Kristenvåret er en meget lang og smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå der er syet et kors af sølvbrokade således, at enhver af de to striber nåer fra barnets ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser. Dertil hører en hue af samme stof, også smykket med sølveller guldbrokade. Nik. Christensen.
Mod forgjørelse. Tag tre tænder af et dødt menneske, som er gravet op af graven, tre nap muld af den sidste grav, som er opkastet, mos af en hjørnesten på kirkegården, tre nap sand fra det sted, hvor præsten har stået for alteret, sy det alt sammen i en lille pose., som du bestandig må bære på dit bryst; du er da sikker mod forgjørelse. Alle disse ting...
I Tylstrup, Ajstrup, ligger en gård, som har en gårdbuk. Der tjente to karle, og den ene holdt meget af gårdbukken, den anden fandt bestandig sin storste fornojelse i at drille den. En gang tog han grøden fra ham. «Detskaldufå betalt,» sagde han, og næste morgen, da karlen vågnede, havde gårdbukken lagt en harve over rygningen af laden, og karlen igjen...
Man måtte aldrig feje over en dørtærskel, da man så fejede lykken ud. A. H. Poulsen.
da.etk.JAT_03_0_00983
Det er ikke godt at sy de høje helligdage for så får vi buldne fingre. P. Jensen.
da.etk.DS_04_0_02209
Den forste lammeljeger, de finder, og den første smørljeger, de finder, skal de æde, så får de ikke æ sommer sy yen. Mors. E. T. K.
da.etk.DS_04_0_02187
Når man strøer sand på gulvet og kommer til at kaste noget på én, som ikke er gift, så bliver denne ikke gift i dette år. Og kommer der noget på borde og stole, kan man vente fremmede den dag. Anne Andresen, T. Kr., Rønsl., K. Frederiksen, A. Biudesb., P. K. M.
I Vorup skole var Peder Kristensen lærer, det første vi kan huske. Han snedkrede noget og stod oppe på loftet og arbejdede ved høvlebænken i undervisningstiden. Så havde han et kikhul i loftet, som han kunde se ned igjennem og sådan holde øje med børnene. Så havde han også en jordkjælder ude i haven, hvor han lukkede synderne ind. Efter ham kom Anders...
Den, som syer de offersdage, eller den dag, de har gået til alters, får buldne fingre. D. J.
Pebersvende og gamle jomfruer bliver til viber og horsegummer. Jørg. H.
Har man ben med lange hår på, giver det god lykke til bier.
Når ens stovter eller sko knirker, er de ikke betalte. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00293
Stikker en kvinde sig ofte, mens hun syer på en ny klædning, vil hun få mange kys i denne klædning. M. Møller.
I Løchtes tid var P. Bertelsen skoleholder i Vester-Hornum, en gammel, ret dygtig mand, i hvis skolepraxis dog hoved og fod stredes om forrangen; ti han brugte at sy sko og støvler i skolen. Vester-Hornum.
da.etk.JAH_06_0_00622
Na;u man syer Juleaften, så får man bulne Fingre i Høsten. Sønderjylland.
Når man syer i Julen, får man bulne Fingre. And. H. Poulsen, Føvling (Malt H.).
En mand i Jerup lå og drogesmed døden. Så kommer en fremmed kone og siger til hans kone: »Hir du ikke uogen sinde syet en knap i hans tøj, når han havde det på?« Jo, det kunde huu ikke uægte. »Da må du helst sprække den af, for han kan ikke dø, inden det sker.« Så sprækkede huu knappen af, og så dode han. Hans Anderseu, Jerup.
En heks kan ikke gå over en synål eller to synåle i kors, uden at hun skræver over det. En skrædder sad og syede og så ud ad vinduet, og da så han en gammel kone komme i gården, som almindelig var antaget for en heks. Så løb han ud i forstuen og lagde en synål. Men hun kom lige godt ind. Kristen Ebbesen, Egtved.
