et Fandens durtræ. Lærer Brahms, Gundestrup.
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
En kone i Nors kom ind til sin nabo og stod og gjorde en del kors og andre mystiske tegn inden for døren. Da manden så det, kastede han hunden over stedet, og derved blev den tåbelig. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_01338
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Man måtte aldrig feje over en dørtærskel, da man så fejede lykken ud. A. H. Poulsen.
da.etk.JAT_03_0_00983
Det er ikke godt at sy de høje helligdage for så får vi buldne fingre. P. Jensen.
da.etk.DS_04_0_02209
Den forste lammeljeger, de finder, og den første smørljeger, de finder, skal de æde, så får de ikke æ sommer sy yen. Mors. E. T. K.
da.etk.DS_04_0_02187
Når man strøer sand på gulvet og kommer til at kaste noget på én, som ikke er gift, så bliver denne ikke gift i dette år. Og kommer der noget på borde og stole, kan man vente fremmede den dag. Anne Andresen, T. Kr., Rønsl., K. Frederiksen, A. Biudesb., P. K. M.
I Vorup skole var Peder Kristensen lærer, det første vi kan huske. Han snedkrede noget og stod oppe på loftet og arbejdede ved høvlebænken i undervisningstiden. Så havde han et kikhul i loftet, som han kunde se ned igjennem og sådan holde øje med børnene. Så havde han også en jordkjælder ude i haven, hvor han lukkede synderne ind. Efter ham kom Anders...
Den, som syer de offersdage, eller den dag, de har gået til alters, får buldne fingre. D. J.
Pebersvende og gamle jomfruer bliver til viber og horsegummer. Jørg. H.
Har man ben med lange hår på, giver det god lykke til bier.
Når ens stovter eller sko knirker, er de ikke betalte. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00293
Stikker en kvinde sig ofte, mens hun syer på en ny klædning, vil hun få mange kys i denne klædning. M. Møller.
I Løchtes tid var P. Bertelsen skoleholder i Vester-Hornum, en gammel, ret dygtig mand, i hvis skolepraxis dog hoved og fod stredes om forrangen; ti han brugte at sy sko og støvler i skolen. Vester-Hornum.
da.etk.JAH_06_0_00622
