443 datasets found
Danish Keywords: sy Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Præsten Albert Schmidt i Hjordkjær var meget afholdt som prædikant og især for sine vers, som han anbragte i ligtaler. Over en skrædder gjorde han følgende vers, som han anførte i ligprækenen: “Yor salig Jesse, som i livet var en skrædder, syede mange klæder nu til kvinde, nu til mand, som man ej opregne kan. Nu da døden til ham trænger, strags han sags...
da.etk.JAH_06_0_00768
I Fjand by er der et hus, hvor man næsten al tid ser lys brænde, endskjøndt der aldrig er lys i det værelse. Datteren der, som var sypige, var i nabolaget at sy. Det blev sildig sengetid, og da hun vilde gå hjem, var hendes forældre endnu oppe, syntes hun. Men da hun kom nær til huset, så hun vel, at lyset var i det kammer, og hun går da hen til vinduet...
da.etk.DS_05_0_01061
I Handeved ved Flensborg levede en meget skikkelig og stræbsom skrædder, der næppe kunde skaffe sin familie det daglige brød. Han syede en gang for en rig bondekone og så da gjennem en sprække på døren, hvorledes denne fyldte kjærnen med vand i steden for flode, dernæst fremtog en lille æske fra eu hylde og kom en lille smule af dens indhold i kjærnen....
da.etk.DS_07_0_00620
Man måtte aldrig feje over en dørtærskel, da man så fejede lykken ud. A. H. Poulsen.
da.etk.JAT_03_0_00983
Det er ikke godt at sy de høje helligdage for så får vi buldne fingre. P. Jensen.
da.etk.DS_04_0_02209
Den forste lammeljeger, de finder, og den første smørljeger, de finder, skal de æde, så får de ikke æ sommer sy yen. Mors. E. T. K.
da.etk.DS_04_0_02187
Når man strøer sand på gulvet og kommer til at kaste noget på én, som ikke er gift, så bliver denne ikke gift i dette år. Og kommer der noget på borde og stole, kan man vente fremmede den dag. Anne Andresen, T. Kr., Rønsl., K. Frederiksen, A. Biudesb., P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00635
I Vorup skole var Peder Kristensen lærer, det første vi kan huske. Han snedkrede noget og stod oppe på loftet og arbejdede ved høvlebænken i undervisningstiden. Så havde han et kikhul i loftet, som han kunde se ned igjennem og sådan holde øje med børnene. Så havde han også en jordkjælder ude i haven, hvor han lukkede synderne ind. Efter ham kom Anders...
da.etk.JAH_06_0_00626
Den, som syer de offersdage, eller den dag, de har gået til alters, får buldne fingre. D. J.
da.etk.DS_04_0_02211
Pebersvende og gamle jomfruer bliver til viber og horsegummer. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00621
Har man ben med lange hår på, giver det god lykke til bier.
da.etk.JAT_03_0_00491
Når ens stovter eller sko knirker, er de ikke betalte. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00293
Dod mands tøj rådner snart, n. y. R.
da.etk.JAT_03_0_00291
Stikker en kvinde sig ofte, mens hun syer på en ny klædning, vil hun få mange kys i denne klædning. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_00288
Ikke sy på nytårsdag, det giver bulne fingre.
da.etk.JAT_01_0_01677
I Løchtes tid var P. Bertelsen skoleholder i Vester-Hornum, en gammel, ret dygtig mand, i hvis skolepraxis dog hoved og fod stredes om forrangen; ti han brugte at sy sko og støvler i skolen. Vester-Hornum.
da.etk.JAH_06_0_00622
Na;u man syer Juleaften, så får man bulne Fingre i Høsten. Sønderjylland.
da.etk.DSnr_04_0_01197
Når man syer i Julen, får man bulne Fingre. And. H. Poulsen, Føvling (Malt H.).
da.etk.DSnr_04_0_01196
En mand i Jerup lå og drogesmed døden. Så kommer en fremmed kone og siger til hans kone: »Hir du ikke uogen sinde syet en knap i hans tøj, når han havde det på?« Jo, det kunde huu ikke uægte. »Da må du helst sprække den af, for han kan ikke dø, inden det sker.« Så sprækkede huu knappen af, og så dode han. Hans Anderseu, Jerup.
da.etk.DS_07_0_01427
En heks kan ikke gå over en synål eller to synåle i kors, uden at hun skræver over det. En skrædder sad og syede og så ud ad vinduet, og da så han en gammel kone komme i gården, som almindelig var antaget for en heks. Så løb han ud i forstuen og lagde en synål. Men hun kom lige godt ind. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.DS_07_0_00227