Den, som syer de offersdage, eller den dag, de har gået til alters, får buldne fingre. D. J.
Pebersvende og gamle jomfruer bliver til viber og horsegummer. Jørg. H.
Har man ben med lange hår på, giver det god lykke til bier.
Når ens stovter eller sko knirker, er de ikke betalte. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00293
Stikker en kvinde sig ofte, mens hun syer på en ny klædning, vil hun få mange kys i denne klædning. M. Møller.
I Løchtes tid var P. Bertelsen skoleholder i Vester-Hornum, en gammel, ret dygtig mand, i hvis skolepraxis dog hoved og fod stredes om forrangen; ti han brugte at sy sko og støvler i skolen. Vester-Hornum.
da.etk.JAH_06_0_00622
Na;u man syer Juleaften, så får man bulne Fingre i Høsten. Sønderjylland.
Når man syer i Julen, får man bulne Fingre. And. H. Poulsen, Føvling (Malt H.).
En mand i Jerup lå og drogesmed døden. Så kommer en fremmed kone og siger til hans kone: »Hir du ikke uogen sinde syet en knap i hans tøj, når han havde det på?« Jo, det kunde huu ikke uægte. »Da må du helst sprække den af, for han kan ikke dø, inden det sker.« Så sprækkede huu knappen af, og så dode han. Hans Anderseu, Jerup.
En heks kan ikke gå over en synål eller to synåle i kors, uden at hun skræver over det. En skrædder sad og syede og så ud ad vinduet, og da så han en gammel kone komme i gården, som almindelig var antaget for en heks. Så løb han ud i forstuen og lagde en synål. Men hun kom lige godt ind. Kristen Ebbesen, Egtved.
Kvindfolk må ikke sy, når de har været til alters, ellers får de buldne fingre. Ant. N.
Else Mikadsdatter er fodt den 4. april 1832 i Mogelmose, Hammer sogn i Vendsyssel. Hendes forældre boede der, og moderen var født der, men faderen var fra Horsens by. Kun faderen fortalte noget for hende, ellers har hun hørt alt, hvad hun har meddelt mig, sådan rundt omkring. I 22 år har hun gået omkring og syet for folk. Hun har boet i Vodskov by i 16...
da.etk.JAT_06_0_00907
Går man vild i en skov, skal man for at blive retvendt vende sin højre handske, hvis det er om vinteren; hvis det er om sommeren, skal man vende et andet stykke tøj. Lars Frederiksen.
Ved strandingen af de engelske skibe 1811 fandt de lige godt et levende barn, der var syet ind i en dyne, og det blev sendt til England. Niels Josef, Risgårde.
Nar de i en gård havde en so, som skulde fedes, var det om at gjore, at hun ikke blev vrag, og så bodede de dem ud. Der var en klog mand, der hed Søren Skipper, han kom her og gjorde det ved vore soer. De blev skårne ind i siden, og så rinkede han en hel del småtarme ud, og derefter blev flængen atter syet sammen. Så blev soen ikke vrag mere. Lavrs...
Den Gang der var så meget Skov her, var en Pige her af Byen gået op i Skoven. Så sad hun under et Træ og syede, og som det nu træffer, at hun kommer til at se op, får hun Øje på Bjærgmanden, der sidder oppe i et Træ. Det var nok hans Mening, at han vilde have haft fat i hende, men så blat han ned ved Siden af hende, og hun rendte det bedste hun kunde ad...
da.etk.DSnr_01_0_00659
Det kan træffe sig, at små Børn får store Bryster med hvid Mælk i. Så siger de her på Egnen, at Vaj en patter dem, og for at forebygge det bliver der i den Moddel, som de svøbes i, syet et Stykke Vajtlys. M. Rosenkjær.
Gamle Ma' Povls kom forbi Søndcshøje her i Uldbjcerg, og der lå et par bukser, som var noget i stykker. Hun tog dem hjem og syede dem sammen, og så bar hun dem hen og lagde dem på deres sted igjen. Da lå der en trøje, som hun også tog hjem og syede sammen. Den gang hun kom igjen, lå der en betaling til hende, men a véd ikke, hvor meget det var. Jens Begs...
