Elverkongen har efter Sagnet haft sin Færdsel i Engen og Ådraget fra Smerup til Prambroen ved Kjøge-Bugt. Det er den Å, som adskiller Stevns fra det øvrige Sjælland. Man har kunnet høre ham tude i et Horn, når han farer gjennem Engen. Han havde sin Bolig i Elverhøj ved Barup. Et andet Sagn fortæller, at han boer i Stor e-Heddinge Kirke, hvor han får sin...
1 Smerup Sogn i Byskjellet mellem Smerup og Store-Torøje Byer ligger et Hus, der kaldes Højhuset efter to Høje, som lå der tæt ved, men nu er sløjfede. Disse Høje var beboede af Bjærgfolk, som til Tider huserede slemt i Omegnen. Mange har set deres vaskede Linned hænge til Tørre. En Mand kom en Gang ridende der forbi, og en Bjærgmand kom ud og bød ham at...
På herregården Højstrup skal en forpagter Neergård og frue have huseret meget, efter at de var døde. Om aftenen kunde man høre, at de kom kjørende ind i gården med fire heste for, hvorpå dørene blev lukkede op alle vegne, og man kunde se disse døde mennesker gå og efterse alle vegne, manden på loftet, hvor man hørte ham måle sæd, og fruen i fadebur og...
Da Frøslev by blev udskiftet, så var det galt med skjelflytningen. Man påstod, at skjelpælene var blevne flyttede, hvorfor det spøgte om natten på disse steder. Navnlig skal man tit have hørt råbet: "Her er ren og rette skjel". chr. olsen, st.-torøje.
Præsterne i Sjellerup har tit været nogle kloge karle. Især var pastor Ostenjeldt så klog, at han vidste alt, hvad der var sket, og hvad der skulde ske. Den gang da min farmoder gik til konfirmationsforberedelse, havde hun fået en rigsort at give præsten. Men hun fik også en rigsort af sin husbond. På vejen satte hun sig på en sten og talte disse penge,...
Ved Karise ligger to gårde, de så kaldte Karisegårde. Det er levningerne af den gamle Karisegård. På den gård har der boet en fru Marte, som i Svenskekrigen gjorde sig berømt for sit forsvar af gården, og da hun så ikke kuude forsvare den længere, skjulte hun sig i Karise kirke i et lille kammer, hvorfra hun om natten gik ud for at opsøge føde. Dette...
Der skulde bygges en ny kirke i Smerup, og den var bestemt til at ligge ved to høje, me.i da det var for nær ved bjærgfolkene, blev det nedrevet om natten . . . Kirken flyttet til Smerup by, hvilket sognets kirkegjængere endnu beklager, da kirken ligger i udkanten af det langstrakte sogn, og adskillige af de længst borte boende har en hel mil dertil,...
En privatlærer Mathisen i Esbjærg spurgte børnene ved en forårs-eksamen : Hvor satte så Knud den Store sig? Dertil svarede pastor Keinp: Det kan børnene virkelig ikke svare på.
Vest for Jægerup Kirke ligger en Høj, som vi kalder Svarehøj. Når man står på den og taler ned til Kirken, svarer det igjen helt tydelig. Deraf Navnet. Philip Hansen Møller, Jægerup. Jægerup S., Haderslev Øster A.
Ingen må lade en rist stå tom på ilden, ti så længe den der således står, så længe skal og pigens mand stå på tinge uden at kunne svare for sig. j. b.
Når nogen ønsker at se sin dobbeltgænger, skal han gå hen på et afsides sted, hvor ingen kan høre ham, og kalde tre gange på sig selv, samt svare hver gang: Hvem kalder på mig ? Da vil han få sin egen skikkelse at se forved sig. At. N.
En mand og en dreng kom en aften følgesend ad. Så var der én, der råbte: "Hvor skal a sætt 'en?" Manden vilde ikke svare, men drengen sagde: "Jo, a vil svare," og så sagde han: "Sætt 'en, som du tog 'en." Da hørte de røsten sige: "Du skal have så mange tak, for det svar har a ledt efter i mange mange ar. dorte lud vigs datter, vejby,
En præst i Haderup, hr. Kragelund, befattede sig meget med deu sorte kuust. Eu mand i Hostrup drømte tre nætter efter hinanden, at han skulde gå til præsten og sige ham, at hvis han ikke forbedrede sig, kom han til Helvede. Han går også, men præsten bliver gal og gjenner ham ud. Manden kom dog igjen, og så siger præsten : »Dersom jeg døer først, skal jeg...
Her på egnen bruges udtrykket hoveder om alt kræ. Der er både duehøveder og gåsehoveder. Når man sporger: Hvad giver I til send til et gilde? svares: A, vi giver sådan et par andehøveder. Frøken Sehytte, Nibe.
Kristen Degn var til overhøring, da han var 12 år, og han svarte bispen så godt, at han vilde have givet ham hans guldur, når han vilde have fulgt med ham og så studeret til præst. Men han svarede og sagde, at han havde nok i hans egne synder at svare til, han vilde ikke have de andre deres også. j. B. og M. H. Lille-Tåning.
Det er et slemt ordsprog, som bruges af visse folk, nemlig, at når der kommer ildløs i en by, og der tales om at redde kirken, der da svares af gemene folk, at kirken er et gammelt hus, det står nok. j. Bircherod.
Samme kone i Holev har også fortalt følgende: Den gang jeg var barn, fulgtes jeg med min moder hen til hendes stitfader, som lå og var meget syg. Han døde, mens vi var der. Da vi så gik hjem, skulde vi passere landevejen, som går fra Odense til Nyborg et lille stykke. Da vi lige var kommen på landevejen, ser jeg tilfældig til siden, og da ser jeg, at der...
Der er en stor Å imellem Grene og Søndergård og tæt ved den lå et Hus, hvori der boede en gammel Kone. En Aften kom en Ellekone ind til hende og sagde: »Sidder du endnu her oppe for Kakkelovnen, Skååt-Ellen.« Så gik hun i hendes Seng. Lavst Mikkelsen, Billund.
da.etk.DSnr_02_A_00072
Det var galt med spøgeri i præstens have i Spellerup. Så en aften tog han to nøgler og gav sin hustru med de ord: "Denne er Fandens nøgle, og denne er min nøgle. Så kan du se på dem, hvem af os der står sig, ti nøglerne her inde kjæmper ligesom vi der uden for." Så gik han ud til Fanden med tre bøger. Da han begyndte at læse i den første bog, foer Fanden...
